Fantastisk kamp, og fantastisk at se FC Midtjylland finde den berømte, og berygtede FCM-dna igen. Vi vandt i dag som et hold, og kollektivet var stjernen i dag - præcis de dyder vi er kommet langt med. Første halvleg spillede vi fantastisk, var tændte, vandt langt de fleste dueller, men også anden bolde. Anden halvleg viser vi format, og står imod et tungt pres mod vores mål, men drengene var i dag villige til at dø for logoet.
Hvis vi kigger frem mod foråret, kan vi trække følgende hold:
Gruppe vindere i EL: Molde, Liverpool, Krasnodar, Rapid Wien, Braga, Lazio, Besiktas, Basel, Spurs, Schalke/Sparta Prag og Bilbao.
De bedste toer fra CL: Porto, Olympiakos, Manchester United og Bayer Leverkusen
Vi deltager i lodtrækningen som useedet, da vi er videre som toer. Alle gruppevindere, minus vinderen fra vores egen gruppe kan vi trække, ligesom vi kan trække de fire bedste treer fra Champions League.
Mine ønske modstandere, hvis vi skal have en realistisk chance er Rapid Wien, Molde eller Basel. Hvis det skal være for oplevelsen skyld, skal vi trække en af de store, og der kun enten Spurs, United eller Liverpool være sjove, ligesom en tur til Schalke heller ikke ville være helt dumt!
Vi må for alt i verden ikke trække Braga, Krasnodar, Porto eller Olympiakos, da det er svære hold, som ikke er ligeså attraktive som de før nævnte hold, og samtidig er noget lort ifht. en udebane tur.
Lodtrækningen finder sted mandag d. 14/12 kl. 12.00, og kan sikkert ses på diverse danske kanaler, ellers streames den på uefa.com.
Første kamp spilles torsdag d. 18/2 og returopgøret finder sted ugen efter, torsdag d. 25/2. Kick-off er enten kl. 19.05 eller 21.05 som i gruppespillet.