RandomHero skrev: ↑4. nov 2019, 16:00
Densestar7430 skrev: ↑4. nov 2019, 15:56
Jeg mener stadig kun, at det er fordi han (formegentlig) er billig at det giver mening.
Synes klart vi skulle have udlejet Brumado og taget en top angriber ind. Det havde også givet et tydeligt signal om, at vi går efter guldet.
Problemet er at den top angriber har vi allerede i truppen, han hedder Sory Kaba og har ikke levet op til forventningerne, endnu. Man kan klart se at han kan komme til at bombe løs og rive Superligaens midtforsvarer i stykker på et tidspunkt. Han skal have lidt mere tid og konkurrence, derfor giver signingen af Vibe rigtig god mening.
Med små 40 mio. investeret i angribere, så tvivler jeg på, at det er den position, hvor der bliver smidt yderligere store summer efter. Brumado var første bud på en afløser for Paul, og da den unge brasilianere ikke var klar efter et halvt år, så blev der investeret stort i en spiller, der trods alt havde vist, at han kunne lave mål i Spanien.
Jeg tror ikke, at der er nogen i FCM, der er tilfredse med de få mål, der er kommet fra Brumado og Kaba indtil videre, men jeg tror nu heller ikke, at man allerede er klar til at skille sig af med en af dem (hvilket må være en defacto konsekvens, hvis der f.eks. bliver sendt 2-3 mio euro efter endnu en dyr angriber). Kaba har trods alt lavet lige så mange mål i sine første 11 superligakampe som Dame N'Doye gjorde i sine første 11 kampe, så mener heller ikke, at det er urealistisk at tro, at Kaba kan blive vores 1. angriber og bomber, selvom han ikke scorer i øjeblikket.
Jeg er meget i tvivl, om Vibe stadigvæk kan lave mange mål i en alder af snart 33, men FCM må vurdere, at han kan gøre en forskel på banen på den korte bane, for han er ikke købt til at styrke klubbens fremtidige økonomi via salg (som må være håbet Kaba og Brumado kan).
Jeg tror mest af alt, at signingen af Vibe er et signal om, at vi topper holdet i foråret (på bekostning af Isaksen og muligvis andre unge, der har fået en del muligheder i efteråret), da der er en reel tro på, at vi kan vinde mesterskabet i år anført af en super stærk defensiv, hvis vi kan lave flere mål og får mere bredde og flere strenge at spille på i en offensiv, hvor mulighederne fra bænken (om det er ved skader, karantæner eller indskiftninger i kampe) ikke har været imponerende i dette efterår. FCKs bænk har jo været niveauer over vores i denne halvsæson.