Thomas Lund skrev:Dennis udlægning af busturen i den foregående tråd vedr. busselskabet passer meget godt med hvad jeg har fået fortalt. Han glemte at fortælle, at den "smilende" buschauffør var hunderæd for at få tæsk og at folk var ekstemt fjendtlige (det er vist ikke svært at forestille sig?).
Har du det fra buschaufføren, eller hvordan? Jeg mindes ikke selv 2 sekunder fra hjemturen, andet end jeg sad forrest, hvor der intet skete, så jeg er den forkerte til at sige, hvad der er op og ned, men man må have rimelig god styr på fakta, når man betvivler et ædru førstehåndsvidne?
Thomas Lund skrev:At Hekler blev stiv og at busselskabet ikke opfører sig som de burde (hvilket de naturligvis også er blevet gjort opmærksomme på. Ligesom UBM tager vi også diskussioner internt. Surprise surprise!!), undskylder vel ikke, at alt skulle svines til og smadres og at Søren Ross og Rasmus Looft løber fra deres løfte om at "tage ansvaret" for UBM og dermed overlader en regning på 10.000 kr. for rengøring og smadret inventar til BW? (en regning som vi i øvrigt har sendt videre til FCM, da de stod som økonomiske garanter for turen)
Nej, det er naturligvis ikke i orden. Jeg ved ikke, hvad der er blevet sagt og aftalt inden turen, så jeg har svært ved at forholde mig til det, men en aftale er en aftale, så det skal selvfølgelig overholdes.
Thomas Lund skrev:Er det i orden, at UBM ikke vil betale de aftalte proppenge til BW, fordi man selv fik lov til at medbringe drikkevarer? Hvorfor skal UBM egentlig have særbehandling?
Ovenstående svar gør sig vist også gældende her, og nej, UBM skal ikke have særbehandling hverken positivt eller negativt (!).
Thomas Lund skrev:Er det i orden, at et af vores bestyrelsesmedlemmer bliver nødt til at ringe til Burger King i Fredericia og undskylde på alle FCM fans vegne, fordi et medlem af UBM har raget på en kvindelig ansat og kaldt hende luder på en bustur?
Er det i orden, en ansat ved McD i Nyborg gennem længere tid blev fotograferet og omtalt i meget nedladende vendinger, hvor man ikke var i tvivl om, hun kunne og skulle høre det hele, af en gruppe BWere for år tilbage?
Man skal behandle andre mennesker med respekt, den specifikke episode er dog ikke en, jeg nogensinde har hørt omtalt før. Jeg har ikke været til stede, så jeg vil ikke være dommer over sagt og gjort, men jeg er da interesseret i at høre, hvem den pågældende er, hvis der forelægger info om det?
Thomas Lund skrev:Til en udekamp mod Esbjerg var der en flok idioter, fra UBMs bus, der mente at det var i orden, at kaste flasker efter medlemmer af BW da man holdt inde på samme rasteplads. Er det i orden?
Så absolut ikke! Jeg har aldrig været med UBM-bussen til Esbjerg, så jeg har heller ikke set denne episode, men som skrevet lidt længere oppe, så hører jeg gerne, hvem der er tale om, så man kan komme videre med sagen!
Thomas Lund skrev:Når jeg skriver "hvem fanden tror du at du taler til”, mener jeg ikke formanden, men mig, Thomas Lund, som du har været på masser af busture med, som du har arbejdet sammen med om Tifos og som du har kendt i 10 år. Du kender mig udmærket godt og du ved at jeg ikke æder alle dine fine floskler på ulvegraven. For mig at se, er det undvigelser og halve sandheder, pakket ind i et ”jeg ved bedre end dig”.
Fremstår jeg bedrevidende, undskylder jeg gerne, for det er bestemt ikke hensigten, men jeg beder dig ingenlunde om at æde "mine floskler", som du mener, det er. I mine øjne fremstiller jeg blot min oplevelse af de situationer der har været, og min holdning til de ting, der foregår i øjeblikket
Thomas Lund skrev:Fint nok at du var til stede 9 ud af 10 gange, men hvorfor er der alle de sammenstød mellem UBM og alle andre? Er det alle os andre der ikke fatter noget og UBM der er de klarsynede her? Jeg tror jeg er klarsynet nok til at forudse, at episoder som den i Aarhus, vil gentage sig mange gange. Men hvis det er sandt, at der er ryddet op Peter, så tager jeg fejl, og det håber jeg.
Vi står i en brydningstid, hvor de dedikerede bestemt er blevet skilt fra dem, der blot har syntes, det var sjovt fra tid til anden. Den sidste grupper er oftest dem, der laver lortet, fordi de ikke har nogen ejer-fornemmelse overfor klubben, og de har klart kunnet mærke, man ikke har syntes, det har været fedt, når de har jokket i spinaten.
Mit håb er, der er ryddet op nu, og med det kendskab jeg har til de tilbageværende, er jeg ganske sikker på, det også er tilfældet.
Jeg vedkender gerne, der er foregået ting gennem tiden, der bestemt ikke har været kønne eller smarte, men jeg kan ikke andet end tage afstand fra det, når jeg ikke har været bagmand for det - jeg har trukket i den anden retning, men folk er stadig frie til at træffe deres egne valg, selvom der står en bebrillet idiot og prøver at tale fornuft ind i dem.
Thomas Lund skrev:Vedr. mit virke som formand, så har jeg ganske rigtigt ikke været til så mange kampe pga. forpligtelser i familien og mht. job. (Jeg har dog været til både i lounge og på stadion de sidste 5 hjemmekampe, så helt umulig er jeg vist ikke at få fat på.) Derfor stopper jeg også når min 2-årige periode udløber her til forårets generalforsamling. (Det undrer måske nogen, men jeg glæder mig helt vildt.)
Jeg har stor respekt for, familien og arbejdet tager meget af tiden, det er en naturlig prioritering man når til, når man bliver gammel nok (;-)). Selvom det garanteret kan lyde anderledes, når man læser mine indlæg længere oppe, så skal du have stor ros for din engagement i BW gennem årene. Man skal ikke glemme, du sad som formand i de år, hvor det virkelig tog fart, sidenhen er gassen desværre gået af ballonen, men det er ingenlunde kun dit ansvar.