Randers - Fc Midtjylland

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Brugeravatar
Kent
Indlæg: 3814
Tilmeldt: 20. maj 2009, 17:15

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Kent »

Weekendens kampe endte nærmest optimalt ift både vores og Randers muligheder i tabellen. Randers kan krybe over stregen for første gang i sæsonen, mens vi kan sætte os på 3. pladsen, som vi så kan forsvare hjem i de 2 næste kampe mod udfordrene AaB og BIF (der har FCK i næste runde, og dermed potentielt et pointtab).

Det kunne være helt vildt at få 3 point, og pludselig have favoritværdigheden ift bronze - men det er sgu endnu mere vildt, at Randers kan spille sig over stregen.

Jeg tvivler dog på, at vi kan præstere i denne kamp, der er klemt inde mellem 2 meget vigtige pokalsemifinaler. Samtidig har Randers haft en del held i de sidste kampe, hvor det ikke er godt spil, der har skaffet pointene. Jeg hælder mest til at kampen ender uafgjort.

Brugeravatar
Ralle
Indlæg: 42
Tilmeldt: 19. maj 2009, 22:15
Geografisk sted: Randers

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Ralle »

Jeg er utroligt spændt på hvordan kampen i aften forløber. Randers kan for første gang i sæsonen (?) spille sig over stregen, hvilket selvfølgelig vil være en gulerod for dem, og ingen tvivl om at spillerne må være sprængfyldt med selvtillid...MEN...de står også pludselig i en meget anderledes situation, end hidtil i foråret.

De første 10 kampe har de kun kunnet overraske positivt - presset har været ikke eksisterende, fordi ingen regnede med dem. Hvordan reagerer spillerne på at de nu er så tæt på at de kan række ud efter endnu en sæson i den bedste række? Med Frank, Winston, Thyge, Ilsø og Lössl ude, må man sige at vi selv giver Randers de mest optimale muligheder for at nappe de tre point - der kommer mange tilskuere, som håber, og måske endda forventer, at de endelig kravler over den fordømte streg.

Vi selv har en pokal-semifinale på torsdag, som har den allerhøjeste prioritet - så alt i alt taler alting vel for en Randers-sejr, og dermed morgenluft til kronjyderne - hvilket samtidig er vores chance. Trods en placering under stregen, så er jeg faktisk af den opfattelse at Randers kun kan skuffe i aften! Alle her i byen forventer at de vinder og kommer på den rette side af stregen - dét skal udnyttes!!

Brugeravatar
Hekler
Indlæg: 980
Tilmeldt: 20. maj 2009, 16:54

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Hekler »

Nu var jeg et lille smut forbi træning i går. Normalt ville jeg ikke skrive noget, men inden vi kunne få noget ud af hvad vi så blev vi bedt om at gå igen, man havde igen lukket træningen.

Jeg tænker umiddelbart at det er noget Kuhn gør for at holde spillerene på tæerne, for der er ikke så mange muligheder for at rokkerer rundt.

Alternativt, har han valgt at sælge kampen på forhånd for at spare alle de spillere han skal bruge torsdag. Så kan det blive interessant.
Nogen kaster med brosten, andre kaster håndtegn.
Jeg nøjes bare med at kaste skygge.
/Hekler

mnm123
Indlæg: 876
Tilmeldt: 20. maj 2009, 19:56

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af mnm123 »

spændene kamp isæer nu hvor Randers kan komme over stregen, de andre resultater kunne næsten ikke blive bedre for os. Tror at vi stiller op med
raska
ipsa martin a erik jesper
siv salami albæk borring
danny o baba.

vi skal selvflgelig gå efter at vinde, men det bliver svært så vil godt sælge den for 1-1.

mancitydk
Indlæg: 306
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af mancitydk »

Er jeg den eneste, der faktisk er parat til at give kampen væk til fordel for en pokalfinalebillet torsdag?

Meget interessant at man i Århus regner stærkt med at Randers taber til FCM, de lever virkelig i forventningen/ formodningen om at vi slår Randers for at hjælpe dem og Erik;)

de ligger som de har redt og vi skal fastholde fokus på pokalfinalen, no doubt in my mind... Vi kan jo stadig nå at klare både AaB og BIF... så jeg vil gerne bare have kampen i aften overstået med mindst mulige kræfter..
Tjek http://ellevemeterpletten.wordpress.com. En blog om tysk fodbold fra 3. Bundesliga til Landsholdet

Brugeravatar
Ralle
Indlæg: 42
Tilmeldt: 19. maj 2009, 22:15
Geografisk sted: Randers

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Ralle »

mancitydk skrev:Er jeg den eneste, der faktisk er parat til at give kampen væk til fordel for en pokalfinalebillet torsdag?

Meget interessant at man i Århus regner stærkt med at Randers taber til FCM, de lever virkelig i forventningen/ formodningen om at vi slår Randers for at hjælpe dem og Erik;)

de ligger som de har redt og vi skal fastholde fokus på pokalfinalen, no doubt in my mind... Vi kan jo stadig nå at klare både AaB og BIF... så jeg vil gerne bare have kampen i aften overstået med mindst mulige kræfter..
Jeg er fuldstændig enig. Normalt ville jeg se meget frem til dagens kamp, med et stort håb om sejr (Grundet mit valg af bopælskommune) men i dag er det eneste der betyder noget, at komme gennem kampen uden skader, og uden at føje mere til trætheden end højst nødvendigt.

Jeg ved godt at man gerne skal holde fokus på én kamp af gangen, men jeg ser faktisk hellere at fokus er på at sikre sig en billet til Parken, på torsdag, og så må kampen i aften bare ende som den gør. Point ville være rart, men at undgå skader må absolut være førsteprioriteten...

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Noe »

Ralle skrev: Point ville være rart, men at undgå skader må absolut være førsteprioriteten...
Helt enig. Og som weekendens resultater har flasket sig (ikke overraskende, men det ser alligevel ud til at alt går vores vej i øjeblikket), så har vi en 'gratis' kamp mod Randers: Vi beholder 4.pladsen med et nederlag her, så alt andet er bonus. 1 point, ja tak!

Dondinho
Indlæg: 527
Tilmeldt: 28. okt 2009, 22:20

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Dondinho »

Jeg synes det er lidt uheldigt at snakke om nederlag og et point her. Vi skal spille kampen for at vinde, og jeg ved godt at Thygesen er ude sammen med Ilsø (+ Løssl). Alligevel så mener jeg vi har et hold som skal kunne slå Randers. Det er klart at vi som altid skal arbejde hårdt for hinanden og være skarpe specielt når vi fanger dem højt oppe på banen, men jeg mener bestemt at som Randers har spillet de sidste par kampe så bør vi kunne spille os til tre point imod dem.

Jeg håber holdet går efter de tre point og fortsætter den gode stime.

mancitydk
Indlæg: 306
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af mancitydk »

Nu må du ikke misforstå.... selvfølgelig håber jeg på 3 point i aften, en glimrende bonus, men vi skal være realister og vide at vi bør sætte alle syv sejl på torsdag i forsøget på at nå pokalfinalen. Som det allerede er skrevet er det en 'gratis' kamp for begge hold, hvorfor et point nok ikke ville være et urealistisk resultat.... Ville da være pløk åndsvagt (i min verden) at bruge alle kræfterne idag for så at tabe 3-0 i Odense på torsdag...
Tjek http://ellevemeterpletten.wordpress.com. En blog om tysk fodbold fra 3. Bundesliga til Landsholdet

Dondinho
Indlæg: 527
Tilmeldt: 28. okt 2009, 22:20

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Dondinho »

Og hvad sker der med holdet hvis vi går ind og taber den her kamp?
Selvtilliden forsvinder, og vi kan nå at finde ud af til torsdag at vi ikke er uovervindelige. Uanset hvad så er Randers jo et bundhold, og bundhold skal man vinde over hvis man vil slutte i top tre, hvilket jeg personligt sætter meget højt.

Man kan godt kalde det en gratis kamp, men hvis vi vinder den så må vi være klare farvoritter til at tage tredje pladsen, med kun fire kampe igen.

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Noe »

Dondinho skrev:Og hvad sker der med holdet hvis vi går ind og taber den her kamp?
Selvtilliden forsvinder, og vi kan nå at finde ud af til torsdag at vi ikke er uovervindelige.


Vi tabte i Esbjerg, uden at få alvorlige skrammer. Man kan selvfølgelig argumentere, at kampen blev spillet på nogle specielle vilkår, men jeg tror faktisk på, at truppens mentale tilstand er forbedret meget. Vi kan derfor holde til nederlag, uden at gå ned efterfølgende.
Dondinho skrev:Uanset hvad så er Randers jo et bundhold, og bundhold skal man vinde over hvis man vil slutte i top tre, hvilket jeg personligt sætter meget højt.
Med den logik er vi jo også et bundhold. Randers har lavet lige så mange points som vi har i foråret, og det er både RFC-spillerne og vi meget bevidste om.
Dondinho skrev:Man kan godt kalde det en gratis kamp, men hvis vi vinder den så må vi være klare farvoritter til at tage tredje pladsen, med kun fire kampe igen.
FCM spiller i foråret med tre fokusområder i proriteret rækkefølge: 1. udvikling af spillere, 2. pokalsucces, 3. ligaen. Det er imo nu, der skal holdes fokus. Begynder vi at spille på flere heste, kan det gå grueligt galt.

Der er naturligvis ingen der håber på et nederlag, men points i Randers vil være bonus. Vi har alt at vinde her.

Dondinho
Indlæg: 527
Tilmeldt: 28. okt 2009, 22:20

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Dondinho »

Noe skrev:Dondinho skrev:
Uanset hvad så er Randers jo et bundhold, og bundhold skal man vinde over hvis man vil slutte i top tre, hvilket jeg personligt sætter meget højt.

Med den logik er vi jo også et bundhold. Randers har lavet lige så mange points som vi har i foråret, og det er både RFC-spillerne og vi meget bevidste om.
Uanset hvor meget logik du prøver at putte ind i den her diskution så ligger Randers nr. 11 og vi ligger nr. 4.

Jeg ved godt Randers har fået mange point i efteråret og jeg har heller aldrig sagt det er en nem kamp, men at jeg forventer holdet vil kæmpe for en sejr. Hvor geniale er det vi er hvis vi spiller denne kampe for at undgå skader, taber pokal finalen til FCN og så slutter vi nr. syv i ligaen. Mange Randers spillere har snakket om at de har en gylden mulighed for at komme over stregen, men jeg synes også vi har en gylden mulighed for at komme lidt foran midterfeldtet, hvilket vi skal kæmpe for. Selvfølgelig samtidigt med at vi benytter vores uge spiller som vi har gjort hele årete igennem.

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Noe »

Dondinho skrev:Jeg ved godt Randers har fået mange point i efteråret og jeg har heller aldrig sagt det er en nem kamp, men at jeg forventer holdet vil kæmpe for en sejr.
Det er vi slet ikke uenige om. De spillere som er udtaget til kampen, skal give den fuld gas og kæmpe for de tre points. Jeg håber bare, at Kuhn endnu engang ryster posen og lader breddespillerne få spilletid. Så må det briste eller bære.

Dondinho skrev:Hvor geniale er det vi er hvis vi spiller denne kampe for at undgå skader, taber pokal finalen til FCN og så slutter vi nr. syv i ligaen.
Hvor genialt er det, hvis vi ryger ud til OB, og slutter fem? Det er jo ikke til at sige, hvordan udfaldet af en ekstremt tæt superliga bliver. Indtil videre har vi haft succes med en stram prioritering, hvorfor skulle vi ændre den nu?

Brugeravatar
Ikastbo
Indlæg: 74
Tilmeldt: 21. maj 2009, 16:12

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Ikastbo »

Hva... er det kun mig, eller var det ikke en lidt mærkelig kamp??? syntes der manglede noget fight, og ja Randers havde alt, at kæmpe for, men vi havde da 3 pladsen + en go optakt til kampen på Torsdag.. syntes godt nok jeg savnede Thyge, han har en stor betydning for holdet, er jeg ikke i tvivl om :shock: ... håber dene kamp bare kan glemmes, og de fighter 110 % Torsdag...
"chancer er ikke noget man får... det er noget man tager "

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Randers - Fc Midtjylland

Indlæg af Ravnen »

Det var så forårets dårligste kamp. Jeg tror pokalsemifinalen havde lagt sig på tværs i spillernes hoveder. Det var en af den slags kampe, hvor intet ville lykkes. Der manglede de berømte 10% over hele linien.

Når Randers så får lov at score med armen, så bliver det endnu sværere.

Vi må op på hesten igen, jeg er sikker på at gutterne er klar til semifinalen. Man kan da altid glæde sig over at AGF nu er under stregen..

Besvar