I forhold til hvor meget tid du bruger på at diskutere regnskabet, bruger du forholdsvis lidt tid på at læse hvad der reelt står - og hopper bare i stedet til dine egne konklusioner.
Et par eksempler:
Hausser skrev:
Hvis vi skal prøve at kigge lidt fremadrettet, så skal FCM opnå et resultat på 20-30 millioner minus i denne sæson ved at:
- Indfri målsætningen for fodbold der hedder top 3. Som FCM også selv siger i regnskabet er dette nu fuldstændigt urealistisk, vi skal nu være for at komme i nærheden af top 6.
Nope. Det står der ingen steder noget om top3 i år. Der står netop at det er urealistisk. Så man må gå ud fra, at en revideret målsætning er indregnet i det forventede minus. FCM har dog ikke meldt ud, hvad de nu baserer budgettet på. Det vil være et relevant spørgsmål til generalforsamlingen.
Den passus der står om top3 (nederst s. 10-øverst s. 11) handler om de kommende år. Ikke indeværende regnskabsår.
Hausser skrev:- Fokusere på salg af egne spillere. Vi har ét vindue tilbage i denne sæson og har endnu ikke solgt en spiller af værdi. Hvem sagde brandudsalg
Eftersom du intet aner om, hvor mange penge der er budgetteret med i spillersalg, så kan du umuligt udtale dig om, hvorvidt der skal være brandudsalg. Tværtimod udtaler CB i dagens HF, at man IKKE vil sælge for at redde regnskabet, men hellere tage tabet. FCM oplyser ikke hvor meget man budgetterer med i spillersalg. Hvis det fx grundet finanskrisen er sat til 5 mio (fx Oliseh og Heinze), så er det jo ikke underligt, at budgettet viser -20. Det ville jo være verdens mindste trick at lave et budget, der går i 0, ved bare at forvente salg for 35 mio (det har de efterhånden tradition for i Aalborg, hvor det bare er bygninger og ikke spillere, de skal sælge). Endnu et relevant spørgsmål til generalforsamlingen er derfor, hvor meget man har budgetteret med ift transferindtægter. Hvis det er 30 mio er der grund til nervøsitet, hvis det er 5 er det ikke helt så skidt.
Hausser skrev:- Indkøbe færre spillere. Siden regnskabets afslutning har vi så hentet Arek, Hübertz, Ilsø og Albrechtsen.
Og? tror du ledelsesberetningen blev skrevet 1. juli? Den tager jo udgangspunkt i det nuværende. Så fremadrettet vil der ikke blive købt ret mange spillere. Desuden - bare for at fluekneppe - så blev hverken Arek eller Hübertz købt.
Hausser skrev:- Finanskrisen skal "klinge" af, sådan vi kan forøge sponserindtægterne. Er det mon de indtægtsforbedrende tiltag som man snakker om?
Igen så handler dette afsnit om de kommende år. Ikke det nuværende.
Hausser skrev:Man skal ikke tage fejl af det her, vi er i den grad truet på eksistensen lige nu og jeg skal ærligt indrømme, at jeg ikke vil blive særligt overrasket hvis der ikke er noget der hedder FCM om et års tid, så galt står det faktisk til.
Nu går man vel næppe konkurs på et budget.... Misforstå mig ikke - Jeg siger ikke alt er godt - situationen er bestemt bekymrende. Men med dine dommedagsprofetier, er det vel ikke kun FCM du er bange for, men hele den danske proff-fodbold, for jeg har i hvert fald set GF, AaB, BIF, VB, SIF, ACH og FCK levere regnskaber indenfor de sidste par måneder, der er langt mere bekymrende end FCMs. Der er finanskrise i øjeblikket, og det rammer alle.