Hvis vi skal se lidt frem mod kampen på lørdag, så er der ingen tvivl om det er vigtigt at vi kommer godt igang og giver os selv den fornødne selvtillid og tro på tingene. Efter to relativt bløde startkampe mod EfB og Silkeborg, så venter der et svært program i en længere periode, så det er vigtigt vi er klar fra start. Det lyder måske lidt hårdt, men finder vi ikke spillet fra start og har vi marginalerne for meget imod os, så kan vi reelt stå efter syvende runde og have meget langt op til toppen og så kan det altså blive en lang sæson.
Forhåbentlig bliver det ikke aktuelt og forhåbentlig er vi klar til at præstere fra dag ét og jeg er da heller ikke i tvivl om holdet så rigeligt indeholder den fornødne individuelle kvalitet, men om vi så indeholder nok kollektiv sammenhængskraft og struktur er mere tvivlsomt. På det punkt fejlede vi fatalt i foråret, men vi havde selvfølgelig også mange skader og forhåbentlig har vi fået rettet op på det til en nye sæsonstart, nu stiller vi ihvertfald med en trup næsten uden skader blandt top-14/15 stykker.
Syntes ikke træningskampene har givet svar på noget som helst på det område. Et pinligt nederlag til HB Køge, en sejr og AGFs reserver, en sejr over en mandskab fra den næstbedste polske række, som næppe er bedste end den næstbedste danske og uafgjort med Energie Cottbus og det er så ligesom det. Defensiven fungerede heldigvis i de sidste par kampe, men specielt mod polakkerne, har modstanden nok også været begrænset.
Der er stadig mange ubesvarede spørgsmål, men forhåbentlig har vi fået forbedret dødboldene, minimeret de mentale og spillemæssige udfald og forhåbentlig er vi lidt mere heldige med skader i den kommende sæson. Kan vi forbedre specielt de to første parametre, og det burde vi kunne for det var rigtigt skidt i sidste sæson, så er jeg ikke i tvivl om det kan blive en rigtig sjov sæson!
Angående kampen mod EfB, så er det kamp som helst skal vindes og er vi så tæt på stærkeste opstilling som det tyder på, så vil jeg også mene det er en kamp som bør vindes, ihvertfald i Herning

På trods af EfBs udmelding, så tvivler jeg meget stærkt på de havner i en bedste halvdel af ligaen, dertil mangler de simpelthen alt for mange profiler. De eneste spiller som jeg reelt vil kalde en superligaprofil hos Esbjerg er Rieks og måske den nye hollænder det er ganske enkelt ikke nok til toppen/subtoppen. De har mange spændende unge talenter på vej, men hovedparten af dem mangler altså stadig lige 5-10 gram for at kunne gøre en forskel.
Formår Reid at kontrollere hjerneblødningerne og bliver Califf ikke tvivler ud i alt for mange løbedueller, for begges vedkommende overfor det energiske og usympatiske svin Jesper Lange. Formår de det, så tror jeg på der bliver en kamp som bliver vundet på vores stærkere individuelle kompetencer, vores hurtighed og vores aggressivitet i duellerne.