Der er ingen tvivl om, at det bliver svære og svære, at gå fra vores akademi og direkte ind i førsteholdstruppen i takt med, at vores sportslige ambitioner stiger og de økonomiske muskler bliver større og større (baseret på store transferindtægter, der bliver reinvesteret i holdet). Særligt på så vital en position som angriber har jeg efterhånden svært ved at se nogen tage dette spring direkte (selvom vi har spændende angribere på U-19) ganske enkelte fordi konkurrencen er skærpet og vores 1. holdsspillere bare bliver bedre og bedre, hvilket er den naturlige konsekvens af, at de sportslige ambitioner er stigende (jf. udmeldinger om europæiske gruppespil og "dynastiambtioner"). Vejen er måske lidt kortere på andre "mindre værdifulde positioner" som f.eks. en wingback, men jeg tror helt sikkert, at vi vil se, at talentet skal være uomtvisteligt stort (lex. Andreas Poulsen eller NK) før man kan gå den direkte vej, og jeg vil også forvente, at den direkte vej bliver endnu svære i de kommende år, da de sportslige målsætninger er skærpet, hvilket sandsynligvis vil blive fulgt med indkøb af endnu bedre spillere i de kommende år for at indfri de meget ambitiøse målsætninger, som Steinlein meldte ud i sommers.Peter skrev: ↑21. nov 2018, 11:56Uden at kende vores ungdomsafdeling til ret stor grad så har jeg ikke hørt om nogen angriber eller venstre back der skulle være klar til at springe op på superliga holdet og slå til i tilfælde af salg/skader - Desværre! Derfor står de 2 positioner ret højt på min liste anyways - En relativt ung venstre back ind (Jonas Knudsen urealistisk i mine øjne) som kan konkurrere med Marc og snuppe pladsen når han engang smutter og Ingvartsen ind som erstatning for Paul er stadigt mine største ønsker.Stoffer skrev: ↑21. nov 2018, 09:32Ulig andre ovenfor så håber jeg på minimal (leje undtaget) aktivitet ud eller ind i transfervinduet. - Jeg håber, at akademispillere og spillere allerede i truppen stepper op i nødvendigt omfang.
Jeg er lodret uenig i, at man skal til at lave "fck-handler" i et vintervindue. At hente udenlandsproffer hjem skal kun gøres meget sjældent. Vi er heldigvis ikke fck. Vi må stole på konceptet, og så må det bringe holdet så langt som muligt.
Hvis vi ser på FCM 2018, så skal du pt. som ungt angrebstalent på en 18-19 år/U-19 spiller bare for i første omgang at få en plads på bænken (Paul, Mabil og Wikheim er ikke medtaget, da jeg regner dem som de 3 startere) kunne slå følgende af:
En bulgarsk landsholdspiller (Kraev)
En costaricansk landsholdspiller (George)
En ukrainsk U-21 landsholdsspiller (Dovbyk), når han er klar
En spiller med 209 superligakampe (Rilwan)
Og potentielt et kommende top 3-alltime dyreste indkøb i FCMs historie (Evander)
Der er vel ikke mange U-19 spillere, der er bedre og vil kunne slå nogle af de ovenstående af?
Jeg ser derfor dette spring som værende så ekstremt stort, at du efterhånden skal være et helt vildt stort talent for at kunne gå den direkte linje (selv vores nuværende bomber Paul skulle en tur få leje i Vejle), og derfor vil jeg tro, at vi i fremtiden vil kigge på de angribere, som vi har udlejet til andre klubber (jeg tror også interessante nuværende U-19 angribere som Tengstedt og Gustav Isaksen skal på leje i fremtiden, hvis de skal slå igennem hos os), og så se på om de har vist nok der og udviklet sig nok til, at de evt. kan forstærke os selv her og nu. Og når jeg kigger de nuværende udlejede angribere (Jakub Thomsen, Sebastian Buch, Chuma Anene og B. David kan vi også tage med, da han spillede spidsangriber i FK Jerv), så er der ikke nogle af dem, der kan gå ind og lukke det hul, der opstår ved salg af Paul. Derfor skal der helt sikkert hentes en ny angriber, hvis Lange Paul bliver skudt af til vinter. Jeg tror man havde håbet, at Chuma med et halvt år som profil i Fredericia måske kunne have trådt ind i vores førsteholdstrup, men han har jo på ingen måde imponeret i Fredericia, og jeg kunne høre i Sort Snak, at Jonas Dal heller ikke ligefrem tror på, at han har niveau til FCM allerede her pr. 1 januar.
For at sætte FCM anno 2018s styrke i perspektiv, så kan tage et kig på hvilke spillere, som et ung lovende angrebstalent fra ungdomsafdelingen skulle slå af for at få en plads på bænken i 2010/2011 (den sidste sæson vi havde mulighed for at vinde guld og dermed indfri målsætningen i Ørgaard-perioden om guld i 2011):
En angriber, der i dag spiller i færøske Vestur (Ken Fagerberg)
En angriber, der i dag spiller i Sønderjyske (Mads Hvilsom)
En angriber, der i dag spiller i Adelaide United (Ken Ilsø)
Jeg kan i øvrigt også se, at det var den sæson af alle, hvor Christian Sivebæk har spillet flest superligaminutter (i dag spiller han i 1. division), mens en ung Rilwan Hassan deltog i 28 kampe i sin første fulde sæson i Superligaen (i modsætning til i dag, hvor han er marginalspiller, selvom han nu er i sin peak age, og burde være bedre end, da han var 20-21 år).
https://www.superstats.dk/hold/sason?id ... 010%2F2011
Konkurrencesituationen i 2013/2014 (altså sæsonen lige inden Benham kom til), så for angribere bl.a. således ud:
Tim Jansen, der aldrig blev den store succes i FCM
Jeppe Curth, som AAB ikke kunne bruge, og derfor udlejede til os i den sæson
En gammel og slidt Frank Kristensen i sin sidste sæson på topplan
En ung Onuachu (før udlejning til Vejle), der spillede sin første hele sæson i superligaen
https://www.superstats.dk/spillere/spil ... me?id=2614
Alt i alt så skal man efterhånden have et ekstremt højt niveau som ung angriber for at komme på vores førstehold, og jeg forventer som nævnt, at det klart bliver svære i fremtiden for de unge talenter at tage den direkte vej fra akademi til førstehold (selv et kæmpetalent midtbanetalent som Victor Torp må tage sin vej til førsteholdet via i første omgang leje i 1. division), og det er vel også derfor vi sender mange ud på leje, så de kan få deres første erfaring med seniorbold der, og lave deres fejl der, da der ikke i samme omfang som tidligere er råd til at spille med et ungt og uerfarent stortalent, der laver sine første fejl på et hold, der spiller for et mesterskab og forsøger at kvalle til europæisk fodbold.
Uden jeg har kigget på statistikkerne, så vil jeg også klart forvente, at man kan se at vores gennemsnitsalder er stigende i disse år sammenlignet med tidligere, da vi nu har råd til at købe stærke færdigudviklet spillere (bl.a. med erfaring fra udlandet), mens vi tidligere var tvunget til at hive unge talenter op fra ungdomsafdelingen, da vi var fattige som en kirkerotte (og flere gange på konkursens rand) og derfor ikke havde anden udvej end at satse på de unge talenter.