Hvis man prøver at ligge de farvede briller fra sig bare et øjeblik, zoomer ud og kigger på hele sæsonen som det foregik på banen så er jeg enig med alle de som mener at Brøndby var bedst set over sæsonen. Jeg er dog ikke enig i at man kan sige at de var det hold som BURDE være blevet mestre hvis alt var retfærdigt. Der var to hold i årets superliga som begge havde fortjent at blive mestre og aldrig har en anden plads fået så mange point som tilfældet endte med her – endda med et gevaldigt sammenbrud i de sidste 4 kampe af Brøndby
Kun 4 gange i superligaens historie ville et snit på 2,25 som Brøndby fik, ikke være nok til at vinde guld. Kun FCK i 10/11 sæsonen har præsteret et bedre snit end det vi fik i år. De havde 2,45 hvor vi opnåede 2,36. Det er altså to ret imponerende præstationer vi snakker om som ikke er set rende sammen på samme måde i superligaen før. Spændingen har ikke været større i ligaen siden 08/09 sæsonen hvor 3 hold havde mere end 2 point i snit. Der var stillingen med 3 kampe igen Brøndby 68, FCK 67 og OB 64, hvorefter Brøndby taber de næste to kampe – så gummiben er altså set før på Vestegnen
Nu har man i eks. Sort Snak (før vi vandt ude over Brøndby) fokuseret en del på at Brøndby har forpagtet heldet i de indbyrdes opgør samt i opgørene mod FCK. Det er også rigtigt nok, men jeg synes bare at man glemmer at vi selv har forpagtet marginalerne i uhørt grad gennem 17 kampe i foråret – lige med undtagelse i to af tre kampe mod Brøndby. Vi har formået at vinde 13 gange og kun tabt to gange med en +målscore på kun 16, hvor BIF havde +21 med kun 11 sejre (1 nederlag). De vandt altså deres kampe mere sikkert end vi gjorde gennem foråret. Når man oveni kiggede på spillet så var det en sej kamp hele foråret. Det var vel kun i én eneste kamp hvor man ikke sad i spænding til det sidste – kampen mod et meget reservepræget Aab hold hjemme hvor vi vinder 3-0. Der skal falde en hel del marginaler ud til ens fordel når man kan vinde 13 kampe af 17, kun tabte 2 og egentlig aldrig nogensinde spille godt! Kigger man på Tap-In’s analyse så var vi da også som forventet kun nummer 2, lidt over 3 point efter Brøndby.
Jeg startede med at sige hvis man kun kiggede på banen så havde Brøndby fortjent bedre, men hvis man retter blikket mod hvad der er sket udenfor kridtstregerne så mener jeg tingene vender 180 grader, mere om det senere.
I medierne har fokus konstant været på at Brøndby spillede åååh så flot fodbold mens vi var den grimme ælling, der var svære at holde af. Jeg finder det yderst beklageligt at medierne i den grad har mistet overblikket i den sammenhæng. De glemmer nemlig at forudsætningerne var helt forskellige for de to hold og de glemte hurtigt at vi i de sidste 11 kampe i efteråret måske spillede det bedste og mest dominerende fodbold vi længe har set i superligaen. 10 sejre og 1 uafgjort med en målscore på 33-8! I den periode var det Brøndby som havde et par tætte kampe hvor de havde marginalerne med sig. Det var glemt af samtlige medier allerede efter første opgør i foråret hvor vi fik en 2-0 sejr ude over Horsens, hvor Horsens reelt var det bedste hold på dagen.
Guld eller ej – havde Brøndby vundet de sidste to kampe og vundet på en bedre målscore – så havde jeg gjort op med mig selv at så måtte det være den bedste præstation i klubbens historie, selvom det i så fald ikke ville blive til guld. Det lyder måske åndsvagt når vi har en guldsæson frisk i hukommelsen med et snit på 2,31, da vi de facto blev mestre mod FCK, men her kigger jeg på forudsætningerne for at præstere sat i forhold til det pointsnit man har opnået.
I 2014/2015 sæsonen mener jeg at vi havde den bedste trup og kontinuitet og det var det der kom til udtryk i sidste ende, mens vi i den her sæson har været mere udsat for flere udfordringer og i foråret synes jeg slet ikke man kan sige at vi har haft den bedste trup. Målt spiller for spiller i start 11’eren mener jeg at både Brøndby og FCK var bedre. Vi har bare haft det bedste HOLD og den bedste trænerstab hvor jeg mener at det vil være en skandale af rang hvis andre end Thorup kan blive kåret som superligaens bedste træner. I spillet om Årets træner kan Hareide naturligvis overhale indenom ved VM men det er næppe realistisk. Det vil dog ikke være så stor en skandale som da GR blev overset sidst vi blev mestre, da Zorniger også har lavet et arbejde der er fremragende. Zornigers forudsætninger har dog været meget forskellig fra vores.
Hvis vi starter med at kigge på os selv:
Vi starter sygt dårligt ud og knivene blev slebet her på graven og i medierne hvor Thorup var favorit til at blive første trænerfyring. Vi spiller derefter drømmebold de sidste 11 kampe i efteråret. Vi får det vendt primært grundet klubbens bedste transfer nogensinde i min bog. Alexander Sørloth. I den periode på 11 kampe er vi ret uheldige med ikke at møde et FCK hold i krise eller Brøndby. Jeg tror ikke nogen kunne stoppe os i den periode. Niveauet var tårnhøjt.
I første halvdel af foråret spillet vi uden 5 af spillerne fra start 11’eren i de fleste af efterårets kampe. Derfor kan ingen forvente at vi skal spille poleret fodbold, og det er dybt imponerende at vi i den ene tætte kamp efter den anden kunne finde en vej til at vinde. Her viser Thorup hvorfor han skal være årets træner. Vi er igen tvunget til at ændre spillemåde fordi vi ikke længere har en klassisk angriber vi kan bruge, men vi fortsætter med at vinde og når vi så får en lussing og taber mod Brøndby så er vi i stand til at rejse os igen. Thorup viser også en masse mod med brugen af de unge akademispillere og unge udlændinge. Ingen falder igennem og yder deres. Det er tegn på et fantastisk trænerarbejde på de indre linjer. Thorup har været fuldstændig tro mod hvad FCM gerne vil kendetegnes ved samtidig med at han har jagtet – og opnået - succes.
Kigger vi på Brøndby så mener jeg at Brøndby i jagten på succes har givet afkald på alt hvad de hidtil har stået for i dansk fodbold. Der har vel kun været 2-3 spillere med dansk pas i start 11’eren og jeg mener ikke at der har været en eneste af deres spillere af egen avl som er startet på banen (har jeg ret?). Det er helt modsat af hvad vi normalt kender til i Brøndby. De har solgt ud af deres sjæl efter min mening – måske nødtvunget efter tidligt salg af en række af deres talenter?? Jeg ved det ikke, men Masterclass har i hvert fald ikke vist sit værd. Masterclass har vel nærmere spillet fallit og Brøndby ligner ikke et sted for unge talenter at være så længe Zorniger er træner. I hvert fald ikke hvis han er så modvillig til at anvende bredden i truppen.
Brøndby har ikke skader på vigtige spillere gennem sæsonen. Kliment’s skade er den værste og den mener jeg ikke kan tilskrives nogen betydning. Brøndby møder FCK to gange mens de er i krise (hvor vi kun har dem én gang) og de møder ikke os i den periode på 11 kampe hvor vi er helt overdådigt spillende. I transfervinduet beholder de alle deres spillere for at bevare kontinuiteten.
Forudsætningerne for at præstere er altså meget bedre for BIF end de er for os i hele foråret. Meget bedre. Zornigers manglende mod og tro på andre spillere end hans få udvalgte ender med at koste dem mesterskabet. Derfor kan det ikke være nogen svær beslutning når årets træner skal findes. Det tror jeg også kommer til at ske, da min fornemmelse er at Thorup ikke deler vandene i miljøet på samme måde som GR gjorde det. Det var helt klart følelserne for GR der tog over for hjernen da stemmerne blev afgivet dengang Michelsen rendte med titlen.
Jeg har gennem Thorups tid som træner ønsket ham fyret et utal af gange – det gør jeg naturligvis ikke længere – men det var satme også to hårde år at komme igennem hvor materialet var til meget mere og jeg fortryder på ingen måde at jeg har været ude med riven. Til gengæld må man jo give ledelsen kredit for at stole på deres fornemmelser og ikke reagere på de resultater og det spil der blev leveret på banen. De og trænerstaben med Thorup i spidsen står tilbage som de helt store triumfatorer.
Til slut vil jeg lige kommentere på noget de snakkede om i Guldsnak – tak for nogle gode programmer i øvrigt
Snakken gik på den bedste signing – Sanneh eller Sørloth. Efter min mening KAN man ikke seriøst mene at Bubacarr Sanneh’s signing kan måle sig med Sørloths – og det mener jeg selvom jeg er VILD med Sanneh og uden ham var vi også endt et godt stykke efter Brøndby.
Men Alexander Sørloth tænker jeg var den egentlige grund til at man skiftede system som er den altafgørende faktor for at vi kom ind på det rette spor, fordi vi ellers skulle spille med en Onuachu eller en brandvarm Sørloth på bænken. Et halvt år efter bliver Sørloth så solgt for 100+ mio som giver klubben økonomiske muskler som vi forhåbentlig kommer til at høste frugterne af i de kommende år. Jeg håber da vi kommer til at se den Sørloth handel overgået, men jeg tvivler på det kommer til at ske.
Jeg kan ikke lade være med at tænke at vi uden den Sørloth signing kunne sidde og kigge tilbage på en sæson hvor Brøndby blev mestre og Thorup ikke fik sin kontrakt forlænget fordi holdet alle kom til at spille samme melodi.
Fed fed sæson – kan ikke vente til den næste sæson, både i ligaen og i Europa. Transfervinduet bliver også god lir at følge
I øvrigt – hvis du er kommet så langt som til at læse den sidste linje i dette indlæg – GET A LIFE!
PS:
Vildt at en mesterskabstråd kan være så kort på guldvindernes egen fan forum – det er jo et spejlbillede af mediernes mangel på interesse. Kun Mediano har jeg noteret mig opsøge den gode historie efter skabet kom i hus. Det er ligesom glemt hos de store medier selvom der burde være en masse gode historier at opsøge. Rafa’s stop i
har nærmest fået mere spalte plads siden. Jeg er dog ikke en af dem der er misundelige på dækningen af Brøndby. Jeg synes den er passende og noget de gennem mange år har gjort sig fortjent til. Jeg mener det er den manglende dækning af klubberne i provinsen, store som små, der er problemet. Der må kunne skrives mange flere historier end der bliver gjort om superligaen i øjeblikket hvis der ellers var nogen sportsjournalister der ønskede at skrive en god historie. For 19 af 20 sportsjournalister tyder det dog på at det hele er overflade og knap så megen substans.
det står for mig som den største af dem alle på Mch arena, måske fordi jeg missede pokaloverrækkelses festen i 2015, men denne aften var bare fantastisk af så mange forskellige årsager at det tager tid at sluge det hele. 
helikopteren med Sørloth, pokaloverrækkelsen og fejringen og igen ved Mch, det var for mig en magisk aften 
" 
