ben2han skrev: ↑26. apr 2018, 20:25
På min indkøbsliste her står der en stærk defensiv midt, og en offensiv midt (ala Andersson).
Det skal være nogle der kan gå direkte ind fra dag 1.
Jeg er helt enig i, at der skal noget nyt blod ind på midtbanen. Tim Sparv har ikke længere dynamikken til at være med mod topholdene og Drachmann har ikke teknikken og pasningssikkerheden til at sætte spillet igang fremad banen - Han er kun rigtig god, når han skal spille som en sekser-type. Jakob Poulsen er dog stadig virkelig god og meget vigtig for holdet, men vi ved ikke hvor længe det holder ved.
Til gengæld har vi rigtig mange rigtig spændende unge talenter til den centrale midtbane, og vi skal passe på ikke at skubbe dem for langt væk fra holdet. Frank, Baidoo, Torp, Kairinen og Madsen kan alle blive store spillere for os. Derudover er der vel også Kirk (udlejet til Brentford) samt Brandhoff, som man hentede i Skive. Rutikanga er desuden en ubekendt, som jeg dog har svært ved at se nå op på superligaholdet.
Nogle skal sikkert udlejes, andre måske omskoles til en anden position. Pointen er blot, at vi ikke skal spilde store talenter ved at gøre vejen for lang. Med det sagt mener jeg dog også, at vi skal hente 1 ny spiller, der kan gå direkte ind og gøre en forskel på den centrale midtbane fra dag 1 - jeg håber, ligesom andre tidligere har givet udtryk for, på at man kan hente Albæk hjem.
Måske en løsning på dilemmaet mellem at højne niveauet på den centrale midtbane uden samtidig at sætte udviklingen af talenterne til disse positionerne tilbage kunne være at indkorporere en 4-3-3 som "spilsystem nummer to".
Vi har været klart farligst rent offensivt, når vi har spillet med 3 mand i front så dét element skal helt klart bevares. Tilgengæld har det ofte været på midtbanen, at vi er blevet smadret af Brøndby, så en ekstra mand hér kunne være at foretrække i nogle kampe. Det har så samtidig den heldige effekt, at det kan give plads til et ekstra, ungt talent på banen.
ben2han skrev: ↑26. apr 2018, 20:25
+ 2 kanter der kan presse Hende og Thycosen.
Her er jeg til gengæld ikke enig. Vi har et ungt stortalent i form af Andreas Poulsen til at agere back-up for Dal Hende. Han skal ikke bag i køen.
Med hensyn til den modsatte wingback er jeg enig i, at vi er for tyndt besatte. Munksgaard er ikke rigtig en wingback-type, og jeg tror egentlig langt mere på ham som højre midterforsvarer i trebackkæden.
Jeg mener dog, at man burde forsøge at forlænge med Rilwan og omskole ham til wingback, frem for at hente en ny spiller. Rilwan scorer for lidt og laver for få assist til at spille kantangriber efter min mening, mens jeg tror hans dynamik ville komme rigtig godt til udtryk på positionen som wingback. Samtidig kan han godt finde ud af at arbejde defensivt også. Slutteligt så jeg gerne, at man kunne holde på ham i truppen, fordi jeg tror han er god og vigtig for de unge afrikanere, der kommer ind på holdet.