Igboun skrev:Der har i de sidste par år været en rimelig hård kritik af Steinlein, Ankersen og Jess herinde. Især kritikken af Steinlein har været meget personlig, med diverse øgenavne og en meget personlig, grænsende til det perfide kritik af ham.
Noget af kritikken går på hans kommunikationsevner, og her er jeg til dels enig, da han ofte er lidt for friskfyr agtig og ind imellem får især indgående transfers til at lyde af noget mere end de er.
Men ingen er perfekte.
Hvis vi ser på det han virkelig skal bedømmes på, nemlig de sportslige resultater så taler disse entydigt i Steinleins favør. Han har fået FCM placeret som en magtfaktor i dansk fodbold. En magtfaktor der kontinuerligt får os i top 6, og over en ti årlig periode har vi været den klub der har skrabet næst flest point sammen i superligaen. Det er i det meste af denne periode sket på et budget der har været top 4-6, dvs manden har rent substans mæssigt sikret en konstant overperformance i forhold til hvad vores budget, vores position og geografi egentlig kan bære.
Den kredit får han meget sjældent herinde, og det fortjener han virkelig. At han samtidig er manden bag akademiet, der om noget er vores DNA og helt specielle unikke kompetence, viser at han samtidig kan tænke udenfor boksen og levere noget kun få magter.
En af grundene er formentlig den samme der gør at hans kommunikation er noget uskarp og uprofessionel. Det er nemlig hans næsten Bubber agtige positive energi, der sammen med en kæmpe tro på FCM gør ham i stand til at trække en Novak, en Kadlec og en vdv til heden. Nogen gange virker det andre gange ikke.
Men generelt har vi en sportschef og direktør, som jeg ikke ville bytte med mange Superliga kolleger, om nogen overhovedet.
Jeg lever fint med en overdrivelse af et indkøb nu og da, så længe Claus leverer de resultater han gør.
Enig. Jeg forestiller mig også at CS sommetider kan føle sig som en lus mellem negle, for jeg går stærkt ud fra at langt de fleste ting skal godkendes i London, inden han kan godkende det.
Men helt generelt synes jeg kommunikationen fra klubbens side er skidt, og det skyldes flere ting. Jeg kender både Dons og en del af den nuværende kommunikationsafdeling i klubben, og ved derfor hvor meget arbejde de har haft liggende på deres skriveborde. Jeg mener personligt at klubben undervurderer arbejdsopgaverne for en presseafdeling. Jeg tror også ledelsen faktisk direkte har undervurderet betydningen af at have god kommunikation. Personligt synes jeg dækningen af kampe, indkøb, træning osv. har været for dårlig i alt for længe - særligt ift. konkurrenterne, og det ser jeg som et problem.
Jeg savner indslag ala dem Jakob Nørgaard lavede med Olsson eller Petter, jeg savner de helt simple optaktsvideoer og noget så simpelt som et interview med nye spillere - vi har i dette vindue fået en del nye ind, og der har ikke været et eneste indslag med nogle af dem. Det samme var i øvrigt tilfældet i vinters da de tre sønderjyder kom til.
Sent from my iPhone using Tapatalk