WBW skrev:
Om købte spillere er hentet via smartodds eller ej, er jo mere eller mindre et definitionsspørgsmål. Det kan da sagtens være at han er blevet anbefalet af en intern eller ekstern Scout, og derefter blevet tjekket i smartodds, hvilket er proceduren.
Er han så købt på baggrund af en scout eller på baggrund af accept fra smartodds? Who cares.
I forhold til diskussionen vedrørende hvem der ville forsætte et halvt år, så synes jeg egentlig det er en fuldstændig ligegyldig diskussion. De har snakket om tingene, været uenige men fundet en løsning. At uenighederne så forsætter offentligt, er bare pinligt.
Generelt må jeg også sige at jeg syns det er på tide at os fans, kommer videre og bruger energien på at støtte holdet!
Ligesom jeg synes Glen skulle komme videre og stoppe med stadig at kommentere på alt der sker i klubben. Det er hans valg ikke at belyse os og medierne, omkring hvad der er sket, så lad det blive sådan og lad vær med at sige og smide bomber på klubben, når du sidder i sofaen og ser fodbold med for meget rødvin. Synes generelt han har haft for mange holdninger/stikpiller han har ville have ud, siden sit stop.
Jeg synes faktisk, at det er lidt væsentligt, hvad der er op og ned i dette.
Hvis vi ser på forløbet efter Glens opsigelse, så har der nærmest været en helgenkåring af Glen og stor afstandstagen fra Steinlein, hvilket til en vis grad er forståeligt, da Glen jo var meget tæt på fansene.
Det vi så ser her, er at vi har en journalist, som meget klart holder fast på, at Glen har sendt en sms til ham under kampen med oplysninger om interne forhold hos FCM, og derefter bekræftet at den kom fra ham. Arff skriver derimod at Glen har nægtet at have sendt sms'en (og overhovedet at have set kampen direkte). En af parterne lyver altså. Når journalisten gås på klingen og konfronteres med, at Glen har sagt, at han ikke har sendt sms'en, så fastholder han, at den er fra Glen (og efterfølgende bekræftet af Glen). Det vil være meget ødelæggende for en journalists troværdighed, hvis ikke dette var sandt, så det vælger jeg pt at tro på.
Men hvis det er sandt, så er det Glen (eller Arff) der lyver. Ud fra mit kendskab til Arff ser jeg ingen grund til at tro, at han lyver, og kan heller ikke se, hvad hans motiv skulle være for det.
Ergo står vi tilbage med, at Glen lyver. Det virker også helt uforståeligt, for hvorfor skulle han lyve om noget, som er sendt på direkte tv? Mit bud vil være, at eftersom han jo stadig er ansat hos FCM, så har han (efter SE-kampen) fået at vide, at han fremover ikke skal udtale sig om interne forhold hos FCM til medierne, da det betragtes som illoyalt og fyringsgrund (og dermed kan han vinke farvel til løn i sin 6 mdrs opsigelsesperiode).
Men selv det retfærdiggør jo ikke, at han lyver overfor Arff. Hvorfor ikke bare sige, at "jo, det var mig der sendte den, men det burde jeg ikke have gjort"?
Og her komme vi så egentlig frem til grunden til, at jeg synes det er interessant: Såfremt ovenstående er korrekt, og det er Glen, der har 'valgt' at lyve, så er det jo med til at sige noget om hans personlighed og hvordan han reagerer i pressede situationer. Og det er jo ikke særligt flatterende, at man vælge at lyve fremfor at sige sandheden - det er så også særdeles dumt, når det er noget, som er sendt på direkte tv og naturligvis vil blive undersøgt. Det kan måske være med til at nuancere billede lidt af den 'gode' Glen der gik pga den 'onde' Steinlein. Hvis du var leder, ville du så gerne have en medarbejder, der lyver når han presses?
Ovenstående er naturligvis spekulationer og vi mangler jo Glens version af sagen, men han er desværre ikke på twitter (så vidt jeg ved).