Ny cheftræner

Om FC Midtjylland og Black Wolves
bh
Indlæg: 58
Tilmeldt: 23. mar 2010, 15:35

Re: Ny cheftræner

Indlæg af bh »

Kan blot konstatere at de ikke spillede en eneste god kamp.
Knudsen/Scholz er en defensiv løsning, Remmer/Durmisi den offensive, da Frederik S gik ud havde det oplagte vel været at rykke Scholz ind hvor han er bedst og lade AC sidde på 6er.
Busk er bare ikke god nok, FCK ved det men Thorup ville ikke erkende det. Rønnow muligvis skadet, men David Jensen og Haugaard ville 9 ud af 10 da også sætte over Busk.
Virker handlingslammet og stædigt at holde ved noget der ikke fungerer, men der er nok lige så mange holdninger som der er fans, og det er jo ligegyldigt i dag.
Man lærer af sine fejl, det har han forhåbentlig også gjort, så 15/16 også bliver en fest.

Brugeravatar
Arff
Indlæg: 1080
Tilmeldt: 20. maj 2009, 23:54
Kontakt:

Re: Ny cheftræner

Indlæg af Arff »

Jeg tror folk skal tage den realistiske hat på, og ikke opføre sig som en der lige har fået en ny bil af mor og far, men hellere ville have haft en anden model. Hvis man kigger helt nøgternt på klubben, kan vi vel ikke forvente at vi kan tiltrække større navne end Jess Thorup? Dermed ikke sagt, at jeg er ovenud lykkelig over signingen af JT, men at det måske ikke er så slemt, som mange gerne vil gøre det til. Ja, vi har vundet mesterskabet, og ja, vi skal ud og prøve at kvalificere os til CL, men større er vi altså heller ikke - vi er ikke FCK, som kontinuerligt over årtier har spillet fast med i toppen, og samtidig er det offentlig kendt, at der er interne problemer i klubben, så hvorfor skulle vi kunne tiltrække en eksempelvis Bob Bradley, som også har interesse fra Premier League?

Det var ikke hvad jeg havde forventet, men omvendt synes jeg alt taget i betragtning, at det er flot at kunne hente træneren fra det næst største job i fodbolddanmark? En træner, som er ved at have skabt sig et rigtig godt navn i Danmark, og en træner som af mange betegnes som et af de største træner "talenter" i Danmark. Ja, han lavede måske nogle åbenlyse fejl under EM-slutrunden, men hvor mange ville have brokket sig over Morten Olsen? Han har da om nogen lavet endnu flere fejl end JT har.

Jeg snakkede med både Bak og Erik i dag, og de var begge meget positive og begejstreret omrking ansættelsen af Jess Thorup. Begge siger at han passer godt ind til klubbens DNA, og at de glæder sig til samarbejdet. Han er kendt som folkets mand, lidt ala Glen. Samtidig beholder vi den nuværende trænerstab, hvilket vel også er et kæmpe plus i bogen?! Efter jeg lige har givet det lidt tid til at synke ind, er jeg egentligt alt i alt er jeg egentligt nogenlunde tilfreds, da han på mange parametre er et rigtig godt match. Og jeg tror bestemt også at han kan have en tiltrækningskraft ifht nye spillere, ene og alene fordi han har været indeomkring DBU.
Vi kan tabe, men aldrig besejres

Noe
Indlæg: 1521
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: Ny cheftræner

Indlæg af Noe »

Arff skrev:Jeg tror folk skal tage den realistiske hat på, og ikke opføre sig som en der lige har fået en ny bil af mor og far, men hellere ville have haft en anden model.
Model og farve er fin nok. Jeg vil bare gerne have en bil, der ikke brænder sammen, når man sætter den i femte gear og presser den lidt ;)
Jeg snakkede med både Bak og Erik i dag, og de var begge meget positive og begejstreret omrking ansættelsen af Jess Thorup. Begge siger at han passer godt ind til klubbens DNA, og at de glæder sig til samarbejdet. Han er kendt som folkets mand, lidt ala Glen. Samtidig beholder vi den nuværende trænerstab, hvilket vel også er et kæmpe plus i bogen?!
Og det vigtigste er jo, at man internt er tilfreds med ham, og har respekten. Lad os håbe, at EM blot var et udtryk for det kaos der prægede optakten. For indtil da, ser hans CV nogenlunde uplettet ud. Han får chancen. :)

jonas386
Indlæg: 311
Tilmeldt: 2. feb 2011, 17:23

Re: Ny cheftræner

Indlæg af jonas386 »

"Busk gjorde det fint under EM"

Det er altså noget der nærmer sig næsten sovjetisk historie forfalskning. Hver gang der var en 1-mod-1 situation var der mål. Det er muligt der var personlige fejl der førte til mål, men det er altså også op ad bakke når man har en målmand der intet tager såsnart der er optræk til en chance.

Det er muligt at flere af målene ikke direkte var hans skyld, men der var flere af målene som bedre målmænd havde taget. Bl.a. målet mod Tjekkiet, og et par stykker mod både Tyskland og Sverige.
Mod Tyskland kom hans første redning da der allerede stod 3-0, hvad skal man med sådan en målmand?

Blandt mange dårlige stod Busk for den absolut mest fornærmende præstation, og det er en fornærmelse mod Rønnow og David Jensen at de i det mindste ikke bare fik muligheden

Brugeravatar
Kent
Indlæg: 3814
Tilmeldt: 20. maj 2009, 17:15

Re: Ny cheftræner

Indlæg af Kent »

I min skuffelse glemte jeg helt to yderligere pointer vedr. Thorup:

1) Hans klubprofil er markant anderledes end Glens, forstået på den måde, at Glen med rette kunne tale i store emotionelle vendinger om FCM, da det qua hans lange historik i klubben virkelig var hjerteblod for ham. Sådan er det ikke for Thorup. Han vil automatisk have en større distance til klubben og fansene. Det er fair nok, og det er måske fint med mindre svulstige vendinger end Glens - det er i hvert fald ikke noget, der kan forsvares af Thorup. Så det vil give en anden profil udadtil i medierne. Men mon ikke vi stadig kan præstere højtflyvende nok retorik fra Steinlein og Ankersen til at pisse de obligatoriske AaB-fans og -spillere af alligevel? Jeg tror det ;-)

2) Med Thorup skulle der gerne komme mere ro på internt. Glens jobindhold og indflydelsesmuligheder ændrede sig markant flere gange i løbet af ansættelsen, specielt med Benhams indtog. Det er oplagt, at det giver gnidninger, og det er ikke så lige til, at justere sådanne ting i et pågående ansættelsesforhold. Med Thorup skulle de ting gerne være klappet af på forhånd. Han ved, hvad han går ind til, og hvad der er hans områder. Det job som Glen forlod var på mange områder anderledes end det han fik i sin tid. Nu skulle ansvarsfordelingen mellem træner, sportsdirektør og bestyrelsen gerne være glasklart og accepteret af alle. Det bør gavne klubben.

mousebreaker
Indlæg: 3677
Tilmeldt: 17. jun 2009, 19:33

Re: Ny cheftræner

Indlæg af mousebreaker »

Aner ikke hvorfor der er folk herinde der igen og igen skriver som om de mener at kritikken af Thorup under U21-EM kun var de fordi de tabte til Sverige. Det er overhovedet ikke tilfældet. Kritikken lyder på at holdet slet ikke kunne klare modgang og i hver eneste kamp havde lange udfald hvor de blev spillet ud af banen. Organisationen brød sammen og holdet var reelt i opløsning. Det falder tilbage på træneren imo.

Var DK blevet slået ud efter 3 tætte kampe der kunne have gået hver vej, og hvor der var tydelighed over organisationen på banen. Så havde jeg slet ikke været så hård i min retorik overfor JT. Når nogle til stadighed kommer med at vi var oppe imod de helt store nationer, så ja - det er korrekt. Men de store nationer stiller ikke med noget nær deres stærkeste opstillinger hvorfor det argument hurtigt falder til jorden, når man kigger på det materiale JT havde at arbejde med til slutrunden.

Jeg vil dog til JTs forsvar sige at han også fik horrible forberedelses muligheder, grundet den sene SL afslutning efterfulgt af landskampe. Et andet forsvar for ham er at han trods alt viste at han kunne få rusket op i tingene i pausen af første kamp mod Tjekkiet, efter at vi havde været i opløsning i hele første halvleg og burde havde været nede med 3/4 - 0.

Jeg er ligesom Kent skuffet over at vi nok engang skal have en urutineret træner som skal modnes først. Helt sikkert at det vil blive noteret om han er hurtig nok til at handle når det kræves - eller blot ser til fra sidelinjen afventende til løbet er ved at være kørt.

At blive ved med at hænge i negativiteten hjælper dog ingen - vi må videre - og støtte JT og drengene så godt vi nu kan - og så ellers bare håbe at JT overrasker og viser at han er opgaven voksen. Det er trods alt noget helt andet at have et klubhold ifht et landshold. Esbjerg var helt sikkert glade for ham da han sidst var klubtræner.

Who knows - måske vi storjubler over JT om et lille år og tilbeder ham som en gud. Det vil da være glædeligt.
"There is a disconnect in what we know and what we do!
Being able to adapt our behavior to challenges, is as good a definition of intelligence as any I know"
- Neil Degrasse Tyson on climate changes -

Brugeravatar
Arff
Indlæg: 1080
Tilmeldt: 20. maj 2009, 23:54
Kontakt:

Re: Ny cheftræner

Indlæg af Arff »

mousebreaker skrev:Aner ikke hvorfor der er folk herinde der igen og igen skriver som om de mener at kritikken af Thorup under U21-EM kun var de fordi de tabte til Sverige. Det er overhovedet ikke tilfældet. Kritikken lyder på at holdet slet ikke kunne klare modgang og i hver eneste kamp havde lange udfald hvor de blev spillet ud af banen. Organisationen brød sammen og holdet var reelt i opløsning. Det falder tilbage på træneren imo.
Var DK blevet slået ud efter 3 tætte kampe der kunne have gået hver vej, og hvor der var tydelighed over organisationen på banen. Så havde jeg slet ikke været så hård i min retorik overfor JT. Når nogle til stadighed kommer med at vi var oppe imod de helt store nationer, så ja - det er korrekt. Men de store nationer stiller ikke med noget nær deres stærkeste opstillinger hvorfor det argument hurtigt falder til jorden, når man kigger på det materiale JT havde at arbejde med til slutrunden.
Jeg er godt klar over, at denne kommentar ikke er myntet på mig, men derfor vil jeg alligevel gerne give min mening til kende her. Vi er ikke uenige i din påstand, og dertil giver du også selv en god begrundelse længere nede på hvordan det kunne ske - forberedelsen. Samtidig får man Frederik Sørensen skadet, og står lidt med håret i postkassen. Endvidere var der mange af spillerne som alle var på vej tilbage efter skade, og havde det været marginalspillere havde dette ikke været et problem, men det blev det, da det drejede sig om noget af holdets rygrad, og spillere med X-faktor i blandt Pione og Fischer.
mousebreaker skrev:Jeg er ligesom Kent skuffet over at vi nok engang skal have en urutineret træner som skal modnes først. Helt sikkert at det vil blive noteret om han er hurtig nok til at handle når det kræves - eller blot ser til fra sidelinjen afventende til løbet er ved at være kørt.
Jeg ved ikke, om jeg vil betegne ham som decideret urutineret, han har været træner i 6 år, og assistent i 4. Samtidig har han en fordel som Glen ikke havde, han har selv spillet fodbold, og har derved en bedre feeling om hvad der fungere, og hvordan man lettest og bedst implementerer nye filosofier, og lægger et nyt lag på.
mousebreaker skrev:At blive ved med at hænge i negativiteten hjælper dog ingen - vi må videre - og støtte JT og drengene så godt vi nu kan - og så ellers bare håbe at JT overrasker og viser at han er opgaven voksen. Det er trods alt noget helt andet at have et klubhold ifht et landshold. Esbjerg var helt sikkert glade for ham da han sidst var klubtræner.
Helt enig. Jeg har brugt lidt tid på at reflektere over det, og er kommet frem til at negativitet ikke hjælper, og hvis man allerede har dømt ham ude, er hans chancer også betragtelig mindre ifht. hvis han får fuld opbakning fra både fans og spillere. Havde vi hentet Kasper Hjulmand eller Bob Bradley havde vi også fundet en masse punkter hvor vi ikke mente den pågældende var den rette for klubben - ene og alene fordi vi sætter ham op mod Glen. Hvis man kigger objektivt på tingene, synes jeg ikke det er et dårligt valg. Men vi er også allesammen enige om, at Glen som person og menneske er uerstattelig, mens jeg tror vi på det trænerfaglige-niveau måske er forstærket.
Vi kan tabe, men aldrig besejres

Brugeravatar
Arff
Indlæg: 1080
Tilmeldt: 20. maj 2009, 23:54
Kontakt:

Re: Ny cheftræner

Indlæg af Arff »

Sakset fra JP.dk

»Prøv at høre: Det er cheftræneren, der peger på, hvor på banen holdet kan forbedres. I stedet for at cheftræneren skal rejse Europa tyndt for at se en spiller i ny og næ, har de statistikker og analyser, der gør, at man allerede fra starten måske kan barbere 98 pct. af emnerne væk. Så skal jeg måske kun tage stilling til de to-tre spillere, der er tilbage, og som måske også viser sig at være de rigtige. Det gør da bare mit job nemmere. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg får stor indflydelse på, hvilke spillere der kommer til. At der er folk bag, der har interesse i fodbolden, synes jeg bare er endnu mere interessant, for så er vi sikre på, at vi sammen finder de rette, nye spillere,« siger Jess Thorup, der ikke har talt med sin forgænger, Glen Riddersholm, inden han sagde ja til jobbet. Behovet var der bare ikke.
Vi kan tabe, men aldrig besejres

Husum
Indlæg: 62
Tilmeldt: 24. aug 2009, 12:12

Re: Ny cheftræner

Indlæg af Husum »

Min umiddelbare reaktion i morges var også skuffelse, men efterhånden som dagen er gået, har jeg overbevist mig selv om at valget af Thorup nok er et ganske fornuftigt resultat omstændighederne i betragtning.

Hvis man koger afgangen af Riddersholm ind til essensen, så synes det at handle om forskellen mellem rollen som træner kontra manager. Riddersholm ønskede og forventede at være en manager i den klassiske engelske forstand, hvor man er omdrejningspunktet i klubben og både styrer det taktiske, mandskabsplejen samt transfers. Denne rolle eksisterer dog ikke i FCM og særligt ikke efter Benhams indtog, hvor Benhams system for transfer og til dels taktik er det centrale. Benham er her for at afprøve/fremvise sit system og uden Benham ingen penge, så dette forhold kan der ikke ændres på. I Benhams FCM er der ikke plads til en manager (som der heller ikke er i Benhams Brentford) - det der i stedet er behov for er en træner. En der primært håndterer mandskabspleje og selve kampene, men som ikke er er en central del af transfers og som er villig til at tage i mod input ovenfra vedrørende taktik.

Disse vilkår begrænser derfor også kraftigt feltet af mulige trænerkandidater. Store internationale navne som eksempelvis Bob Bradley vil næppe indordne sig under sådanne vilkår. Det samme gælder formentlig for Hjulmand og lignende, som har en klar filosofi og tilgang til hvilken fodbold de ønsker at praktisere.

I stedet passer Thorup ganske perfekt til rollen. Han har før vist han er villig til at overlade transferområdet til andre (et ansvar der klart lå ved sportsdirektøren i Esbjerg) og kan indordne sig en dikteret spillestil (i DBU skal ungdomslandshold spille som A-landsholdet og man skal lytte til hvad Morten Olsen siger). Den eneste anden umiddelbare kandidat som ligeledes vil kunne indordne sig under disse forhold er umiddelbart Jonas Dal og her er Thorup klart overlegen både på erfaring og meritter.

Desuden får man med Thorup en mand der både kender flere af spillerne og som ikke søger i samme grad at promovere sin egen person som Riddersholm gjorde og dermed gjorde indhug i rampelyset på ledelsen (Steinlein og Ankersen - som tydeligvis selv er glade for mediernes opmærksomhed).

Jeg tror et af problemerne ligger i FCM's presseafdeling endnu engang kører for hårdt på med den svulstige retorik (som de lidt har for vane) og får skruet folks forventninger op til noget helt ekstraordniært fordi man bliver grebet af det blomstrende sprogbrug.

Med Thorup tror jeg vi har fået den bedst mulige løsning ift. de vilkår der nu engang er i klubben efter Benhams indtog og jeg er derfor ganske fortrøstningsfuld.

WBW
Indlæg: 463
Tilmeldt: 18. mar 2011, 10:13

Re: Ny cheftræner

Indlæg af WBW »

Jeg er ikke ovenud lykkelig for valget af Thorup, havde håbet på Solskjær. Men klubben har taget et valg, og det bakker jeg 100% op om!

http://m.bt.dk/superligaen/store-navne- ... cm-traener

I følge denne artikel ville de internationale navne som Bradley og Solskjær ikke være en del af den specielle måde klubben drives på, og derfor ville de selvfølgelig også være et forkert valg. Håber vi i Thorup får en træner der er helt indforstået med hans opgaver og de ressourcer der er i smartodds.

Sidst fryder jeg mig grænseløst over det punkt at Steinlein droppede ferien med familien for at finde en ny cheftræner! Så kan alle de Steinlein haters der har haft travlt med at brokke sig over at han rejser på ferie, se hvor meget den mand går op i sit job og FCM!

Christian
Indlæg: 668
Tilmeldt: 29. aug 2014, 10:12

Re: Ny cheftræner

Indlæg af Christian »

Jeg er forbavset over alle de deltagere på dette forum, der seriøst mener sig bedre i stand til at vurdere hvem trænerteamet på u21, skulle have brugt i startformationen under EM-slutrunden, end trænerteamet selv.

Jeg havde slet ikke tænkt Jess Thorup som en mulighed i Fcm, men er meget positiv over at det blev ham.
Han har vist gode resultater både med Esbjerg og u21, og jeg har indtryk af at han er en meget sympatisk mand.

Jeg kan godt lide at klubben har kant og finder det egentlig ret underholdende, at Fcm er hadeklub hos så mange fans fra andre klubber. Men på den anden side tror jeg det kan skabe en større respekt om klubben, at have en træner med Thorups profil og personlighed.

bh
Indlæg: 58
Tilmeldt: 23. mar 2010, 15:35

Re: Ny cheftræner

Indlæg af bh »

http://sporten.tv2.dk/fodbold/2015-07-1 ... cm-traener

Uden lille fodfejl så var det blevet Dal. Bittert for Dal.

THenry
Indlæg: 1619
Tilmeldt: 5. jan 2015, 20:41

Re: Ny cheftræner

Indlæg af THenry »

Jonas Dals tid skal nok komme på et senere tidspunkt. Det ligger lige til højrebenet.

bh
Indlæg: 58
Tilmeldt: 23. mar 2010, 15:35

Re: Ny cheftræner

Indlæg af bh »

Det håber jeg, var det faldet ud til hans fordel, så kunne man for alvor snakke om klubbens DNA

Brugeravatar
ThygeM
Indlæg: 210
Tilmeldt: 20. maj 2014, 08:41

Re: Ny cheftræner

Indlæg af ThygeM »

bh skrev:http://sporten.tv2.dk/fodbold/2015-07-1 ... cm-traener

Uden lille fodfejl så var det blevet Dal. Bittert for Dal.
Lille fodfejl?? Synes nu mere det lugter rigtig meget af den totale mangel på professionalisme og respekt for kollegaer Steinlein mangler - regler (skrevne som uskrevne) er åbenlyst ikke noget man går op i...
Internet-kriger med forkærlighed for Brøndby IF - Elsker at debattere, også på andres fanforaer :-)

Besvar