Kent skrev:Jeg synes vi skal passe meget på, med at blive for sikre på sejre. Jeg synes det er markant, hvordan retorikken i fodbold-DK har ændret sig over de sidste par uger. I løbet af vinterpausen blev der talt rigtig meget om gummiben, men den snak er fuldstændig forstummet nu, og det virker til at alle medier og eksperter allerede har kåret os som danske mestre. Senest kan vi se, hvordan Colin Todd kalder os de kommende danske mestre.
Det er meget markant, og er selvfølgelig en anerkendelse af vores gode start på foråret, men jeg synes også, at der ligger en risiko i dette ift den mentale del af guldkapløbet. I virkeligheden er der jo ikke meget, der har ændret sig. Jo vi er kommet 3 kampe tættere afslutningen og er 1 point længere foran FCK - men det er altså ikke ret meget, og det ene point vi har øget med, skyldes en piv-heldig OB-sejr, mens vi sagtens kunne have tabt i Brøndby. Havde marginalerne vendt anderledes i de to kampe, så havde tonen været helt anderledes. Derudover har vi så mistet Pione i en længere periode. Så vi skal stadig være knivskarpe - en enkelt eller to kampe, der ikke går vores vej, og så er det helt åbent igen. Så vi må for alt i verden ikke miste fokus, og tro at den er hjemme - selvom det er det, som alle siger.
En udekamp mod Randers er altså ikke en kamp, som man lige tager over og vinder. Det er sådan set en kamp, som vi meget let kan tabe - især hvis indstillingen er, at den da ligger lige til højrebenet, og det nærmest vil være en skuffelse, hvis vi ikke vinder. Det er altså en holdning, der er lige en tand for respektløs for mig.
Jeg helt enig. Vi behøver vel blot se tilbage på sidste sæson hvor vi i 30. runde første med 8 point til FCK og alligevel formåede at smide 9 point på dem i de sidste kampe. 9 point er ingenting i en tæt superliga, og begynde at ønske tillykke med titler er vist mest en strategi ændring fra Ståle og co. I erkendelse af "gummiben" retorikken ikke har haft den ønskede effekt de første 3 kampe.
Randers kampen blir piv svær og 1 point kan sagtens vise sig at være tilfredsstillende. Men dermed ikke være sagt at vi ikke skal gå benhårdt efter de 3 og sætte maksimalt pres på FCK inden deres svære kamp i Esbjerg.
Jeg tror på følgende starter:
Dahlin
Bak-Erik-Jim-Lauritsen
Sparv
Hassan-Izunna-Poulsen-Igboun
Pusic
Alternativt kunne Glen med Andersson ude måske lade sig friste til at spille både Duncan og Pusic fra start? Jeg tvivler personligt og ønsker det heller ikke da jeg ikke mener vi bør gå på kompromi med systemet sålænge vi holder det scoringssnit vi endnu engang præsterer til. Men mon ikke kortet kunne blive spillet ud såfremt vi mangler mål i 2. Halv.
Mike