Mose skrev:Igen og igen rejser du denne debat sylvester, og du skylder efterhånden at redegøre for hvor og hvordan du vil spare på akademiet.
Tror du vi bare kaster penge rundt på akademiet, som vi ikke får noget for?
Akademiet er eneste helt igennem succesfulde tiltag i FCM, og det fatter jeg ikke du bliver ved med at nedgøre.
Årgang 88, 89, 90 og 91 har allerede bevist sig selv.
Årgang 92 var en fuser.
Årgang 93 rummer stadig stort ptentiale, og i FCM har man helt bestemt sin portion af talent i denne årgang. Generelt set er årgang 93 i hele Danmark dog en svag årgang.
Årgang 94 er betalt af Fisher og der er stadig flere lovende spillere i årgangen.
Årgang 95 rummer salget af Knudsen, hvilket sikkert dækker halvdelen af udgifterne, og jeg bliver meget skuffet, hvis ikke Pione alene dækker resten af udgifterne. Desuden er der enkelte danske spillere jeg mener stadig rummer potentiale i årgangen, ligesom vi også må forvente spillere fra Afrika til næste sommer.
Årgang 96 ser meget fornuftig ud, med flere store defensive talenter, som jo gennem tiden har haft stor succes som salgsvarer.
Årgang 97 er ligeledes meget spændende. Her er vi nu dem der har flest med i landsholdstruppen, hvilket jeg kan se, du sætter stor pris på.
Endelig er vi godt spillende i u-15 og u-14 som jo rummer en del af de kommende akademister.
Stop nu den snak om beskæring af akademiet. Du ved tydeligvis ikke nok om det.
Jeg vil spare på akademiet fordi vi mangler penge og fordi jeg savner argumentation for at flere penge automatisk er lig med flere og bedre talenter. Ellers må holdningen vel være at vi skal investere yderligere og bruge 18-20 millioner årligt? Jeg ser det fremhævet flere steder, hvor mange penge vi bruger på talentudvikling og for mig at se, er det mest af alt blevet en konkurrenceparameter for FCM og noget man måler sig på. De hviler i tallene, er blevet selvfede omkring det og har tunnelsyn omkring egen formåen på området.
Hvem siger man ikke har kan fået samme mængde talent for 5-6 millioner som akademiet vistnok kostede i starten

Er det de 10-12 millioner årligt der fik Fischer til FCM?
Og du slutter at årgang 94 hviler i sig selv og det samme kommer årgang 95 også til, hvis Pione bliver skudt afsted. For mig at se, er det på ingen måde et succeskriterie. Det skal ikke bare hvile i sig selv, det skal generere mindst 2-3 spillere med gennemslagskraft årligt for at retfærdiggøre investeringen og nogle af dem bliver nødt til, hurtigt, at slå igennem på førsteholdet. De næst- eller tredjebedste i årgangene er bare ikke gode nok til FCMs førsteholdet og for mig at se, er det blændværk at tro det. Det handler ikke bare om masser af træning, der skal også talent til.
Kig årgangene igennem, vores næstbedste er vel ikke engang i top-30 i årgangene og med mindre de pludselig eksploderer, så er der intet der indikerer et gennembrud som prof.
Jeg konstaterer nøgternt at vi ikke har set et gennembrud på FCM1, fra akademiet, i flere år og jeg tror 1993 vil få det meget svært. Ingen er åbenlyse stjerner, der bliver stillet urimelige krav til dem og, som du selv siger, de er en del af en meget svag årgang.
Jeg husker også dig rose årgang 92 med Søgaard, Hvilsom, ham afrikaneren der allerede er sendt hjem og Morten Koch. Hvor er de henne nu? Jeg tror ikke på mange gennembrud fra 94 og 95 eller 93 på FCM1. Det kan du have en anden holdning til, men syntes ikke noget indikerer det. Hvis vi baserer vores superligafremtid på de årgange, så syntes jeg det ser meget dystert ud.
For mig at se var det bedre at bruge halvdelen af pengene på akademiet og bruge de sidste 5-6 millioner på de 2-3 etablerede spillere som holdet skriger på. Jeg har sagt det før, bredden er katastrofal lige nu og Marco Larsen er vores eneste game-winner på bænken. Det ansvar kan og skal han ikke bære!!!