Nu har jeg så sat mig lidt ind i sagen, primært ved at læse disciplinærudvalgets afgørelse, som indeholder sagens akter. Den kan læses her: http://www.dbu.dk/Nyheder/2011/Juni/~/m ... aabech.pdfKent skrev:Jeg har heller ikke sat mig ind i den konkrete sag, men hvis du har brugt en spiller, som ikke er spilleberettiget grundet rod med kontrakterne, så har det da i høj grad indvirkning på spillet.007 skrev:kampene udkæmpes på banen ikke på skrivebordet. Jeg har ikke sat mig mere ind i sagen, men en kontrakt bør i mine øjne ikke koste point. Det har ikke haft indvirkning på spillet, derimod er en straf af økonomisk karakter mere passende.
Ud fra den gennemgang, kan jeg godt forstå sagen ankes. Lyngby og Aabechs forklaringer er mildest talt utroværdige, og meget tyder på (som udvalget også mere eller mindre direkte konkluderer) at Lyngby og Aabech har indgået en skuffeaftale, der er blevet betalt med sorte penge.
For det første bør sådan en sag jo vidergives til skattemyndighederne, som bør kulegrave Lyngby (og Aabech) for at finde ud af, om det er gængs praksis i klubben. Desuden bør både Lyngby og Aabech straffes efter skattelovens paragraffer.
For det andet bør DBU overveje om straffen i det fodboldretlige system på 75.000 kr i bøde er tilstrækkelig ift den overtrædelse der er sket. Hvis man vil sorte penge i fodbold til livs, så er det tvivlsomt om en bøde i den størrelsesorden er effektiv. En mulig straf, der ville have afskrækkende virkning for andre, ville være at sige, at hvis der foreligger skuffeaftaler (dvs ikke-godkendte tillæg til kontrakter), så inddrages spillerens spilletilladelse fra den dato, skuffeaftalen er lavet og frem til der igen er orden i kontraktforholdene (dvs alle kontrakter er godkendte). Dermed ville Aabech ikke være spilleberettiget for Lyngby i foråret, og de skulle taberdømmes i alle de kampe, han medvirkede. Spørgsmålet er, om DBU tør tage så drastisk et skridt, der ville betyde nedrykning for Lyngby og Bronze til os. Jeg tvivler.
Men ingen tvivl om, at sagen er blevet behandlet meget let hos DBU og derfor fint med en anke, så de principielle ting i sager som dette kan komme på plads.
