bobthebuilder_dk skrev:mancitydk skrev:Hverken Nymann eller Kildentoft vil jeg betegne som forstærkninger på højrebacken. Men på den anden side synes jeg bestemt heller ikke at Siv har noget at bidrage med på pladsen. Så spørgsmålet er om det ikke ville være fornuftgt at skrive kontrakt med Askou og så hive Ipsa ud på højrebacken, eller simpelthen bruge Kasper Hansen dernede. Han spillede alligevel alle de "vigtige" kampe på højrebacken.
Helt enig! begge spillere er "over the hill" i mine øjne! ( til trods for at kildentoft har et ok bundniveau )
( Så kunne vi ligeså godt gen"signe" priske! ) som i mine øjne var stabil til trods for hans alder!
Jeg ved ikke om man kan kalde dem for over the hill, men kvalitetsmæssigt set kan man lige så godt bruge Sivebæk, hvis Nymann er alternativet. Sidstnævnte er imo lige så god/dårlig - ikke mindst defensivt - hvorfor det blot ville være penge ud af vinduet. Kildentoft er en udmærket spiller, men ikke en direkte forstærkning. Han ville i rotations øjemed være en udmærket mand at have, da hans defensive kvaliteter og rutine samt til tider hårde spil kan være en fordel, men jeg så personligt selv helst en spiller på mm Juelsgaard-niveau og gerne med mere rutine og overblik.
Angående Zidan, så har jeg meget svært ved at se ham i den danske liga mm. det er FCK der byder sig til. Han er omkring de 30 og kan sagtens finde en klub der vil betale ham en klækkelig hyre og som samtidig kan love ham spilletid. Han er alt for god til FCM - desværre.
Mht. FCK og debatten om udfordringen af dem - så kan man sige at chancen i al fald er bedre end den har været længe såfremt det som det ser ud til forholder sig således at de mister så mange profiler som der er tale om pt - senest Kvist. Sidste år var der nogen der åbnede op for muligheden ved tabet af Atiba, men som jeg ser det var resten af holdet så godt integreret, at det i praksis kun handlede om at få indspillet hans erstatning, hvilket jo som bekendt gik over al forventning.
Noget andet er det når et halvt hold inkl. ny trænerstab, nye forventninger etc skal matches og gå op i en højere enhed - så tror jeg de kan få det svært. Det psykologiske pres bliver FCK's værste modstander i næste sæson - det er jeg ikke et øjeblik i tvivl om - og når (eller hvis) det sker så vil det blive sværere, at få det til at hænge sammen for den nye træner og de eventuelle egoer han skal have til at vinde sine kampe for sig - eller overbevise som sit værd som træner (både dem på og uden for banen). Der skal ikke mange pointtab mod HB Køge og Lyngby til før der bliver ramaskrig i pressen, blandt investorer og på direktionsgangene.
På den anden side har de én klar fordel - nemlig den økonomiske. 1 - fordi de kan genkøbe erstatninger, som måske ikke er bedre end de foregående, men som stadig er bedre end hvad andre klubber i suppen generelt kan præstere at få råd til og i øvrigt tiltrække, og 2 fordi de nærmeste konkurrenter netop ikke kan dette og derfor er afhængige af at skulle udfordre på baggrund af mindre ressourcer og spinklere grundlag. Om FCK kan købe sig til succes er jeg ikke sikker på - deres 'gamle' hold var er godt integreret og meget vil derfor afhænge af hvad der sker over de kommende måneder. Men såfremt de konkurrerende klubber ikke hæver deres niveau - fx mod laverestående hold vha. bl.a. 1-0 kynisme - så kan det på sin vis være underordnet da der således blot vil ske en mindre forskydning hvor FCK så måske taber flere point, men hvor OB FCM BIF mfl. leverer de samme svingende præstationer som vanligt, hvilket måske giver mere spænding, men næppe nogen væsentlig forandring i toppen. FCK havde immervæk - med europæisk fodbold på programmet - et så uhyggeligt forspring i den foregående sæson, at de vel på papiret godt kan tillade sig, at tabe 5-6 kampe uden at få alt for meget sved på panden... Der er bestemt muligheder, men det kræver mere af de udfordrende hold at udnytte dem end det kræver af FCK at forhindre disse hold i at udnytte dem - ikke mindst fordi man sagtens kan frygte at det faktisk kan lade sig gøre uden nogen større indsats fra FCK's side, idet de nærmeste hold, helt af sig selv, tilsyneladende gang på gang formår, at spille sig bagud af dansen inden, der overhovedet er tændt for musikken.