Kuhns afgang - den havde de færreste nok set komme! Jeg er i al fald dybt overrasket og når det så er sagt, så tror jeg der er flere ting på spil end som så.
Derom følger forhåbentlig mere i løbet af de kommende dage eller uger.
Kigger man rundt, så er trænerrokader ikke en sjældenhed og flere er under opsejling, herunder i FCK, hvor der sandsynligvis skal bruges en assistent til hr. Nilsson, og ja, jeg tror Kuhn kunne være et godt bud. Nordsjælland (Brøndby?), for ikke at nævne hans gamle klub AAB mangler også træner/ass.træner emner (indpiskere) - sidstnævnte (aab) tvivler jeg dog på, mm. det er som cheftræner ved en evt. nedrykning.
Mht. FCM, så er spørgsmålet om Glenn skal fortsætte med at være cheftræner, eller om han skal være assistent. Såfremt der kommer en erstatning, så tror jeg der skal kigges efter emner med erfaring i forhold til ungdom og den nye spillestil. Spørgsmålet er hvem det evt. kunne være? Personligt kender jeg ikke så meget til trænere og deres spillestil, men står en Kjeld Bordinggaard med et job når han stopper? En Michael Hansen som det nævnes kunne også være et bud, dog tror jeg helst han vil være cheftræner. Claus Madsen kender også klubben og har, så vidt jeg husker, tidligere luftet tanken om at blive træner. En bombe ville (med forbehold for uvidenhed om hans taktiske formåen) være en trænerrolle til FF.
Ordstrømmen fortsætter hvis jeg ikke stopper her - men sådan går det når man overraskes!