BW Tifo på standby

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Thomas Lund
Indlæg: 113
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

BW Tifo på standby

Indlæg af Thomas Lund »

BW Tifo er af mange blevet anerkendt for at skabe tifos, der tydeligt viser vores kærlighed til klubben, og at på MCH Arena regerer ulvene.

Desværre er der pt. ingen i Black Wolves der deltager i det styrende arbejde i BW Tifo og Black Wolves bestyrelse har valgt at sætte BW Tifo på "stand by". Det betyder at de 20.000 kr. fanklubben har afsat til tifoarbejde i 2010, står klar til brug, hvis der er medlemmer af fanklubben der vælger at engagere sig seriøst i BW Tifo.

Arbejdet består bl.a. i:

- At få ideer eller indsamle ideer til tifos
- At indkøbe materialer til tifos
- At forberede tifos, enten i BWs lounge eller ved at låne en af MCHs haller
- At skaffe folk til at hjælpe med at forberede tifos, dvs. lave arbejdsdage hvor medlemmerne kommer og hjælper. BW Tifo sørger også for forplejning.
- At skaffe folk til at gennemføre tifos
- At skaffe folk til og udføre indsamlinger på MCH Arena, så der er økonomi til flere tifos
- At sørge for at der kommunikeres med medlemmerne, tilskuerne og FC Midtjylland når der skal gennemføres en tifo

Kommunikation og planlægning er altså den vigtigste del af tifoarbejdet. Derfor er det vigtigt at der er nogle i BW Tifo, der kan bevare overblikket og sørge for at alle er enige om hvad der skal foregå og hvilke aftaler der er lavet. Det er smukt når en tifo til 5-10.000 kr. lykkedes og det er ligeså skuffende og ærgeligt, når den mislykkedes, pga. manglende forberedelse eller dårlig kommunikation.
Sidst men ikke mindst er det vigtigt, at medlemmerne af BW Tifo er pligtopfyldende, når det gælder om at holde orden i økonomien, rydde op efter sig når lokaler er lånt og overholde aftaler med Black Wolves bestyrelse, Fc Midtjylland og Messecenter Herning.

Har du tid og lyst til at arbejde frivilligt for din klub og Black Wolves, så kontakt bestyrelsesmedlem Michael Pedersen på tlf. 28 11 53 48

Gæst

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Gæst »

Sådan så kører BW igen!

Kan ikke passe at en stor klub som FCM ikke har en fangrup der fungerer!
Der må være et eller andet sted det fejler!
Være folk ikke ved at ulvegraven eksiterer, det i hvert fald mange gange de samme der debater! Så må i gøre opmærksomhed for BW(ulvegraven)
For af alle de mange fans på nordea så vil der helt sikkert være nogen der vil hjælpe.
Ellers lav noget med ultraboys, de går da i hvert fald op i det!

Brugeravatar
Administrator
Indlæg: 1047
Tilmeldt: 20. maj 2009, 17:17

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Administrator »

Ja, det skal helt sikkert nok hjælpe at komme med halvt intetsigende indlæg på ulvegraven, hvor man blot brokker sig.

Meld dig selv frivilligt, kære gæst, så vil du være med til at gøre en forskel.

Gæst

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Gæst »

Ville med glæde hjælpe men der sker for meget lige nu til jeg kan hjælpe. Desværre.


Men prøv at snakke med ultraboys evt om noget samarbejde den vej. Må søge nye veje når det ikke kører.

Er en "Kære" gæst da jeg ikke er på egen computer. Undskyld brokkeriet men det er lidt sløset, der skal ske noget så søg hjælp og nye ideer.

God weekend.

Brugeravatar
Gizmo aka Jeff
Indlæg: 218
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04
Geografisk sted: DK-7100 Vejle

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Gizmo aka Jeff »

[quote="Gæst"]Ville med glæde hjælpe men der sker for meget lige nu til jeg kan hjælpe. Desværre.


Sådan siger folk altid -- vil gerne men kan ikk - b.la b.la

Men skal passe på med hva jeg siger - dels fordi jeg er medlem af bestyrelsen og dels fordi det kan misforståes og nogle folk kan blive stødt over det :o

Men personligt mener jeg ikk at UBM skal have adgang til de 20.000kr og de forskellige ting som ligger klar til brug og nye tifoer i vores rum under Nordea.
Hvorfor jeg ikk syntes de skal have adgang er simpelhen fordi at UBM ikke er medlemmer af Black-wolves ..

Skal desuden opfordere medlemmer af BW til at melde sig hos Michael , hvis de føler de kan bidrage med ideer osv til bw-tifo og vil gøre det seriøst for tifoen´s skyld og da også for BW ..

Jeff - Bestyrelsen
"The only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing" Edmund Burke 1729-1797

pedersen7500
Site Admin
Indlæg: 310
Tilmeldt: 21. sep 2009, 11:14
Geografisk sted: Holstebro

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af pedersen7500 »

Jeg overvejer lidt at melde mig, men jeg ved ikke helt om jeg har tiden til det.

Det er synd hvis det ikke kommer op igen.
!

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Ravnen »

Det får mig til at tænke på det spørgsmål, som før har været vendt.

Er der simpelthen bare ikke aktive nok, eller bruger BW for mange resurser fra de aktive, på lokalet?

Jeg vil mene at supporten på tribunen, er af afgørende betydning. Mens lokalet sådan set kunne gives tilbage til FCM, hvor de så selv kan drive en warm up bar som folk stadig vil kunne besøge før kampene. Måske kunne man trække resurserne fra de frivillige tilbage til det stemningsskabende så?

Brugeravatar
Gizmo aka Jeff
Indlæg: 218
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04
Geografisk sted: DK-7100 Vejle

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Gizmo aka Jeff »

Hvis du fjerner loungen fra BW så kan vi lige så godt lukke fanklubben - så simpelt er det .. ..

Uden de penge vi tjener på at drive baren , kan vi ik køre rundt .. Simpelt og lige til -
"The only thing necessary for the triumph of evil is for good men to do nothing" Edmund Burke 1729-1797

Peter Ross
Indlæg: 277
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Peter Ross »

Ravnen skrev:Det får mig til at tænke på det spørgsmål, som før har været vendt.

Er der simpelthen bare ikke aktive nok, eller bruger BW for mange resurser fra de aktive, på lokalet?

Jeg vil mene at supporten på tribunen, er af afgørende betydning. Mens lokalet sådan set kunne gives tilbage til FCM, hvor de så selv kan drive en warm up bar som folk stadig vil kunne besøge før kampene. Måske kunne man trække resurserne fra de frivillige tilbage til det stemningsskabende så?
Der er ikke så mange frivillige, som man kunne ønske sig, og slet ikke til noget som tifo, der kræver rigtig mange timer. Det er dog nogen timer, man hurtigt glemmer og er ligeglad med, når følelsen af stolthed over en veludført tifo strømmer gennem kroppen 5 minutter i kampstart.
Kommer man ind fra sidelinjen, kan det garanteret synes uoverskueligt at skulle få styr på alle de ting det kræver, for at en tifo kan gennemføres med succes. Der har simpelthen nok været for stor gennemstrømning i tifo-gruppen igennem de seneste år.
Da undertegnede + et par stykker mere forlod tifo-gruppen omkring 2007 (?), forsvandt der helt enormt meget know-how, som ikke lige er sådan at opnå. Dette er ikke for at pudse nogen glorie på nogen måde, men desværre den skinbarlige sandhed.

For at det kommer op at køre igen, kræver det 2-4 personer der er villige til at lægge den indsats, det vitterligt kræver. Er man dygtig nok til kommunikationsdelen, kan man faktisk slippe afsted med at lave meget lidt, hvis man får samlet 5-10 mennesker til de forskellige opgaver. Dog er det altid vigtigt at gå forrest med et godt eksempel!

Men der svirrer lidt rygter om, det "gamle" BW Tifo muligvis genopstår i forbindelse med en eventuel pokalfinale, så det kan være, der kan blive kick-startet lidt i den forbindelse...

Le Compte
Indlæg: 238
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Le Compte »

Gizmo aka Jeff skrev:Hvis du fjerner loungen fra BW så kan vi lige så godt lukke fanklubben - så simpelt er det .. ..

Uden de penge vi tjener på at drive baren , kan vi ik køre rundt .. Simpelt og lige til -
nu kan jeg ikke huske tallene fra generalforsamlingen. Men baren er ikke ligefrem nogen guldgrube så vidt jeg forstod.. Jeg kunne sagtens drikke øl i baren selvom det var en FCM-bar og ikke en bw-bar. Fansene kunne jo stadig mødes der selv om øllene så kom til at koste 5kr ekstra

Jeg mener også støtten på tribunen er vigtigst.
Tony D'Amato: On any given Sunday you're gonna win or you're gonna lose. The point is - can you win or lose like a man?

Thomas Lund
Indlæg: 113
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Thomas Lund »

Fanloungen var ikke nogen guldgrube i 2009 men vi kom også ud med et pænt underskud, så det hænger altså sammen.

Jeg synes ikke at vi bruger så mange ressourcer på at drive vores lounge. De folk der deltager i arbejdet er rimelig stabile og erfarne og ville alligevel være til stede på det tidspunkt vi har åbent. Vores sortiment er ikke så stort, så indkøb er heller ikke en stor belastning.

Til gengæld har vi et lokale til rådighed i en væsentlig størrelse, som gør at vi kan samles som fans, og det er os selv der bestemmer hvornår det skal være åbent og hvad der skal ske derinde. Det er også et lokale der gør det noget lettere at være tifogruppe, fordi det er tæt på hvor vi opbevarer materialer og kan benyttes i lang tid. Skal man hele tiden have adgang til formningslokaler, gymnastiksale osv. hvor tingene skal flyttes langt, bliver det et endnu større arbejde.

BW Tifo kan sagtens være en yngre gruppe, så længe der er nogle "voksne/ansvarlige", der sørger for at de kedelige ting som økonomi, aftaler om oprydning osv. overholdes.

Lund

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Ravnen »

Set i lyset af, hvor vigtig Tifoerne er for stemningen og opbakningen på MCH Arena, så burde bestyrelsen måske prioritere at få gang i det, og f.eks. lave en indsatsgruppe på 3 medlemmer, af den 7 mand store bestyrelse, som så kunne hellige sig 100% til Tifo arbejdet?

Hvis man allerede er tre, som 100% giver sig til det, så kommer der måske flere til.

Det er bestyrelsen som må tage de nødvendige skridt og gå forrest, folk kommer ikke til noget, medmindre der allerede er et eller andet spændende i gang.

Hvis man spørger spillerne, så tror jeg de vil sige at tifoerne har stor betydning for dem, og for hele stemningen til kampen.

Peter Ross
Indlæg: 277
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Peter Ross »

Ravnen skrev:Set i lyset af, hvor vigtig Tifoerne er for stemningen og opbakningen på MCH Arena, så burde bestyrelsen måske prioritere at få gang i det, og f.eks. lave en indsatsgruppe på 3 medlemmer, af den 7 mand store bestyrelse, som så kunne hellige sig 100% til Tifo arbejdet?
Tifo-arbejdet skal være lyst- og ikke tvangspræget. Det hjælper ikke bare at udpege folk, der så skal stå med ansvaret - det dør hurtigt ud.

Omvendt kan man hurtigt få skabt et enormt fedt sammenhold folk i mellem, når man går og arbejder på disse tifoer på de mest umulige tidspunkter af døgnet, fordi man bare vil have det gjort færdigt. De 3-4 andre personer jeg var i BW Tifo med for år tilbage, er i hvert fald stadig nogen af dem jeg snakker mest med i FCM-regi.

Jeg er sikker på, der nok skal dukke nogen op lige pludselig, der brænder for det. Ellers er jeg også overbevist om, det "gamle" BW Tifo fra tid til anden kan lokkes frem fra gemmerne, for lige at sparke røv én gang mere ;)

Brugeravatar
Ravnen
Indlæg: 4358
Tilmeldt: 28. feb 2009, 01:04

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Ravnen »

Det er forhåbentlig ikke med tvang bestyrelsesmedlemmerne er blevet valgt, man ved jo aldrig hvad man bliver sat til når man går med i en bestyrelse 8-)

Håber at se Jer sparke røv igen snart, for det var tider! :ugeek:

Brugeravatar
Hekler
Indlæg: 980
Tilmeldt: 20. maj 2009, 16:54

Re: BW Tifo på standby

Indlæg af Hekler »

Ravnen skrev:Set i lyset af, hvor vigtig Tifoerne er for stemningen og opbakningen på MCH Arena, så burde bestyrelsen måske prioritere at få gang i det,...
Set i lyset af hvor vigtigt du synes det er så synes jeg da du skal se at prioritere tifo og komme i gang...
Nogen kaster med brosten, andre kaster håndtegn.
Jeg nøjes bare med at kaste skygge.
/Hekler

Besvar