Så er der endnu engang landsholdspause, og dermed kan man gøre lidt status. Siden sidste landsholdspause har vi spillet 4 liga-kampe, hvor vi har vundet 2 og tabt 2. Vi er faldet fra 1. pladsen ned på en delt 2. plads. Desuden har vi tabt 2 UEFA kampe, og dermed røg vi ud. Endelig vandt vi en pokalkamp, og kom dermed videre.
Med afslutningen på det europæiske eventyr for denne gang, falder antallet af kampe til en om ugen, og dermed må det være slut med rotationsprincippet. Nu skal kæderne toppes, og vi skal stille i stærkeste hver eneste gang. Heldigvis har vi ingen skader (regner med Femi er klar), så mulighederne er gode for at gøre det.
Kampprogrammet for resten af efteråret ser således ud:
FCM - Esbjerg
FCM - Viborg
AGF - FCM (pokal)
AC Horsens - FCM
FCM - FCK
AaB - FCM
AGF - FCM
Hvis vi skal hænge på i toppen, er der ikke råd til at miste alt for mange point. Jeg vil mene at vi helst skal undgå at tabe flere kampe, men det er naturligvis bedre at tabe 1 og vinde 1 end at spille 2 uafgjort.
Mit (optimistiske) bud på resultaterne i ligaen er:
FCM - Esbjerg - sejr (vi vinder altid over EfB på hjemmebane, og mon ikke vi tørster lidt efter hævn)
FCM - Viborg - sejr (med mindre der sker et mirakel i Viborg, så må vi ikke tabe til dem i øjeblikket. Vi er bedre på alle pladser)
AC Horsens - FCM - Uafgjort (den er svær. Tabte til dem tidligere, og de hænger på i toppen. Vi har haft problemer med dem de sidste par år, så jeg er bange for at vi ikke vinder)
FCM - FCK - sejr (mest af alt et håb, men FCK ser ikke skarpe ud. Desuden har de europæisk fodbold at tænke på, og ikke verdens breddeste trup. Jeg tror de kan rende ind i træthedssproblemer sidst på sæsonen)
AaB - FCM - uafgjort (det er igen en svær kamp. Alle marginaler er på Aabs side i øjeblikket, men det burde snart vende. De har også UEFA at tænke på, og det tror jeg trætter dem. Desuden har vi et godt tag på dem, og har vundet de sidste 4 indbyrdes opgør)
AGF - FCM - sejr (se Viborg-kampen. Eneste x-faktor er vores normale ringe præstationer i Århus)
Det er måske lige rigelig optimistisk og især FCK og AaB kampen kan få et andet udfald. På den anden side, så mener jeg at vi indtil videre har været det hold, der har vist det højeste topniveau i ligaen i år, og med kun ligaen at koncentrere sig om, med en skadesfri trup, så bør vi kunne genfinde det niveau - og endda lægge lidt til, da vi så kan sammenspille et hold over 5-6 kampe.
Jeg er godt klar over, at det ikke så for godt ud i Randers, men man skal huske at vi både manglede vores bedste forsvarsspille, bedste midtbanespiller og skarpeste angriber. Dvs at vi var markant svækket i alle 3 kæder. Med alle spillere tilbage har vi bestemt mindst 2 gear mere at give af.
De resterende kampe
-
Hausser
Re: De resterende kampe
Deal, 14 point i 6 kampe den køber jeg glædeligt
Muligheden er da absolut til stede, men det kræver dog langt mere stabilitet end vi har haft hidtil, vil faktisk vurdere at vi kun har holdt niveau i ca. halvdelen af vores kampe. Men okay, færre kampe og afviklingen af vores rotationssystem burde være faktorer som kan påvirker stabiliteten i positiv retning.
Chancerne for et udfald eller to, er dog i høj grad til stede og vi kan vel lige så godt risikere at så tilbage med 8 point i 6 kampe når efteråret er slut. Vælger dog at tror på din dejligt positive spådom..
Chancerne for et udfald eller to, er dog i høj grad til stede og vi kan vel lige så godt risikere at så tilbage med 8 point i 6 kampe når efteråret er slut. Vælger dog at tror på din dejligt positive spådom..