Modstandernes form

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Kent

Modstandernes form

Indlæg af Kent »

Vores kommende modstandere i SAS-ligaen EfB og GF har brugt weekenden til de sidste afpudsninger.

EfB tabte 0-1 til Silkeborg, og efter hvad man kan læse sig frem til på diverse hjemmesider spillede de ikke så godt. Vi plejer normalt at have svært ved at få point med hjem fra Esbjerg, men jeg tror vi har en ok mulighed denne gang. EfB har mistet nøglespillere (Jan K, Jakob Poulsen) og fået en ny træner, der skal køre en ny spillestil ind. Vi burde være mere sammenspillede og i et højere gear grundet RL.

GF tabte 1-2 til Horsens, og spillede heller ikke prangende (igen ud fra diverse hjemmesider). GF er traditionelt også en af de klubber vi altid har problemer med stort set ligemeget hvor elendigt de ligger i ligaen. - Også her er der kommet en ny træner og været en del udskiftninger i truppen. Jeg har personlig stor tiltro til Ove P. som manden der kan genrejse GF (hvis de kan holde de interne linier klare), men må indrømme at jeg håber at det først slår igennem i efter 3. runde. Vores held kan være at GF har så meget fokus på årets første kamp, at de måske er lidt matte når vi skal møde dem (hvilket dog nok afhænger af resultatet). Men igen burde vi have fordel af at være mere sammenspillede og i højere gear.

Forøvrigt mødtes EfB og GF i sidste weekend, hvor de spillede 0-0 i en langgaber.

Vores første 6 kamper er mod de andre hold fra bunden: EfB, GF, GF, Sønder, Horsens, SIF. Det er der vi skal "redde" sæsonen. På den ene side kan det gøre at vi kommer definitivt fri fra bundregionen, på den anden side kan vi blive fanget i sumpen. Hvis vi skal se på drømmescenariet, så er det alle hold, som vi har en stor mulighed for at slå, og 14-18 point i de 6 kampe er en mulighed. Hvis det lykkes, er det ikke usandsynligt at vi nærmer os 4. pladsen igen, men så har vi et meget hårdt slutprogram mod alle topholdene. Worst case, så får vi kun 4-6 point, og har dermed givet de andre bundhold en del point, og får en gyserafslutning hvor vi har et hårdt slutprogram.

Kent
Senest rettet af Kent 5. mar 2006, 10:03, rettet i alt 1 gang.

Besvar