Stoffer skrev: ↑16. jul 2019, 15:56
THenry skrev: ↑16. jul 2019, 15:08
Hvis både MDT og MDH bliver solgt, som det lader til, så synes jeg efterhånden, det ser meget tyndt ud på wing backs. Det bliver klart den position, hvor vi i givet fald vil være svagest dækket ind.
Joel er en driftsikker back, og vi ved, hvad vi får fra ham, men vi har ingen dybde bag ham (da Oliver Olsen er langtidsskadet) ved salg af Døhr.
På venstresiden har vi en portugisisk talende back, der lige er landet i Europa, og skal vænne sig til landet, spillestilen, klimaet og sproget m.v. Jeg tror på, at kvaliteten er der hos Paulinho, men integrationen kan tage noget tid, så han er vel lidt et wild card i øjeblikket.
Dyhr er IMO ikke god nok til Superligaen endnu, og er med i 1. holdstruppen for at lære.
Vi skal helt sikkert have en wing backs ind, som jeg ser det med de to forventede salg.
Jeg kan også godt se Joel blive solgt næste sommer, hvis han spiller en god sæson, så det vil formentlig være rettidigt omhu, hvis vi allerede nu henter en spiller, der kan overtage hans plads om et års tid (og samtidig nu kan være gardering på HWB, så vi kan frigive Joel til at vikariere på VWB, hvis det skulle blive nødvendigt). En mulighed kunne være at leje en spiller i et halvt eller helt år med købsoption.
Det er ikke ment kritisk - jeg ved ikke, hvor jeg selv står - men hvad baserer du din holdning på?
Jeg håber personligt på, at man får Døhr overtalt til at fortsætte i al fald en sæson, og man så roterer fornødent til, at det kan lade sig gøre. Hans udbrud i medierne er ikke klædelige, men det har ikke gjort mig så negativ som andre virker til at være. Jeg tror på, at han kan bidrage meningsfuldt.
Jeg baserer det på de 10-12 U-19 kampe, jeg så i sidste sæson. Jeg har kun set 45 min. (mod Vitesse) med Dyhr i optakten, og synes han leverede en rimelig anonym (hverken godt eller skidt) indsats i den kamp.
Min vurdering er, at springet er ret stort fra toppen af U-19 ligaen til toppen af Superligaen, men jeg er hverken træner, scout eller har set ham til dagligt på træningsbanen, så hvis dem der følger tættere med der, ser at han er fremragende, så må vi stole på det, og at han allerede er klar til Superligaen
Ud fra hvad jeg har set på U-19, er han en spændende offensiv back, der passer fint ind i vores system, men det er IMO et stort spring, vi beder ham om at tage på meget kort tid, hvis han allerede nu skal være 1. reserve (muligvis på både venstre og højre wing back?), når måde MDT og MDH forventeligt bliver sendt videre i dette vindue.
Jeg synes, det er risky at gå ind til sæsonen med kun Dyhr, Joel og Paulinho på wing backs - også med tanke på, at der med rette også kan stilles spørgsmålstegn ved, hvor Paulinho står pt., og hvem skal i øvrigt spille højre wing back, hvis Joel bliver skadet?
Jeg tror Døhr ryger videre. Han har virket utilfreds i lang tid, så det virker nærliggende, at han skal til en ny klub, hvor han kan få spilletid. Han får også svært ved at slå Joel af holdet, som jeg ser det.