Densestar7430 skrev: ↑8. okt 2019, 12:28
@Stoffer
Som jeg nævnte i min første kommentar, så er mit problem med Brumado at det bliver dårligere og dårligere.
Jeg synes netop at han så spændende ud til at starte med, at han kom frem til chancerne, men bare manglede at få dem prikket ind.....
Mod SIF mistede Brumado bolden hver gang den blev spillet op til ham, fordi 2 no-name forsvarsspillere gik op i duellen med ham.
Jeg er enig i, at vi skal huske at tage Brumado's alder med i betragtning, men vi skal så sandelig også tage prisen med. Når man kigger på begge deler mener jeg stadig det samme, at det overordnet bare ikke er godt nok.
Kaba er så stor en mundfuld for forsvarsspillerne, at han også skaber plads for sine medspillere. Se f.eks. FCK kampen, hvor FCK stopperne (spillere til 15-30 mio) til sidst opgiver at tage duellen med Kaba når bolden blev spillet op på ham. Så kunne Kaba spille bolden videre og vi havde flyttet spillet frem på banen.
- Dertil har Kaba også scoret 2 i ligaen, 1 mod Rangers, samt en der blev fejlagtigt underkendt mod Aab.
Hvis du med hånden på hjertet ikke kan se forskel i det Brumado og Kaba byder ind med på banen, så må vi nok bare erkende at vi ser fodbold på vidt forskellige måder.
Helt ærligt. Hvad er det her for en stråmand (markeret med fed)? Jeg skriver i begge posts helt klart og tydeligt, at de er to forskellige spillere, som vi naturligvis må have forskellige forventninger til qua alder og pris. Jeg skriver netop, at forventinger til Kaba er højere, deri lægger jo allerede svaret på dit spørgsmål. Så jo, jeg kan se forskel. Og jo, jeg forventer, at Kaba er bedre, skarpere og kan mere.
Til dit argument: Hvad er det, som ikke er godt nok? Ja, Brumado har tabt selvtillid, og ja han har afsluttet dårligt. Han var også svag mod Fremad Amager, hvor han kom frem til meget lidt, og tog mange dårlige beslutnigner. Men Brumado har også vist evner som hold-up spiller, der skaber plads. Han ahr også vist evner på bolden, som ligger langt over, hvad Paul nogensinde kunne. Men det sker for angribere, at de taber selvtillid, særligt unge spillere skal lære at trække sig op der. Kabas frustrations gule kort mod OB var da netop et udtryk for det samme, men han trækker sig op og viser ærgerrighed senere.
Mit argument - som jeg så for sikkerheds skyld skærer ud i pap - er, at det er urimeligt ikke at støtte Brumado, hvis man støtter Kaba. De trænger begge to netop til støtte, Brumado nok endnu mere, da han ligner en uden nogen selvtillid, hvor Kaba ligner en med noget selvtillid i behold og tro på tingene. Og videre, de har begge vist stort potentiale, som retfærdiggør, at vi er tålmodige.
Hvis man vil udvikle spillere, så må man også have tålmodighed, når man køber dem yngre end midt 20'erne. Jeg synes jeres utilfredshed med Brumado minder om forkælelse eller i al fald for høje forventninger, som en klub med vores finansielle muskler ikke kan tillade sig at have. Vi skal pinedød udvikle spillere, så vi kan blive ved med at skabe god resultater samtidig med, at vi køber (halv)billigt og sælger dyrt.
Fx sådan noget her:
Noerum skrev: ↑8. okt 2019, 12:41
Brumado er tæt på en katastrofe i angrebet. Han bidrager ikke med meget andet end boldtab mod Silkeborg. I øvrigt er det vildt at se, at vi brænder kæmpe chancer på stribe, hvor Ronnie Schwartz skal bruge 1 chance for at score.
Er der nogen der følger træningen i Ikast som kan fortælle om det er samme mønster der med Brumado?
Hvor er det vildt skrevet om en 20 årig, der har spillet cirka 600 minutters SL nogensinde.
Hvis han fejler, så vil han være en kæmpe fejl qua hans pris, men hvis hans talent forløser sig, så er han jo en angriber til en top 4 liga uden problemer.