Hvis kampen mod Sønderjyske havde været en guldkamp, er jeg sikker på at der også havde været et opslag med 15 sider om den. Men pt. skal man jo lige slikke sårene, og de blev så dybere i går. Generelt skal man ikke sparke til nogen som ligger ned, det er usympatisk
Jeg synes ikke HAD er noget vi har nogen som helst brug for i dansk fodbold. Medmindre man er hooligan og gerne vil ud og slås, og ikke synes det bør være sikkert for far, mor og deres børn at gå til en fodboldkamp uden at skulle risikere at rende ind i bøller. Had er noget møg, uanset hvad, for det skaber kun mere had.
- At spillere i deres største triumf bruger tiden på at håne en modstander, det er sådan noget der viser mangel på karakter og stil. Der er masser af små drenge som ser op til de her spillere, og nu har lært at sådan en ussel opførsel tilsyneladende er helt ok. Næste gang de selv spiller u-kamp, så vil de måske huske at deres Aab helte hånede modstanderne efter en sejr. Det er en meget dårlig form for moral at give videre. Som rollemodeller har man et større ansvar. Det ville have været mere klædeligt hvis Aab spillerne havde brugt tiden på at hylde hinanden og deres fans.
Mht os selv i FCM. Jeg synes ikke FCM taler mere om tingene, end de andre klubber. Der var noget om det i gamle dage med Jens Ørgaard og de bombastiske meningers tid. Men nu om dage synes jeg ikke ledelsen kommer med sådan noget.
Ja, vi har som klub et problem med de her kampe. Men som fans skal vi også tage os sammen, vi er trods alt tusinde gange mere privilegerede end AGFs fans i øjeblikket, ja det er noget pis at tabe både guld og sølv, men det er ganske givet langt værre at rykke ned, eller i mildere grad som OBs fans stå tilbage med en sæson som intet gav. Vi skal trods alt spille Europa League næste sæson. Vi må op på hesten igen
