Jeg må indrømme, at jeg havde frygtet værre, da jeg så, der var en ny sang. Men...
Min største anke mod sangen er brug af frasen "herfra min verden går". Folk, der følger med i dansk politik, vil måske vide, at det ordret er titlen på en Dansk Folkeparti-sang:
https://www.youtube.com/watch?v=zmGTJ734uBA
De sang den endda ud i alle stuer så sent som til EU-jordskredsvalget i sommer.
Jeg har ikke tænkt mig at fordømme vælgere af Pia Kjærsgaard, Kristian Thulesen Dahl, Morten Messerschmidt etc., men jeg synes, det er en uheldig og desværre ret kikset konnotation, der følger med sangen. Jeg kommer i hvert fald til at tænke DF, hver gang den sang måtte blive spillet på stadion. Kunne forestille mig, at jeg ikke er den eneste. I øvrigt ville jeg synes, det var lige så forkert at henlede tankerne på andre partier.
Beklager kritikken, for initiativet er fint nok, og jeg ved, det er pissesvært at banke noget sammen, der går rent ind hos alle. De fleste lyriske elementer i den nye sang er endda fine nok. Guderne skal vide, at Black Flag aldrig rigtig har slået igennem som en stærk fællessang, hvilket siger en hel del, når nu den har så mange år på bagen.