Spicker skrev: ↑5. apr 2018, 16:15
Jesper BW1100 skrev: ↑5. apr 2018, 15:44
Til sommer mener jeg helt klart én af vores førsteprioriteter må være at få hentet en rutineret central midtbane med lederegenskaber.
Polle er fantastisk, men manden bliver 35 år til sommer. Han holder ikke evigt (desværre!).
Tim Sparvs situation er endnu ukendt. Vi har ikke forlænget, og jeg synes ikke han er nær så stærk som tidligere. Han er lige blevet 31 år, og er næppe billig. Ham kunne jeg egentlig godt se os erstatte med én ny. Og forlænger vi mod min forventning, ser jeg stadig gerne en ny ind.
Så har vi Drachmann som et rutineret alternativ og så ellers de unge drenge i Kaan, Frank, Baidoo, Brandhof, Torp m.fl. til at presse på bagfra for spilletid. (Så må vi se hvem der viser sig bedst frem, og hvem der evt. skal en tur ud på leje).
I forhold til mulige spillere ser jeg én der er ret åbenlys i form af Mads Albæk. Han er 28 år, har en god erfaring fra udlandet, tidligere FCM-spiller og med lederegenskaber (var sågar anfører en overgang i sin FCM-tid). Tilmed har det netop været fremme at han formentlig kan se frem til et sommerskifte såfremt hans klub Kaiserslautern rykker ud af 2. Bundesliga. (
https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/fit ... merskifte/). Dette må anses som værende ganske sandsynligt, da de ligger 6 point under stregen med 6 kampe igen.
Ellers er jeg sikker på Ove P, Smart Odds og vores øvrige scouts i fællesskab kan finde en lignende spiller med samme kvaliteter andet steds
Derudover ser jeg gerne vi signer en dygtig venstrebenet midtstopper. Det har vi i den grad savnet her i foråret efter salget af Novak. Det er akavet når Erik skal bygge spillet op med højre ben fra en venstre position i 3 mands forsvaret. Og det synes jeg også vores modstandere har luret!
En drømmesigning her kunne være 29-årige Andreas Bjelland fra Benhams anden klub Brentford. Det må dog anses for at være ret usandsynligt med mindre han pludselig får hjemve. Bjelland har kontraktudløb til sommer og må være interessant for større klubber end vores.
En anden mulighed kunne være svenske Joakim Nilsson fra Elfsborg. En venstrefodet stopper på 24 år med erfaring fra Allsvenskan og 4 landskampe.
Men også her tænker jeg vores scouting team har andre og nok bedre idéer end mig
Kunne man forestille sig Nicholaisen komme ind og gøre sig som den venstrebenede stopper?`
Syntes han har gjort det udemærket de enkelte gange han har fået chancen og vi har i forvejen tre dygtige stoppere som kan steppe op hvis han falder igennem.
Ifht. situationen på midten håber jeg vi kommer til at se hvem der skal afløse JP allerede i næste sæson hvor han nok bliver aflastet mere og mere. (personligt håber jeg det bliver en af vores egne da jeg syntes vi har nogle vildt spændende talenter!)
Det er vist ingen hemmelighed, at der er store forventninger til både Nicolaisen og Riis (der kommer hjem fra leje), men jeg er helt enig i, at vi har behov for en stærk venstrebenet stopper. Halsti har kontraktudløb til sommer, og kunne meget vel finde andre græsgange ligesom Erik (der reelt er en midlertidig og kortsigtet erstatning for Novak) helt sikkert er væk til sommer. Muligvis kan Kian blive solgt, hvis der er hold i de rygter, der har floreret længe.
Det efterlader os med Sanneh, Korcsmar og muligvis Kian som de rutinerede, og så 2 unge spillere til 3 pladser. Derfor mener jeg klart vi har behov for endnu en stærk stopper, således vi antalsmæssigt er på 6 spillere. Derudover har både Riis og særligt Nicolaisen bøvlet en del med skader.
Jeg forventer derudover, at Due flyver fra reden til sommer, og derfor håber jeg vi køber en impact-spiller, der kan overtage hans plads og produktion af mål og assists. Vi har en del unge spillere i kulissen. Flere af dem på leje, men jeg er ikke overbevidst om, at nogle af dem kan erstatte ham direkte, hvis han bliver solgt til sommer.
Mabil har haft et blandet ophold i en mindre portugisisk klub, og jeg ved ikke rigtig, hvad planen er med hans lejemål. Skal han vise sig frem med henblik på et salg til Pacos eller en anden klub, eller er det med henblik på at gøre ham klar til vores eget førstehold?
Der skal i hvert fald snart træffes en beslutning om vi vil satse på ham eller sælge ham taget hans kontraktsituation (udløb i sommeren 2020) i betragtning.
Kroon burde være i "peak age", og har tidligere bevist sig i ligaen for Sønderjyske, men synes aldrig han har grebet chancen de (måske få) gange han har fået den. Jeg kan sagtens se, at han har talent, men det virker som om han mangler selvtillid, så forhåbentlig slutter han godt af i Sønderjyske igen i dette forår, således der kan være håb om, at han kan spille en fremtrædende rolle i næste sæson for os. Han udgjorde vel de ca. 5 mio. kr. af den samlede værdi af den "pakke" vi købte i Sønderjylland, så han var jo nok købt til at levere meget mere, end hvad han hidtil har vist. Jeg ser ham ikke pt. som en stor offensiv profil i næste sæson, som man vel håbede på, da han blev købt.
Anderson har jeg altid været vild med siden akademitiden. Han har talent og x-faktor. Desværre er der nogle skadesissues omkring ham, og han ligner ikke en spiller, der er klar til en startplads nu, men jeg håber, at han kommer hjem og i første omgang kan indtage en rolle fra bænken, og forhåbentlig holde sig skadesfri, så han kan udfolde det store potentiale for os.
David tror jeg mest er udlejet med henblik på et salg til en norsk klub, hvis han gør det godt, men han har spændende spidskompetencer, og forhåbentlig kan 2 gode sæsoner i Norge gøre godt for hans udvikling og skoling (taktisk stærk og fodboldklog havde han et efterslæb sidst jeg så ham) som fodboldspiller.
Kraev har skuffet mig indtil videre. Jeg har svært ved at se hans spidskompetencer, og er også i tvivl om, hvad der er hans bedste position. Han er stadigvæk ung, og kan sagtens udvikle sig til stamspiller på sigt, men ser ham bare ikke pt. som en værdig aftager for Due.
Derudover vil det være oplagt med en erstatning for Sparv (gerne en lidt anden type), hvis hans kontrakt ikke bliver forlænget, selvom vi er loaded med unge talenter på den centrale midtbane, og fremtiden ser lys ud på den position.