Holger skrev:
Jeg synes dog stadig, at vi allerede er igang med/har repareret fejlene med at modtage sene mål. ud af de 30 andenhalvlegsmål, vi modtog i sæsonen, var de 17 inden for de første 11 spillerunder (3 vundne, 5 uafgjort 3 nederlag). I de næste 8 runder modtog vi kun 3 andenhalvlegsmål, men spillede 4 uafgjort og vandt kun 1.
De sidste 14 runder (8-4-2) scorede modstanderne 10 mål i 2. halvleg, heraf FCK 2 og AaB 2, til trods for, at vi vel egentlig havde spillet noget af det bedste i netop de 2 kampe. Til gengæld havde vi 6 clean sheets i samme periode.
Det smukke ved statistik er, at man jo altid kan vende det, så det passer med det, man vil sige

Indenfor de sidste 11 runder smed vi føringer mod FCK, AaB og SIF. Spillemæssigt burde de kampe have givet 9 point, i stedet for 2, hvilket ville have givet os bronze. Og det er vel netop det, der er problemet. At vi kan dominere kampene, komme foran og så alligevel ende med ikke at vinde. Det er et bundholds-syndrom at spille godt, men ikke få point. Topholdene er kendetegnet ved, at de får point, selv når det spiller dårligt. Og det er vi meget langt fra. Derfor synes jeg ikke, at problemet er løst endnu.
Desuden synes jeg også, at man ikke kun skal fokusere på de scorede mål (selvom jeg selv lige lavede et langt indlæg om det

), men også de chancer vi giver væk. Det kan godt være, at vi fx havde clean sheets mod SE i forårets første kamp samt mod OB. Men i alle de kampe gav vi nogle gevaldige chancer væk i slutminutterne, som vi var heldige med, ikke endte i scoringer. Så vi skal passe på med ikke at konkludere, at vi ikke har noget problem fordi modstanderne brænder 100% chancer.