FCM - OB

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Cortez
Indlæg: 1262
Tilmeldt: 19. maj 2009, 08:03

Re: FCM - OB

Indlæg af Cortez »

Lad mig slå fast med det samme, at jeg havde solgt kampen for resultatet på forhånd.

Jeg synes egentligt også at indstillingen blandt spillerne er der idag - med en i mine øjne meget tydelig undtagelse i Siv. Jeg er i hvert fald ikke enig i din betragtning omkring Borring, Ravnen. Han får meget lidt at arbejde med offensivt. Tilgengæld tror jeg aldrig, jeg har set ham så arbejdende i defensiven før.

Thyge og Salami gør det godt på midten - desværre bliver vi presset for langt tilbage i meget store dele af kampen. Det synes jeg er besynderligt, når vi er på hjemmebane. Dog skal forvsaret også have ros. De holder stort set OBerne væk fra chancer. Ja, ja, jeg ved godt der var et par svipsere, men OBerne ligger ikke hvor de gør i tabellen for ingenting.

Når vi lader os presse så meget tilbage må det betyde at blandt andet vores genpres ikke fungerede - og det var vel netop dette aspekt, AK havde bedyret, han ville have tilbage på holdet? Men måske OB bare var for gode?

Dejligt er dog resultatet, indstillingen blandt de fleste samt utrolige og fantastiske Farlige Frank. Den mand er Gud for FCM!

/Cortez

coachjan
Indlæg: 13
Tilmeldt: 3. aug 2009, 17:03

Re: FCM - OB

Indlæg af coachjan »

der er nogen her der siger at Løssl står forkert ved 2-2 målet. Muren skal dække det korte hjørne og keeperen det lange og det gjorde han, man kan aldrig gøre ved at det er en god sparker, som OB havde, så jeg synes at man skal droppe kritikken af Løssl, han gjorde som han skulle.

Brugeravatar
Kent
Indlæg: 3814
Tilmeldt: 20. maj 2009, 17:15

Re: FCM - OB

Indlæg af Kent »

Jeg synes det var et resultat vi kan være godt tilfredse med. Det er naturligvis træls at vi ikke kan holde 2 føringer, men vi må nok også erkende at OB var bedre end os på dagen, og sagtens kunne være løbet med alle 3 point i slutminutterne.

Som jeg ser det, så taber vi klart slaget på midtbanen - især i 1. halvleg er OB lang mere aggresive og boldsikre end os, og på tidspunkter mindede det om powerplay, og man overvejede om vi var en mand i undertal.

Noget af det grunden til at OB havde bolden mest var naturligvis, at vi kom tidligt foran og derfor stillede os lidt afventende, men det forklarer ikke passiviteten og at OB kom først på stort set alle 2. bolde. Det synes jeg ikke var godt nok.

Jeg er godt med på, at jeg har set mig lidt gal på Reid, men mener faktisk han igen i går laver dumme ting og er direkte ansvarlig for 2-3 chancer til OB. Han er ALT for risikabel i sin spillestil. I første halvleg skulle han spille lidt smart, og køre bolden med hælen i pressede situationer i egen forsvarszone, hvilket i det ene tilfælde medførte boldtab og stor chance til OB. I 2. halvleg var han først ved at lave en vanvidstackling, der kunne have givet rødt, da han på et tidspunkt var overspillet på midten og sprang efter en OB-spiller med knopperne forrest. Efterfølgende er det en fejlet clearing fra hans side, der gør at Utaka pludselig er alene med Lössl. Reid skal altså til at tage sig sammen, og mindske antallet af disse hjerneblødninger, og træffe klogere beslutninger. Jeg savner Troest....

På positivsiden er der naturligvis Frank, som på ingen måde har imponeret i træningskampene, men forstår at slå til når det gælder. Er det 5 år siden, at folk begyndte at dømme ham færdig for første gang?

Lössl havde også en ok debut, men virkede lidt tynget af nerver. Han var ikke ude i feltet mange gange (havde vel ikke hænder på et eneste af OBs 10-14 hjørnespark, der så godt nok også (som altid) mest blev sparket til forreste stolpe), og i træningskampene har jeg ikke set ham have problemer med udspark, som han havde i går, hvor han kiksede et par stykker. Redningen til sidst var dog utrolig vigtig og bygger forhåbentlig noget selvtillid på ham. Han var overrasket over larmen, men vi må håbe han når at vende sig til det, inden vi om en måneds tid skal spille i Odense. Larmen fra Parken og Brøndby Stadion undgår han i foråret.

Alt i alt en godkendt første kamp, men nu gælder det om at bygge på i kampen mod AaB, så vi kan få noget mere selvtillid ind i holdet.

FCM7000
Indlæg: 142
Tilmeldt: 26. jul 2009, 15:48

Re: FCM - OB

Indlæg af FCM7000 »

Kent skrev:Jeg synes det var et resultat vi kan være godt tilfredse med. Det er naturligvis træls at vi ikke kan holde 2 føringer, men vi må nok også erkende at OB var bedre end os på dagen, og sagtens kunne være løbet med alle 3 point i slutminutterne.

Som jeg ser det, så taber vi klart slaget på midtbanen - især i 1. halvleg er OB lang mere aggresive og boldsikre end os, og på tidspunkter mindede det om powerplay, og man overvejede om vi var en mand i undertal.

Noget af det grunden til at OB havde bolden mest var naturligvis, at vi kom tidligt foran og derfor stillede os lidt afventende, men det forklarer ikke passiviteten og at OB kom først på stort set alle 2. bolde. Det synes jeg ikke var godt nok.
Ja du har nok ret i, at den tidlig føring måske var et bet for FCMs spil.

For jeg synes godt nok FCM var utrolig ringe på anden boldene, hvor FCM nærmest bare stod og kikke på. Der er noget at arbejde med der.

Synes Ried gør det utroligt godt i hovedspillet, men du har en point med hans disiplin og omhu, det er nok forskellen på ham og Kjær/Trost, han mangler det sidste.

Jessen må ikke satse så meget, som han gør, da han laver frispark, og de scorer direkte, der var opbakning.

Jesper BW1100
Indlæg: 1865
Tilmeldt: 21. maj 2009, 12:43

Re: FCM - OB

Indlæg af Jesper BW1100 »

Kent skrev: Jeg er godt med på, at jeg har set mig lidt gal på Reid, men mener faktisk han igen i går laver dumme ting og er direkte ansvarlig for 2-3 chancer til OB. Han er ALT for risikabel i sin spillestil. I første halvleg skulle han spille lidt smart, og køre bolden med hælen i pressede situationer i egen forsvarszone, hvilket i det ene tilfælde medførte boldtab og stor chance til OB. I 2. halvleg var han først ved at lave en vanvidstackling, der kunne have givet rødt, da han på et tidspunkt var overspillet på midten og sprang efter en OB-spiller med knopperne forrest. Efterfølgende er det en fejlet clearing fra hans side, der gør at Utaka pludselig er alene med Lössl. Reid skal altså til at tage sig sammen, og mindske antallet af disse hjerneblødninger, og træffe klogere beslutninger. Jeg savner Troest....
Reid var da klart blandt de bedre i går. Han vinder ALT i luften og er sammen med Albrechtsen med til at holde OB's giftige angribere i skak. Selvfølgelig laver han enkelte fejl. At han i 2. halvleg forsøger at hægte (nej han flyver ikke med knopperne efter Utaka) og bremse en kontra er i mine øjne ganske okay. Jeg vil gerne trække et gult kort hvis vi undgår en kæmpe OB-chance. Lidt ligesom den AMC laver i første halvleg.
Mht. Utaka's friløber bliver vi fanget højt oppe på banen i en situation hvor kampens, i øvrigt mindre heldige, dommer ikke dømmer et tydeligt frispark til os. Reid forsøger at cleare og kikser, men mener bestemt ikke han kan klandres for denne. Det er i mine øjne tydeligt at se, at du har set dig sur på Reid. Kampen i går var i hvert fald mere end godkendt fra hans side.

Jacob2602
Indlæg: 3
Tilmeldt: 31. jul 2009, 16:51

Re: FCM - OB

Indlæg af Jacob2602 »

Cortez skrev:Lad mig slå fast med det samme, at jeg havde solgt kampen for resultatet på forhånd.

Jeg synes egentligt også at indstillingen blandt spillerne er der idag - med en i mine øjne meget tydelig undtagelse i Siv. Jeg er i hvert fald ikke enig i din betragtning omkring Borring, Ravnen. Han får meget lidt at arbejde med offensivt. Tilgengæld tror jeg aldrig, jeg har set ham så arbejdende i defensiven før.
/Cortez
Synes det er sjovt så forskelligt man kan se på en kamp, og heldigvis for det...

Efter min mening, så gjorde Siv det ok, hans nuværende form taget i betragtning.

Er overhovedet ikke enig i, at Borring var arbejdsom i defensiven. Enig i, at han løb tilbage når OB angreb, men manden er jo direkte bange for at tackle, utroligt så nemt modstanderen havde ved at komme forbi ham.

jakobV
Indlæg: 67
Tilmeldt: 19. maj 2009, 10:45

Re: FCM - OB

Indlæg af jakobV »

Kent skrev:Jeg er godt med på, at jeg har set mig lidt gal på Reid, men mener faktisk han igen i går laver dumme ting og er direkte ansvarlig for 2-3 chancer til OB. Han er ALT for risikabel i sin spillestil. I første halvleg skulle han spille lidt smart, og køre bolden med hælen i pressede situationer i egen forsvarszone, hvilket i det ene tilfælde medførte boldtab og stor chance til OB. I 2. halvleg var han først ved at lave en vanvidstackling, der kunne have givet rødt, da han på et tidspunkt var overspillet på midten og sprang efter en OB-spiller med knopperne forrest. Efterfølgende er det en fejlet clearing fra hans side, der gør at Utaka pludselig er alene med Lössl. Reid skal altså til at tage sig sammen, og mindske antallet af disse hjerneblødninger, og træffe klogere beslutninger. Jeg savner Troest....
Jeg er helt enig her! Så selv kampen på TV, og det kan ikke tælles på en hånd hvor mange gange jeg sad og bannede over Reid. Gang på gang laver han ting som man ser på lilleputniveau. Han smider afleveringer lige i hovedet/fødderne på OB-spillere gang på gang. Det værste er hans mislykkede clearing til sidst, som kunne have kostet. En forsvarer i SAS-ligaen skal altså kunne cleare der..

Reid skal virkelig til at droppe børnefejlene, og koncentrere sig. For der er ingen tvivl om at han har et talent!

ditlevsen
Indlæg: 15
Tilmeldt: 15. sep 2009, 14:16

Re: FCM - OB

Indlæg af ditlevsen »

Jeg syntes, at vi kan være meget tilfreds med uafgjort mod et meget stærkt OB hold. Jeg syntes også at kunne se klart fremgang i forhold til efteråret, så vinterpausen har virkelig været brugt godt. Jeg tænker specielt, at vi står utroligt kompakt defensivt og vi holder faktisk langt hen af vejen OB fra store chancer. De har en del skud udefra men syntes faktisk, at vores få offensive situationer var farlige end, hvad OB generelt skabte(ved godt Utaka havde en stor chance til sidst men generelt) Men vores spillestil i kampen leder lidt tanker hen på Aab´s europæiske kampe, hvor de overraskede stort. Syntes at vi er godt på vej og det skal Kuhn altså have stor kredit for!
Angående Reid er jeg ambivalent, fordi han vinder alt i hovedspillet, men samtidig laver han nogle fejl, som med mere effektive modstandere var blevet straffet hårdere.
Jeg syntes, at Løssl får en kanon debut. Han kan ikke rigtig klandres for nogle af målene, og står en meget stabil kamp. Lur mig ikke om Chris S. ikke lige rykker boldet en halv meter tilbage inden, at han sparker 2 -2 målet i kassen!?

Alt i alt har denne kamp gjort mig endnu mere spændt på, hvordan foråret kommer til at gå. Løbe - og offerviljen er blevet markant større og de unge virker til at have nivauet til også at kunne gøre en forskel. Notere mig også, at Sivebæk faktisk lavede en returløb fra modstanders felt helt ned til vores eget!! Det lover godt :-)

Besvar