Hausser Skrev:
-------------------------------------------------------
> Så Erik fik vores hold til at overpræstere,
> hvordan gjorde han det? Held?
Det var bestemt en del af det. Der var en række marginaler, der gik vores vej - især i slutningen af foråret 2008, hvor vi bestemt ikke spillede prangende (der havde vi også et ½ hold ude med skader). Uden større problemer kan jeg specifikt huske hjemmekampene mod Randers og AGF, hvor vi spillede ualmindelig dårligt, men alligevel vandt. I hjemmekampen mod AGF fx fordi AGFs angribere brændte flere 110% chancer i slutminutterne. At vi vandt den kamp, mens vi spillede uafgjort mod Esbjerg i sæsonåbningen har ikke en skid med egen præstation at gøre, men derimod at AGFs angribere ikke scorede, mens EfBs gjorde da chancen bød sig i slutminutterne. Det er det man kalder marginaler eller held. Det spiller altså en rolle. Jeg mindes også at Ørgaard efter foråret udtalte, at vi havde fået flere point end spillet berettigede til.
Det ene kritikpunkt man kan rette mod Thomasberg er, om han har udviklet holdet. Det synes jeg ikke han har gjort, men jeg mener heller ikke han har haft mulighederne for det, da han på intet tidspunkt har haft en periode med noget, der bare ligner en skadesfri start-11.
Nu er Kolja også blevet skadet, dvs at vi i de kommende kampe mindst skal undvære Kolja, Florescu og Salami. Det er altså 3 ret væsentlige spillere fra vores idealopstilling, hvor reserverne svækker os markant. Det er altså kun FCK, der har råd til at undvære sine to startere på den centrale midtbane, uden de giver svækkelse og forstyrrer rytmen i spillet. Jeg vil gerne gentage: Vi har på intet tidspunkt siden efteråret 2007 (det er altså rigtig længe siden!) kunne stille op i stærkeste opstilling grundet skader og karantæner. Det er for mig at se det helt store problem ift at udvikle holdet.
> Det er ikke korrekt det du skriver, der skulle
> stå, det betyder ikke NØDVENDIGVIS at det man gør
> er forkert. Vi kan vist godt blive enige om
> modgang sagtens kan skyldes at vi rent faktisk gør
> noget forkert og det er altså ret nærliggende at
> kigge på den helt store forskel på denne sæson og
> så de foregående. Den mest logiske forklaring er
> oftest også den rigtige
Det kommer jo lidt an på om din logik holder. Personligt synes jeg, at du er ude i en Erasmus Montanus logik. Det ville være nøjagtig den samme logik, hvis jeg sagde at grunden til at det går skidt, er fordi Troest ikke spiller for os længere. Alt gik godt mens han var der, og nu er han væk. TROEST TILBAGE! Tidsmæssig sammenfald af faktorer er altså ikke ensbetydende med årsagssammenhæng. Det er en klassisk fejl. Det er jo ikke storken der kommer med børnene, selvom der er en meget flot sammenhæng mellem antallet af storke i DK og antallet af fødte børn.
> Havde du ikke en
> begrundet forventning om vi i det mindste kunne
> spille med mod topholdene og vi i det mindste
> kunne blande os i medaljekampen? Vi har jo været
> milevidt fra nogen af delene siden August måned,
> noget som bedst af alle til sidste sæson.
Milevidt siden august? Så vidt jeg ved, så havde en sejr over OB for 2 uger siden sendt os 2 point efter bronzen. I min verden er det ikke milevidt fra medaljerne.