En lørdag i Ikast

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Hekler

En lørdag i Ikast

Indlæg af Hekler »

Hopper selv på toget her inden så længe for at tage en lørdag i Ikast.

Træning i Ligatruppen kl. 10
Junior spiller kamp kl. 13 mod FCN
Ynglinge kl. 15 mod AB

Håber der kommer nogen, ikke mindst så vi kan få noget liveopdatering fra ungdomskampene.
Senest rettet af Hekler 17. maj 2008, 19:40, rettet i alt 1 gang.

Takito

Junior - halvlegsstilling

Indlæg af Takito »

De er bagud 1 - 2 ved pausen

Takito

Re: Junior - Slut

Indlæg af Takito »

Kampen endte 2 - 4..

De fik udlignet, men kom så bagud på straffe og det sidste mål faldt på en kontra.

Holger

Re: Junior - Slut

Indlæg af Holger »

De fik udlignet, men kom straks bagud på opgiversparket og IKKE straffe... Den blev sparket ind fra midten og målmanden fanget på distancen :-(

Holger

Hausser

Juniorkamp - referat

Indlæg af Hausser »

Opstilling: 4-3-3 eller måske en 4-4-1-1?

Thomas Christensen

Høgel - Sebastian Jensen - Vejlebo - F. Møller

Nordstrøm - Hammershøy - Hermansen

Søgaard - Hvilsom - P. Møller


Kampreferat:

Kom 10 minutter for sent til kampen og da vat FCM allerede kommet bagud 0-1. Derfra styrede FCM spillet og FCN stod dybt i banen og levede på kontraer. FCM kom også frem til flere store chancer, bl.a headede Hvilsom på overliggeren og Nordstrøm havde også en stor hovedstødschance. Det virkede som om det var et spørgsmål om tid før FCM fik udlignet, men pludselig slog FCN kontra og en bold havnede mellem vores målmand og midterforsvaret som ikke kommunikerede, og så kom den en FCNer på tværs og lobbede bolden i mål. FCM gav dog ikke op og altid farlige Hvilsom fik headet en reducering ind efter et flot indlæg fra en anden landsholdskollega, Mads Høgel. 1-2 ved Pausen.

Kort inde i anden havleg blev Nikolai Ritter skiftet ind i stedet for en usynlig Peter Møller og han var virkelig en oplevelse. Et hav af spetakulære driblinger gjorde FCNerne helt rundtossede og han satte flere gange 3-4 mand, men mål blev det dog ikke til. Underligt han startede ude, men ham var måske småskadet? Efterhånden som halvlegen gik, satsede FCMer mere og mere fremad og blev også farlige nogle gange, men FCN fik flere og flere farlige kontraer og kunne også sagtnes have øget føringen. Omkring 5-10 minutter før tid fik FCM så endelig udlignet ved vores bedste spiller Mads Hvilsom som fik sig kæmpet igennem. Så regnede alle med et afsluttede pres fra FCM for at sikre sejren, men i stedet scorede FCN direkte fra midten da de gav bolden op!! Målmand Thomas Christensen var helt uforberedt og blev fanget for langt ude og med solen i øjnene og droppede derfor fatalt. Den scoring tog fuldstændig pusten ud af holdet og FCN scorede på yderligere i en kontra hvor Vito Hammershøy ellers erobrede bolden, men så kom til at spille en fremadstormede FCNer fri, som let kunne score til kampens resultat 2-4.

Det er meget tydeligt at vi endnu mangler nogle spillere på det her hold i form af de 7 93ere som starter på holdet til sommer. Uden dem er vi meget sårbare over for skader og vi har ikke rigtigt nogle ordentlig udskiftningsmuligheder. Specielt stod midtbanen i dag svagt i billedet og her får vi med sikkerhed noget tiltrænkt forstrækning, bl.a i form af Lolland spilleren Mads Pedersen, som trods det at han kun er 93er, netop er blevet udtaget til en landsholdssamling med 92erne.

Ros til Landsholdsspillerne Hvilsom og Ritter som generelt virkede minimum et niveau over alle andre på banen.

Hausser

Ynglinge referat

Indlæg af Hausser »

Startopstilling 4-4-3

Rinke

Lysemose - Zakaria - Jacobsen - Ahlmann

Albæk - Izunna - Kasper Hansen

Jens Madsen - Ziad Nasser - Rasmus Lynge

Udskiftninger:
Lysemose (skadet) med Kasper Dam
Ziad Nasser med Habib Khan
Izunna med Foged

En frygtelig dårlig kamp af ynglingene som forventet lider meget under at de ingen ordentlig angribere har, de skaber simpelthen ikke nok og scorer ikke på det de trods alt skaber.

Som i Juniorkampen så stillede AB sig kompakt og overlod initiativet til FCM og levede selv på kontraer. En taktik som må siges at være succesfuld for FCM spillede en omgang fantasiløst og uinspireret fodbold som ikke engang FCK kunne have gjort værre. Holdet har eller kreative spillere som Rasmus Lynge og Albæk, men der var idag alt for meget boldflyttere over dem, lige som resten af holdet i øvrigt.

Første havleg var en ørkenvandring af dimensioner med megen spil på midten og ikke særligt mange chancer. Det blev lidt bedre i anden halvleg hvor FCM trods alt fik tilspillet sig nogle muligheder, men bl.a Kasper Dam og Habib Khan brændte. I forsøget på at fremtvinge en afgørelse så skubbede spillet længere frem, men det betød store huller bagude og kun Jens Rinke i målet, holdt os på 0-0 i den periode. Tror AB brændte 3-4 store chancer på ham og i overtiden måtte Rinke så, trods alt, kapitulere. AB slog igen en kontra og U/17 landsholdsspilleren David Boysen scorede sikkert på sin friløber, en sejr som der ikke kan pilles ved, FCM var mildt sagt elendige og AB spillede os perfekt.

Besvar