Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Om FC Midtjylland og Black Wolves
Mose

Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Mose »

Enhver sæson byder på både positive og negative overaskelser. Startopstillingen er der mange gode bud på og ofte kredser vi om de samme spillere. Helt naturligt. Men kan vi måske gætte nogle af overraskelserne i den nye sæson.

Måske en tråd vi kan vende tilbage til:

Her er mine bud:



Salami er mit første bud på en spiller der kan slå igennem. Han har utrolig mange kvaliteter og har nu været skadesfri et stykke tid. Han er 18 år og må derfor gerne spille. Der er dog hård konkurrence om pladserne på den centrale midtbane, så måske får vi ham at se i en uvant nødløsning (måske som højre back). Salami er et af de største talenter i FCM.

Leon Jessen. Jeg tror han fjerner enhver tvivl om hvem der skal spille på venstrebacken, og får han succes der, kan måske spille sig ind omkring u-21 landsholdet. Dejlige indlæg.

På målmandsposten kan der blive en chance til Heinze. En skade eller et formdyk hos Rasmussen kan give chancen til Heinze, som jeg mener er vores 2- målmand. Men kommer vi hen efter jul, skal man ikke udelukke at Weinkouff begynder at presse sig på.

Endelig tror jeg, som alle andre, på Collins, når han må spille efter jul. Forventningerne til ham er dog ved at nærme sig det hysteriske. Han er god, men han skal have tid til at slå igennem. Han er altså blot et stort talent og ikke Crespo eller Klose.

Senest rettet af Mose 5. okt 2006, 12:31, rettet i alt 1 gang.

Kent

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Kent »

Man kan selvfølgelig snakke om at "slå igennem" på flere niveauer. Du nævner primært uprøvede talenter, mens jeg også synes at følgende spillere skal slå igennem i den kommende sæson:

KBN - skal slå igennem på profilniveau. Skal vise at han kan holde et højt bundniveau og være en bærende kraft på holdet. Kræver nok at han spiller på samme plads.

Femi - skal slå igennem som stamspiller. Har vist at han kan spille på et højt niveau, men skal vise at han kan holde det.

Lindkvist - skal gøre comeback som stamspiller. Skal vise at han efter nærmest et helt år udenfor kan vende tilbage og gerne højne sit niveau.


Mose skrev:
-------------------------------------------------------

> Salami er mit første bud på en spiller der kan slå
> igennem. Han har utrolig mange kvaliteter og har
> nu været skadesfri et stykke tid. Han er 18 år og
> må derfor gerne spille. Der er dog hård
> konkurrence om pladserne på den centrale midtbane,
> så måske får vi ham at se i en uvant nødløsning
> (måske som højre back). Salami er et af de største
> talenter i FCM.

Jeg har aldrig set ham spille, så mit grundlag for at udtale mig er ringe, men hvis man ser på vores midtbane, så skal han altså være meget god, for at kunne slå nogen af. Jeg tror det bliver 2. Div for Salami i den kommende sæson.

> Leon Jessen. Jeg tror han fjerner enhver tvivl om
> hvem der skal spille på venstrebacken, og får han
> succes der, kan måske spille sig ind omkring u-21
> landsholdet. Dejlige indlæg.

Jeg synes også han umiddelbart er den, der står på spring til et gennembrud. Har været omkring truppen i et par år, og det er nu han skal vise om talentet holder. Han bliver interessant at følge.


> På målmandsposten kan der blive en chance til
> Heinze. En skade eller et formdyk hos Rasmussen
> kan give chancen til Heinze, som jeg mener er
> vores 2- målmand. Men kommer vi hen efter jul,
> skal man ikke udelukke at Weinkouff begynder at
> presse sig på.

Det tror jeg er urealistisk. Rutine er utrolig vigtig for målmænd, så de kan give ro i forsvaret. Normalt er målmænd bedst fra 28-34. Det kan godt være at Weinkouff er et stort talent, men det vil stort set være uhørt at sætte en 18-årig ind som førstemålmand. Han vil også sagtens kunne blive rigeligt matchet i 2. div. Det ser ud til at vi de næste 1-2 år satser på AR og Heintze. Derefter skulle Heinzte gerne være førstevalg, med Weinkouff som backup.

> Endelig tror jeg, som alle andre, på Collins, når
> han må spille efter jul. Forventningerne til ham
> er dog ved at nærme sig det hysteriske. Han er
> god, men han skal have tid til at slå igennem. Han
> er altså blot et stort talent og ikke Crespo eller
> Klose.
>

Helt enig. Det er vigtigt lige at klappe hesten vedr. Baba. Han er et snart 18-årigt talent, og ikke en verdensstjerne. Så højt som forventningerne er skruet op til ham, så kan han stort set kun skuffe. En del af skylden for dette bærer klubben dog selv. Flere FCM-folk har udtalt sig meget positivt om Baba, og de burde måske i stedet være med til at dæmpe forventningerne, i stedet for at lægge yderligere pres på hans unge skuldre. Det kan sagtens tænkes at han skal bruge 1-2 sæsoner til at slå igennem.



Kent

Bjørn

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Bjørn »

Er spørgsmålet i virkeligheden ikke nærmere hvilke spillere der endnu engang falder igennem og hvem der tiltrods for den tvivlsomme træning ved Erik Rasmussen holder et vist niveau.

Frank Kristensen tror jeg endnu engang får en horribel sæson. 2 mål i en sommerkamp gør ham ikke til en superbomber igen, langt fra. Kommer OB, der nu står og mangler en angriber, med et bud på ham, bør han sælges hurtigst muligt. Jeg har tidligere været en meget stor Franktilhænger, men det virker som om han bare bliver dårligere og dårligere. Problemet er selvfølgelig at alternativerne er, ja lad os da erkende det sparsomme. Der er en Klaus Kærgård der kan score i ubetydelige RL kampe men ellers ikke på noget tidspunkt i sin karriere har imponeret. Skulle man forsøge sig med noget andet kunne en kombination af Martin Jungblot og Akeem Agbetu være lsøningen. Netop Agbetu tror jeg iøvrigt bliver den store Break Through spiller. Desværre betyder det også at Poku forsvinder længere ud i mørket, og medmindre vi laver en Pimpong og konverterer ham til fløj, er han efterhånden ved at være fortid. Angrebet ser dog svagt ud, og en Claus Madsen der notorisk er dårlig til at score mål, men suveræn til at lægge op til dem er heller ikke løsningen.

Midtbanen bliver ikke vores problem. Dog risikerer vi at hr Rasmussen får endnu en hjerneblødning og putter vores nye ringe olding Røll ind på den. Røll var ikke god nok til FCK, eller SIF, men åbenbart helt top i Ørgårds verden. Midtbanen bør bestå af Thygesen og enten Traore eller Femi centralt, med Simon Poulsen og Dennis Sørensen på kanterne. Og med Claus Madsen som backup. Talenter skal ikke her bære vægten af forventnignerne, men forhåbentlig kan Erik finde ud af at give dem lidt spilletid hist og her. Det er dog trods alt en af de få ting han har formået at gøre godt.

Forsvaret er lidt et spørgsmålstegn, for backpladserne er tvivlsomme. Lindkvist bør være starter, men kan han holde en sæson og hvem skal så erstatte ham? En ukendt spiller fra FCK!?! På den anden side bør Leon Jessen få slået sit navn endeligt fast, men det er altså stadigt en meget ung mand at have på sin venstreback. Bliver han skadet er det svært at se hvem der kan dække den. En Jesper Mikkelsen og Nicolaj Jørgensen er vist erstatningerne hvis ikke det bliver en Christian Sivebæk eller noget andet helt tredje. Her sidder jeg så stadigt og undrer mig over at vi lod en Henrik Smedegaard forsvinde til Vejle lige på det tidspunkt han var ved at slå igennem. Centralt er vi umiddelbart stærke med Magnus Troest, Kristian Bak Nielsen og Winston Reid, eller er vi. KBN skal hæve niveauet og Troest skal vise han ikke bare havde en heldig start. Reid, ja han ser godt ud, har tydeligvist talent, men altså han er sku en ung mand.

Målmænd, har vi sådan nogen... ja det er et spørgsmål jeg retteligt synes vi kan stille os selv.

Jeg tror de fleste kan læse at jeg tror vi får en dårligere sæson end den vi lige har gået igennem. Det siger vel næsten sig selv når man "opgradere" truppen med Thomas Røll, der længe har været over-the-hill.

Hvad er så løsningen, jo det er egentlig ret simpelt, ny sportsdirektør og ny træner samt ja hvorfor ikke en ny måde at spille på. Lad os tage det sidste først. 442/424 (afhængigt af den der vurderer) som hr. Rasmussen har indført er læst af de andre hold. Med en 352 kan vi benytte de styrker vi, nemlig de stærke midtbanefolk. og et forsvar bestående af Lindkvist, KBN og Troest tror jeg ville være særdeles stærkt. En nyt træner og sportsdirektør hænger sammen, De to herrer, Rasmussen og Ørgård kører et uproduktivt parløb, og de virker mere og mere som to personer der bør blive sluppen løst og erstattet af nogen der har mere styr på sagerne

Claus (BW#1145)

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Claus (BW#1145) »

Lige et hurtigt spørgsmål til dig Bjørn. Fatter du overhovedet nogetsomhelst? Dit indlæg er lidt a la: Se mig, jeg kan brokke mig.

For at DETTE indlæg har lidt relevans vil jeg kommentere et par af dine punkter.

Har du nogensinde overværet nogle af ER's træningspas, og i givet fald hvad er dårligt ved dem?

Smedegård valgte selv at smutte til Vejle, et valg jeg beklager, men respekterer.

Du efterlyser målmænd. Jeg nævner i flæng : Rasmussen, Tidman, Heintze, Rinke og Weinkuff. Og så har jeg sikkert glemt en alligevel. Med disse målmand, ser jeg fremtiden trygt i møde. Du ville måske gerne have at vi havde Casino i stedet? Han har jo allerede vist sin store klasse med flere klasseaktioner (uden for banen).

Du kritiserer så samtidig Ørgård. Heldigvis har de nu lagt en kurs som i FREMTIDEN vil bringe FCM frem som et af de allerbedste hold i Danmark. Økonomien frem for alt, en devise FCK selv udøvede i starten af klubbens historie, og se hvor de er nu. Vores guldæg hedder akademiet, og jeg er 100% sikker på at det kommer til at kaste mange penge af sig i fremtiden.

Claus.

jj

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af jj »



Synes ofte debatten omkring fremtiden kører lidt af sporet, det er enten for eller imod Ørgaard.

Jeg synes de perskektiver der tegner sig for FCM er spændende, eksempelvis ved det store ungdomsstævne i Vejle for nylig, hvor halvdelen af de jyske deltagere var fra FCM.

Men udviklingen af unge spillere kommer til at tage tid og derfor skal vi forvente et par mellemsæsoner, hvor det drejer sig om at overleve i suppen. Alt andet er ren tankespind med den nuværende trup og økonomi.

Jeg er enig i, at økonomi fremfor sportslige resultater er målet...

Men når vi snakker om forstærkningerne, så forstår jeg heller ikke indkøbet af Røll. Ser ham som en ok spiller, men de pladser han dækker er vi ok besatte. Vi mangler mere en højreback istedet.


Kent

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Kent »

jj skrev:
-------------------------------------------------------
>
> Men når vi snakker om forstærkningerne, så forstår
> jeg heller ikke indkøbet af Røll. Ser ham som en
> ok spiller, men de pladser han dækker er vi ok
> besatte. Vi mangler mere en højreback istedet.
>

Jeg er også selv lidt overrasket over indkøbet af Røll, men det skal vel ses i forbindelse med at vi har en meget ung trup, hvor han kan tilføre rutine. Samtidig er et salg af en af de unge midtbanespillere vel op over. Enten i dette transfervindue eller det næste.

Så skal vi vel også huske at Røll altså ikke er en olding som Bjørn udnævner ham til. Han er 29 og dermed i sin bedste fodboldalder. Hvis han vender tilbage til sin gamle form, så er det altså en mand, der var inde omkring landsholdet vi snakker om. Spørgsmålet er naturligvis om han kan komme tilbage i den form, men nu er han i klubben og jeg vil give ham en chance for på at vise noget på banen.

Det kan vise sig at være en rigtig god signing - og indtil andet viser sig, vil jeg vælge at tage en positiv vinkel på det. Røll skal have en chance. Så ved jeg godt at andre hellere vil være negative, kritisere samt skifte halvdelen af truppen samt ledelsen ud. For dem bliver de næste 3-5 år hårde, for der står den altså umiddelbart på smalkost.

Kent



Bjørn

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Bjørn »

Først til Claus, Ja det er ganske vist lang tid siden jeg har set FCM træne. Det er skam sket, men jeg har altså andre ting i mit liv end FCM, hvorfor jeg egentlig også lidt er stoppet med at bruge tid herinde på ulvegraven. Synes dog efterhånden lidt realisme var tiltrænkt. Der er meget mere til en træner end hvad han kan gøre på træningsbanen, og iøvrigt bør hans trænnignssessioner vel afspejle sig i spillet på banen. Så lad os tage den derfra. Hr. Rasmussen har i mine øjne gentagne gange vist hvorledes han mangler evnen til at ændre spilelts gang. Bagud ved halvegen kommer spillerne ud fuldstændig demotiverede og uden knist, hvor de burde være opsatte efter at have fået en ordentlig opsang. Udskiftninger kommer som regel så sent at de sjældent kan ændre noget som helst. Og så er der opstillingen. Det er meget vel at han går efter den bedste dagsform, men på et hold er der brug for kontinuitet. I den forbindelse er der blevet sagt meget om nok så mange skader, Men der er også mange tilfælde der viser at han her har et reelt problem Tag bare målmandssitautionen (og ja jeg mener måske nok at en Weinkoff har potentiale, men han er altså ikke gammel nok, og de tre vi ellers har er ikke ligefrem profiler ala Alvbåge i VFF vel) Målmanden er jo næsten blevet skiftet hurtigere end badevandet i en strandvejsvilla. I forhold til vores spillestil er det jo ganske kalrt for enhver der blot vil kigge at vores modstandere har læst os, og nu ved hvordan vi skal stækkes. Det er altså hr. Rasmussens opgave at undgå en sådan situation.

Så kommer hele sagen med akademiet, og ja jeg vil da også gerne sætte mit håb på denne opfindelse, og når jeg skal forsvare min klub overfor andre bruger jeg da også dette akademi. Ikke fordi man reelt ved noget om det, det lyder bare meget godt ikke. Og det er sku lidt det jeg er bange for hindrer folk i at tage seriøs stilling til klubbens situation og ikke mindst Ørgårds manglende succes. Det virker ofte som om Ørgård har en eller anden mytisk position i folks hoveder, men han er altså kun et menneske, og derfor er han ikke perfekt, hvilket det sidste år til halvandens transfersager viser. Røll er bare endnu et eksempel, og lad mig lige korrigere, at han var på landsholdet var en konsekvens af at han spillede for FCK, og så er det sku lidt lettere. Og han havde da vist også en enkelt god sæson hos løverne, men hans bedste tid, det var stadigt dengang han var en ung knøs hjemme i SIF. Som en 29 årig mand, der længe har været uden et drive og iøvrigt plaget af skader er der tale om et virkeligt dårligt indkøb til klubben.

Jeg synes realisme er på sin plads. vi fik en yderst heldig 7ende plads i sidste sæson, og mens vores konkurrenter er blevet bedre. henter vi Thomas Røll og måske en ukendt spiller fra FCK eller Danmarksserien, samtidigt med at klubben håber på at sælge en af dem der holder bare lidt niveau, for at kunne betale regningerne. Ja det sportslige er på retur, problemet er bare at det samme kan siges om det økonomiske. Jeg tror ikke vi rykker ned i næste sæson, men indenfor en 3 årig periode tror jeg ikke det kan udelukkes, hvis ellers der ikke sker nogle markante ændringer i klubbens sportslige og økonomiskeadministration.

Egebjerg

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Egebjerg »

Bjørn> Hvorfor skyde sig selv så grundigt i foden som du gør?

j.f. dit første indlæg, skriver du at Røll hverken var god nok til SIF eller til FCK!
I dit næste indlæg erkender du at Røll var på landsholdet qua hans position hos løverne (fint nok), ydermere skriver du at han havde én god sæson, og lige efter at hans bedste tid var da han var i Silkeborg.
Hvorfor skriver du sådan en omgang mundl... i dit første indlæg, hvorefter du partout fuldstændig modsiger dig selv i det andet?

At du så allerede nu kan konstatere at Røll er et utrolig dårligt indkøb, tager jeg hatten af for... Du kunne måske i samme ombæring lige give mig de 7 rigtige i næste uges Lotto også?

Dine økonomiske og sportslige kommentarer er jeg delvis enig i.

Egebjerg

Bjørn

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Bjørn »

Jeg synes nu ikke jeg modsiger mig selv I forhold til Thomas Røll og lad mig forklare. Thomas Røll var rigtigt nok på et tidspunkt god nok til SIF og FCK men det var inden hans skader begyndte, og mens det stadigt virkede som om han havde et drive. Jeg husker da selv dengang for mange år siden da han kom op fra SIF's fodboldcollege og rent faktisk var en stor grund til at SIF var istand til at presse FCK og BIF. Jeg husker også at han i enkelte momenter viste gode takter for FCK. Men det var som om at han ved skiftet mistede en gnist, og ilden er så at sige brændt ud over de sidste år. Ganske voldsomt endog. JEg forsøger såvidt at føre en nuanceret argumentation, og derfor kan jeg også godt se at han på et tidspunkt havde potentiale. Når jeg endvidere siger at han kom på landsholdet fordi han spillede for FCK, er det udfra den observation at det ikke ligefrem er jydske spillere der bliver inddraget på landsholdet, og Røll er en af de spillere der lidt har fået en fri billet, fordi FCK vandt kampe og så skulle der jo nogen med, lidt som med Silberbauer. Min tese er således i forhold til landsholdet at du ikek nødvendigvis behøver være den bedste for at komme med.

At Røll er et dårligt indkøb siger næsten sig selv. Han er 29, og er man allerede på vej ned i den alder, bliver man ikke en forstærkning. Han kommer desuden ind til en midtbane som rent faktisk er det eneste der rigtigt fungerer på vores hold, og næsten også er det eneste sted der er godt med backups. Igen med spillere som Sørensen, Poulsen, Thygesen, Femi og Traore samt Madsen. er det ikke ligefrem nødvendigt med flere. Ellers giver det i hvertfald ingen mening at vi droppede Michael Hansen og Thomas Frandsen.

Egebjerg

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Egebjerg »

Det du skriver med Røll's landsholdsplads, giver jeg dig til dels også ret i.

Men igen, i dit første indlæg skriver du at han ikke har vist noget, hverken i SIF eller i FCK, og der mener jeg bestemt ikke du har ret.
Mener du så, at en klub som FCK hentede en spiller som ikke har vist noget? En spiller som ikke var tænkt en plads i truppen?
At han så har været plaget af en del skader, er en helt anden snak.

Jeg tror nu at du skal se mere nuanceret på tingene når du taler drive. Ja den har hos Røll være nedadgående, men mon ikke det skyldes netop hans skadeshelvede, beskeden om at han ikke længere indgår/gik i deres planer, samt det at han aldrig er faldet til i FCK? Tror næppe det skyldes hans alder på 29.

Og jo, det gav da meget mening at vi skilte os af med Michael Hansen og Thomas Frandsen. Her er tale om en løntung spiller som langsomt trapper ned for istedet at blive ejendomsmægler, og en løntung spiller som ALDRIG slog til i FCM.
Det du siger er jo indirekte at vores midtbane er ok, så hvorfor forsøge at gøre den bedre.

At vi har mangler i de andre kæder er igen en anden snak.

Egebjerg

A.MiCCelSen

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af A.MiCCelSen »

Er jeg den eneste som ikke ser indkøbet af Røll som et dårligt indkøb. Jeg ser Røll meget ens med Madsen. Begge meget skadet, men når de er skadesfri, er de nogle virkelig gode spiller. Om han blive andet en back-up ved jeg ikke.

Måske kan indkøbet også ses i lyset af man måske ville bruge nogle af dem som normalt spiller midtbane i angrebet. Her tænker jeg på Simon Poulsen eller Dennis Sørensen.

Det virker lidt som om at hvis vi ikke købe klassespillere, er det ikke godt nok. Men man skal lige tænke på økonomien også. Her får vi en spiller på fri transfer. Samtidig har han en stor rutine, fra sine mange år i fodbold, og da han spillede i Silkeborg var han en af landets største talenter, så lidt kan han vel. Bare han holder sig skadesfri.

Jeg ser lyst på FCM's hold også i fremtiden.

I målet har vi Tidman og Rasmussen. Syntes de lægger på samme niveau og for fremtiden har vi Heinze og Weinkouff, så der bør vi ikke være urolig. Man kunne godt ha solgt enten Tidman eller Rasmussen, så Heinze kunne blive andet valg, og derved få flere kampe.

Forsvaret: Bak, Troest og Reid i midterforsvaret - det virker da meget godt. Backene må vel blive Lindkvist i den ene side, og den anden side tror jeg Jessen eller Mikkelsen kommer til at spille. Tror det er jessen's tid til at slå rigtig igennem. Måske kunne Troest eller Reid komme på tale på en af backene, bare et gæt, ved ikke om de kunne spille dem.

På midtbanen syntes jeg vi er stærke. Femi, Thygesen og Traore midt i. Sørensen, Poulsen, Madsen, Røll, Sivebæk i siderne.

Angrebet ser måske lidt tyndt ud. Kristensen og Akeem, men jeg tror endten Sørensen eller Poulsen kunne blive brugt deroppe lidt også + at collins snart kan komme til at spille.

For fremtiden har akademiet allerede vist gode takter, når man lægger i toppen af yngling og junior, så viser det klasse, samtidig rykkede DS op. Når man høre om akademiet ser det lyst ud, og der er mange gode spiller som snart må banke på SAS-liga holdet. Så jeg glæder mig til den nye sæson, og se hvem af akademi spillerne, der kommer ind og præger holdet ligesom vi så sidst år med Reid, Akeem og Sivebæk.


Egebjerg

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Egebjerg »

Om jeg ser indkøbet af Røll som værende et godt køb, kan jeg ikke udtale mig om. Men jeg ser købet af ham som værende utrolig spændende, og et indkøb jeg forventer mig meget af.

Det kan være jeg tager fejl, men den kan vi jo tage om et halv års tid.

Egebjerg

kenny

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af kenny »

Jeg tror det Bjørn mener med ikke at slå til i sif,var da de for 2år siden lejede ham hvor han faktisk til sidst ikke var blandt de ellve startende...

Altoriso

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Altoriso »

Jeg glæder mig meget til at se Røll komme i gang og forventer mig da, at han kommer til at gøre en god figur, når han lige har fundet sig til rette i truppen og klubben

Det er jo klart at alle hans skadesperioder ikke har været gunstige for ham, og kan han komme bare op på 80-90% af hans tidligere topniveau, mener jeg faktisk at han er en forstærkning på holdet

Dog havde jeg nu hellere set en forstærkning på en af de andre områder, men de kommer nok også snart...

Ravnen

Re: Hvilke nye spillere slår igennem i den nye sæson?

Indlæg af Ravnen »

Jeg synes også det er en glimrende signing, han har godt med erfaring og er en rigtig god spiller. Jeg forventer mig meget af ham.

Besvar