Schalke - Mainz

Forum for fodbold der vedrører alle andre klubber
Jesper BW1100

Schalke - Mainz

Indlæg af Jesper BW1100 »

Lige bliver kampen vist på Kanal 5, og vores tidligere stjerne Zidan starter inde, og har desuden lige haft en stor chance :)
Senest rettet af Jesper BW1100 11. dec 2005, 12:45, rettet i alt 1 gang.

Altoriso

Re: Schalke - Mainz

Indlæg af Altoriso »

Ja han er sgu ved at komme godt i gang igen !

Det glæder mig meget at se

Ravnen

Re: Schalke - Mainz

Indlæg af Ravnen »

Et par gode dribleforsøg af ham, men de spiller ham alt for lidt, og han ligger også lidt for langt tilbage på banen til at blive rigtig farlig.

Men ingen god kamp af nogen af holdene, og lidt heldigt mål Schalke får. Det er vist meget godt at Ragenik stopper som træner for Schalke, for sjældent har jeg set dem så tandløse, men både Larsen og Sand var også udenfor ;-)

Altoriso

Re: Schalke - Mainz

Indlæg af Altoriso »

Det er sjovt at du skriver det, Palle :-)

For kommentatorerne var ret overbeviste om at det var noget af det bedste Schalke havde spillet i dette efterår

Og specielt 1. halvleg var en flot spillet og målrig kamp, hvor 2. halvleg var ret kedelig

Zidan så man ikke noget til i 2. halvleg - synes måske de ville være bedre tjent med en hurtigere angrebspartner, så de måske kunne få gang i lidt mere kombinationsspil

Ravnen

Re: Schalke - Mainz

Indlæg af Ravnen »

Kommentatorer er ikke guder :-D
Anyway havde slukket lyden, så min bedømmelse blev ikke belastet af eksterne holdninger ;-)

Synes de kom frem til alt for få chancer, meget spil men ingen effektivitet, målet var jo nærmest et tilfælde.

Altoriso

Re: Schalke - Mainz

Indlæg af Altoriso »

til gengæld har de et straffe og 2-3 andre situationer inde i feltet, hvor der ikke er langt fra at de får straffe igen, men som sagt det var mest i 1. halvleg at der var gang i den

Tapia

Re: Schalke - Mainz

Indlæg af Tapia »

Jeg synes at Zidan igen beviser at det er det værste vrøvl når folk kalder ham den bedste spiller nogensinde i den danske liga.
Han er jo INTET når han er oppe imod en hård og hurtig forsvarer som Rodriguez.
Desuden har han tydeligvis stadig ikke lært at se op.

hviid

Re: Schalke - Mainz

Indlæg af hviid »

Tja, jeg synes nu han gjorde det ganske fint, indtil Mainz mistede pusten i anden halvleg og Schalke fik dem under pres. Han virker i rigtig godt spilhumør i øjeblikket og er vel ret tæt på sit store gennembrud dernede.
I øvrigt har han i løbet af sæsonen været på rundens hold i kicker to gange, og det samme har Zuma. De to kan passende kæmpe om hæderen som den bedste spiller i den danske liga - jeg kan ikke komme i tanker om nogen, der kan gøre dem rangen stridig.

Tapia

Re: Schalke - Mainz

Indlæg af Tapia »

Det kan godt være at Zidan efterhånden er ved at være i godt spillehumør. Det har han så også været et år om og ofte har han endda siddet på bænken i en segunda klub som Mainz. Skadet eller ej, er det ikke imponerende.

Jeg kan simpelthen ikke forestille mig at han nogensinde bliver fast mand i Werder Bremen. Sammenligningen med Miroslav Klose er jo direkte pinlig for Zidan.

Jeg kan nævne mindst 5 spillere som klart har overstrålet Zidan i den danske liga. Folk nævner ham jo kun fordi han var spektakulær.
Sammenlignet med verdensnavne som to gange Laudrup og Peter Schmeichel taler ihvertfald ikke til Mohammeds fordel.

hviid

Re: Schalke - Mainz

Indlæg af hviid »

Nej, det er ikke specielt imponerende, men måske har vi også lidt for høje forventninger til ham. Mainz vil jeg nu heller ikke kalde en sekunda-klub, de vil sikkert både kunne slå Brøndby og FCK.

Jeg tror heller ikke, Zidan umiddelbart har kvaliteterne til at kunne slå f.eks. Klose eller Klasnic af holdet i Werder. Til gengæld egner han sig til at være stjernen på et mindre hold, som han var det i FCM. Derfor tror jeg også på, at han kan blive en stjerne i Tyskland, hvis han er i den rigtige klub.

Mht. din definition af den bedste spiller i den danske liga, så er jeg ikke helt enig. Du nævner selv Laudrup og Schmeichel, men de nåede aldrig at blive deres holds helt store profil, inden de kom til udlandet. Men hvis du mener, at bare deres efterfølgende karriere er nok til at kalde dem den bedste spiller i den danske liga, så overstråler de selvfølgelig Zidan.

Zidan (og Zuma i perioder) var den helt store profil på holdet, og i mange kampe blev hans aktioner afgørende. Der kan jeg ikke komme i tanker om ret mange andre spillere i Superligaen (eller i 1. division i gamle dage), som også havde den kvalitet til at vinde kampen næsten ene mand.


Besvar