Spanien-Tur

Om FC Midtjylland og Black Wolves
YahooSeeker [Bot]
Indlæg: 9080
Tilmeldt: 12. maj 2009, 22:24

Spanien-Tur

Indlæg af YahooSeeker [Bot] »

Er der nogen der kender programmet for turen til Spanien???

Har FCM ikke en udsending med dernede der kan rapportere med nyheder, billeder osv????
Senest rettet af YahooSeeker [Bot] 27. feb 2005, 17:06, rettet i alt 1 gang.

Peter Ross

Re: Spanien-Tur

Indlæg af Peter Ross »

Kenneth Kristiansen fra Herning Folkeblad er med dernede, og han har en klumme i HF hver dag...

Peter Ross

YahooSeeker [Bot]
Indlæg: 9080
Tilmeldt: 12. maj 2009, 22:24

Re: Spanien-Tur

Indlæg af YahooSeeker [Bot] »

Peter Ross skrev:
-------------------------------------------------------
> Kenneth Kristiansen fra Herning Folkeblad er med
> dernede, og han har en klumme i HF hver dag...
>
> Peter Ross
>
> Man lærer ikke noget af ros - Men af kritisk
> analyse !


Så må du jo skrive det ind her, for der er ikke noget på nettet.

Kopi

Re: Spanien-Tur

Indlæg af Kopi »

Eller også må folk ofre de 10-15 kr som HF koster i den uge hvis de gerne vil vide hvad der står.....

YahooSeeker [Bot]
Indlæg: 9080
Tilmeldt: 12. maj 2009, 22:24

Re: Spanien-Tur

Indlæg af YahooSeeker [Bot] »

Hej Peter!

Hvis du har tid/lyst kan du da lige referere lidt fra den HF.. jeg bor desværre et sted hvor den ikke er let at komme til...

Bare lige hvis der sker noget - en 5-0 sejer eller lignende!

PFT

Peter Ross

Re: Spanien-Tur

Indlæg af Peter Ross »

Jeg skal nok skrive et referat hver dag af Kenneth Kristiansens dagbog...

Peter Ross

Peter Ross

Re: Spanien-Tur

Indlæg af Peter Ross »

Jesper Mikkelsen artiklen:

Han var egentlig dømt ude, men nu er han igen helt inde i varmen.Jesper Mikkelsen forlængede i går eftermiddags sin kontrakt med FC Midtjylland, så den nu løber frem til udgangen af 2007. Kontrakten blev forhandlet på plads af sportsdirektør Jens Ørgaard på træningslejren i det sydlige Spanien, og begge parter var bagefter godt tilfredse.Den nye aftale er lidt af en kovending fra FCM's side. Sidste sommer gav FCM Jesper Mikkelsen besked om, at han godt kunne begynde at se sig om efter en anden klub, fordi han ikke indgik i fremtidsplanerne.- Det var fra vores side ment som et spark bagi. At han fik så klar besked har smittet af på hans indsats, og han har siden gjort det fremragende i midterforsvaret, siger Jens Ørgaard.Jesper Mikkelsen erkender også selv, at han har været inde i en positiv udvikling i efteråret.- Jeg har altid været glad for at være i klubben, men på det tidspunkt var jeg træt af, at jeg ikke var fast mand. Så var det sådan set mit held, at Søren Skriver blev skadet i efteråret, og at jeg så fik pladsen, siger Mikkelsen, der siden Skrivers ufrivillige pause begyndte har spillet en stribe flotte kampe i det centrale forsvar.- Nu har jeg fået en tillidserklæring fra både Ørgaard og Erik Rasmussen, og det er jeg meget glad for. Nu kan jeg se en fremtid i at være her, lyder det fra 24-årige Jesper Mikkelsen, der har været i FCM siden klubbens start i 1999.Før det spillede han i Holstebro, indtil han som juniorspiller skiftede til Ikast FS. Den nye aftale betyder også lønforhøjelse til spilleren, der udover midterforsvarer også kan agere central midtbanespiller og venstre back.- Økonomisk er det en bedre aftale, ja. Men du får ingen detaljer, smiler Jesper MikkelsenFC Midtjylland har desuden forlænget aftalen med målmandstræner Jan Rindom, der nu har papir på samarbejdet til sommeren 2007.

Den om Baba Collins:
Navnet er Babajide Collins. Han fyldte 16 år i december og ankom præcis samtidigt til Danmark fra hjemlandet Nigeria, for at begynde på FCM's fodboldakademi.

Siden er det gået lynhurtigt, og alt tyder på, at karrieren også fortsætter i ekspresfart. Baba Collins har nemlig udsigt til Superliga-debut allerede i foråret.

- Han er et af de største talenter i dansk fodbold overhovedet, lyder det uden omsvøb fra cheftræner Erik Rasmussen, og sportsdirektør Jens Ørgaard følger op:

- Jeg kan ikke mindes at have set en ungdomsspiller herhjemme på den alder, der har et så stort talent. Han er helt fantastisk, og der skulle gerne falde en pæn check af til klubben på et tidspunkt, griner Ørgaard og henviser til, at Collins har potentialet til at blive en rigtig klassespiller.

Baba Collins blev i december hentet til Danmark af Jens Ørgaard i klubben Ebedei, som er FCM's akademi-klub i Nigeria. Her har Collins været under vingerne på den tidligere fodboldstjerne Sunday Oliseh.
Baba Collins startede som planlagt på FCM-akademiet i Ikast, men meget hurtigt stod det klart for folkene i FCM, at der var tale om et talent ud over det sædvanlige. Derfor blev jam straks tilknyttet førsteholdstruppen.
- Han er bestemt med i vores planer for foråret. Han er en ekstremt uortodoks angriber, som er både løbevillig og løbestærk. Han er meget teknisk dygtig, og så er han også overraskende stærk på det fysiske område, hans alder taget i betragtning, siger Erik Rasmussen.
- Men han mangler stadig noget taktisk forståelse. Det er primært det vi skal lære ham nu, fortsætter cheftræneren.

Så god som Zidan ?
Hovedpersonen selv virker på en gang ydmyg og overbevist om egne evner. Den 16-årige spiller har stadig en generthed overfor omgivelserne, men de forsvinder inde på banen, hvor han giver minder om en vis egypter, der tryllede for FCM indtil for nylig.
- Jo, jeg ved godt hvem Zidan er. Jeg ved ikke, om jeg er lige så god som ham, for jeg er stadig ung, men om et par år tror jeg på, at jeg kan lige så meget som ham, siger Collins, der er glad for at få chancen i FCM, selvom det betød et farvel til hjemlandet som 16-årig.
- Ørgaard kom ned og hentede mig, og jeg var meget glad, da han gerne ville have mig med til Danmark. Det er en god og stor klub, som jeg skal spille for, luder det fra Baba Collins, der som de fleste 16-åroge knægte på tærsklen til en professionel karriere også drømmer om store europæiske klubber og landsholdet.
- Mit største mål er a spille for mig land, understreger han.
- Jeg er glad og stolt over, at Erik giver mig chancen. Jeg er god nok til at spille på holdet, slår han fast – en ung mand med selvtilliden i orden.
- Spillerne er også meget imponerede over de ting, som han laver til træning. Og det er vel den største erkendelse han kan få, når holdkammeraterne synes han er noget helt specielt, påpeger Jens Ørgaard.
Et udsagn, der bekræftes af FCM’s anfører:
- Han er en utrolig spændende spiller. Om han er det største talent herhjemme vil jeg ikke prøve på at vurdere, men han har imponeret os meget. Og man må sige, at det er fantastisk, hvis han kan få debut som 16-årig, siger anfører Michael Hansen.

Det andet kommer lidt senere...

Peter Ross

majoren

Spanien-Tur - Målscorere idag!

Indlæg af majoren »

Ved ikke hvem de har spillet mod idag, men hokus-POKUus og Handske har garnet én hver!

majoren

Peter Ross

Re: Spanien-Tur - Målscorere idag!

Indlæg af Peter Ross »

De har mødt Amica Wronki, nr. 4 i Polen...

Startopstilling:

Anders R.
Lindkvist - Bak - Jesper - Nikolai
Pimpong - Hansen - Frandsen - Thyge
Poku - David N.

Kender du slutfacit ?

Peter Ross

majoren

Re: Spanien-Tur - Målscorere idag!

Indlæg af majoren »

Ikke endnu, kan ikke komme igennem på telefonen. Poster lige så snart jeg hører noget.

majoren

majoren

Re: Spanien-Tur - Målscorere idag!

Indlæg af majoren »

Aaaaaaaaaaaaarrrj 2-2 slutfacit

majoren

Peter Ross

Artikel om Søren Skriver

Indlæg af Peter Ross »

Foråret i fare

Han kan glæde sig over det gode vejr – solskin og 17 grader – men ellers er det småt med lyspunkterne for Søren Skriver i FCM’s træningslejr.
Den rutinerede midterforsvarer blev i starten af januar opereret for det springerknæ, der også generede ham og til dels spolerede hele efteråret. Nu siger de mest positive prognoser, at Skriver måske kan være med i de sidste kampe i foråret. Ellers bliver det først til efteråret, og i allerværste fald kan han allerede have spillet sin sidste kamp på topplan.
- Det er surt, og jeg må indrømme, at jeg er utålmodig. Det er svært at se på, når de andre træner for fuld kraft på den gode bane hernede, men jeg kan ikke høre noget, konstaterer Skriver.
Under FCM’s træning mandag formiddag var Søren Skriver med på sidelinjen som video-mand, indtil han midtvejs gik tilbage til hotellet for at styrketræne.
- Jeg cykler en hel del, og i morgen (I dag), vil jeg prøve at lunte en lille tur. Så må vi se, hvordan det går, men jeg skal passe på. Hvis jeg presser for meget på, kan det bare blive endnu værre, siger Skriver.

En flig af knæskallen
Da han skulle opereres i begyndelsen af januar konstaterede lægerne, at en flig af knæskallen sad inde i senen, og det er sandsynligvis hovedårsagen til de smerter, der igennem hele efteråret kostede mange kampe på tribunen for Søren Skriver.
- Jeg aner ikke, hvornår det er sket, men nu er det i hvert fald fjernet, sammen med den betændte del af senen, fortæller FCM-spilleren.
Han havde egentlig sat næsen op efter, at han op nuværende tidspunkt trænede fuldt ud med og dermed var klar til forårets første kamp om tre uger i Parken. Skriver fik en indsprøjtning straks efter efterårets sidste kamp, men den kunne mod forventning ikke kurere skaden. Så der var ingen vej udenom – han måtte under kniven.
- Man kan sige, at jeg fik et 30 års eftersyn, griner 31-årige Skriver, der har optimismen og humøret i behold, trods de lidt dystre udsigter. Lægerne kunne nemlig ikke give nogle garantier. Søren Skriver fik at vide, at han har en god chance for at blive 100 % klar igen, men der er en risiko for, at det ikke sker.
Skriver behøver bare spørge assistenttræner Thomas Thomasberg, der i efteråret måtte opgive sin aktive karriere med den samme type skade.

Har prøvet det før
- Det er jo én af de skader, som nogle gange får spillere til at stoppe. Men jeg giver bestemt ikke op uden kamp, og jeg har faktisk besejret sådan en skader før, beretter Skriver, der tilbage i 1997 også blev opereret for et springerknæ – endda i samme knæ. Det var, da han spillede for Herning Fremad, og dengang kostede det fem måneders pause.
- Jeg sætter mig nogle delmål, for ellers er det umuligt at være tålmodig. Så er det bedre med nogle små sejre hele tiden.
Søren Skrivers kontrakt med FCM udløber til sommer næste år, så forsvareren skulle gerne i fuldt vigør igen, senest til efteråret, hvis karrieren skal forlænges udover kontraktperioden.
- Hvis jeg ikke er kommet i gang til jul, så vil jeg heller ikke forlænge. Så vil jeg videre i livet, for det er ikke sjovt at være i det her miljø i så lang tid, uden at kunne spille. Men den slags tænker jeg egentlig ikke på endnu. Det er tidligt at være pessimistisk, slår han fast.

-----------------------------------
Hmm, ikke videre godt nyt, men det er vel det vi har vidst i lang tid ?

Peter Ross

Peter Ross

KKs dagbog...

Indlæg af Peter Ross »

Dagbog fra Antequera

Halvvejs oppe ad en bjergskråning, hugget ind i klipperne forbereder FC Midtjylland sig på forårets forsvar af Superligaens andenplads.
Man mødes af et fantastisk syn, når man går ud af hotellets hoveddør og kigger til venstre. En lang, snoet vej hæver sig op ad bjerget og slutter ved et plateau, som for et ukendt antal år siden må have taget utallige hårdtarbejdende indbyggere i Antequera meget land tid at etablere. Klipperne er simpelthen hugget væk der, hvor der i stedet er en helt jævn fodboldbane.
Omgivelserne oppe på banen minder lidt om det stadion, hvor Danmark spillede EM-kamp mod Bulgarien i Portugal i juni sidste år. Stejl klippevæg på den ene side – lige så stejl skrænt på den anden. Turen fra hotellet i Antequera til banen tager fem minutter i bil. Sammen med en skrivende kollega fra en dansk avis besluttede jeg dog at tage turen til fods – så kunne man jo også selv få lidt tiltrængt motion.
Og jeg skal nok gå turen igen de kommende dage, men det kommer til at kunne mærkes i benene. Jeg føler mig som en Bjarne Riis uden cykel, da jeg forcerede den stigning, som inde i mit hoved helt sikkert var uden for kategori.
Dagens træning begyndte klokken ni og sluttede små to timer senere. Og det var med bolden i fokus – skudtræning, små øvelser med kegler og driblinger og den slags. Truppen var præget af højt humør, og konkurrence-mentaliteten er tilstede hos hver spiller – ved hver eneste boldberøring. Der klappes og jubles, når bolden hamres op i krydset eller rammes perfekt med en flugter. Og der drilles godmodigt, når nogen kikser.
Såvel Erik Rasmussen som Jens Ørgaard var med i store dele af træningen, og begge fulgte – overraskende – godt med. Dog blev Ørgaard irettesat af cheftræneren, når han ikke lige hentede bolden hurtigt nok.
Nyerhvervelsen David Nielsen faldt godt ind i systemerne, og han beviste sin træfsikkerhed flere gange, selvom Ola Tidman i målet også var tændt og viste flotte ting.
Mens David Nielsen ligner en sikker mand i startopstillingen er der lagt op til hård kamp om målmandsposten. Tidman ser ud til at være en klassemålmand, og Anders Rasmussen viser lige så fine takter.
En spændende duel.
Efter formiddagstræningen fik spillerne fri resten af dagen. Bortset fra Jesper Mikkelsen, der sammen med Ørgaard forhandlede en kontraktforlængelse på plads. Helt naturligt, for Mikkelsen har virkelig været stærk i midterforsvaret, siden han overtog pladsen i efteråret fra den skadede Søren Skriver.
Om aftenen brugte hele FCM-delegationen et par timer på forskellige konkurrencer, blandt andet en quiz om paratviden. Pressen var venligt inviteret med, og vi takkede naturligvis ubeskedent ved at snuppe sejren. Med god hjælp fra holdkammeraterne Jan Rindom og Annie Rune.
Når dette læses har FCM overstået dagens tidlige træning, og så lades der ellers op til eftermiddagens træningskamp mod polske Amica Wronki. David Nielsens første FCM-indsats, og mon ikke den krydres med en scoring ? (2-2, Poku og Hansen)

---------------------------------------------------------------------

Der står videre, at alle spillere er klar, undtagen Skriver, Madsen og Marc Møller. De 2 sidste forventes klar i løbet af ugen. Til gengæld er Frank K. klar igen, og han træner med for fuld skrald, men for at skåne ham, startede han på bænken i dag....

Peter Ross - Ikke med polsk systue, men med skrivekrampe :-)

majoren

Re: Artikel om Søren Skriver

Indlæg af majoren »

Peter skrev: Det er svært at se på, når de andre træner for fuld kraft på den gode bane hernede, men jeg kan ikke høre noget, konstaterer Skriver.

Kan du så få klippet de negle din krage!!! :-))

majoren - slap da af, det er sgu da kun for sjov....

Peter Ross

Re: Artikel om Søren Skriver (OT)

Indlæg af Peter Ross »

Det er sgu da bare mine fingre der er for fede ;-)

Men kunne det ikke også tænkes, at han har fået så langt hår, at det dækker for ørene ? :-/

Peter Ross

Besvar