Vil vores spillere det nok, og har Erik fundet det rette setup, så kan alt ske
Onside varmer op med denne historie:
Aftenens UEFA Cup-dyst mellem CSKA Moskva og FC Midtjylland spilles for lukkede døre på Dinamo Stadion i den russiske hovedstad.
CSKA Moskva fik nemlig både bøde og tilskuer-karantæne efter UEFA Cup-semifinalen i foråret imod italienske Parma.
Italienernes målmand Luca Bucci blev dengang ramt i hovedet af fyrværkeri kastet fra tilskuerpladserne.
Derfor har begge klubber kun fået lov til at invitere 75 gæster, sponsorer og samarbejdspartnere indenfor.
Ifølge TV3-Sportens kommentator i Moskva, Anders Lund, er der lagt op til en særdeles hård kamp og tæt trafik på midtbanen, da begge hold på det nærmeste stiller med fem mand hver omkring midtercirklen.
Og det kan blive midtjydernes fordel, at CSKA er et udpræget kontrahold, der nu skal ud og skabe kampen mod de danske undersåtter.
Hjemmeholdet er uden angrebs-esserne Ivica Olic og Zhirkov. Desuden var den brasilianske stjerne Vágner Love ikke med i weekendens kamp for russerne og er yderst tvivlsom til aftenens kamp.