Sahl skrev: ↑28. maj 2018, 15:25
Hvis argumentation er, at man får flere kampe mod bedre hold, så kan vi da bare lave en 4 holds liga? Så må det jo være bedst for alle..
Det kan også være, at 1 og 2 div ville dø ud og miste en del økonomi, da man ikke kan komme op i det forjættede land, så bliver der jo stilstand.
2 faste nedrykkere i en 10 holds SL ?? er det seriøst?. Så kan de fleste hold jo ikke bruge penge, da der altid vil være risiko for nedrykning selv for FCM.
Men argumentation for, at kvaliteten bliver bedre er, at man så kan få bedre setups hos de klubber der tumler op og ned pt. Derudover vil de unge talenter hvis de er gode nok jo give noget kvalitet hvis de får chancen.. Mange hold smider jo netop talenterne væk når de rykker op i stedet for, at satse lide på dem.
Lad nu være med at lave stråmænd. Der er ingen, der taler om en 4-holds liga. Skulle jeg så også udvide dit argument til, at du åbenbart går ind for en 100-holds liga? Det er jo ikke seriøst.
Antallet af hold afhænger af, hvad man vil med ligaen. Vil man udbrede fodbolden til folket og sikre alle større byer et hold uagtet niveau, så er det fint med en 16-holds liga. Kvaliteten bliver bare derefter. Der er hverken økonomisk eller tilskuer-mæssigt grundlag til 16 hold i DK. Vi har jo allerede markante problemer i 14-holds ligaen, hvor flere hold halter efter på faciliteter og økonomi. 16 hold vil betyde et markant tab af indtægter for stort set alle klubber, da tv-indtægterne og tilskuere-indtægterne vil falde markant. Det vil betyde lavere budgetter og dermed færre lønkroner at smide i truppen, så man ikke længere vil kunne tiltrække spillere af samme kvalitet udefra, ligesom de største talenter vil skifte væk tidligere. Det vil gøre, at DK ikke længere kan konkurrere europæisk. De skrev tidligere noget med, at når Sverige og Norge kunne have 16-holds ligaer, så kunne vi også. Men det er altså ikke en sammenligning, der falder ud til 16-holdsligaens fordel. Sverige kører med 16 hold i deres liga, og selvom de er 70% flere indbyggere, og dermed har langt større grundlag for en 16-holds turnering end DK, så er de rangeret som nr 22 på UEFA-listen, hvor DK er nr 17. Norge har færre indbyggere og deres 16-holds liga har gjort, at de rangerer på højde Liectenstein i europæisk sammenhæng.
https://kassiesa.home.xs4all.nl/bert/ue ... k2018.html Om noget er Norge og Sverige eksempler på, at en 16-hold liga ikke er nogen god idé, med mindre det alene handler om at udbrede lavkvalitetsfodbold mest muligt.
En 10-holds liga vil samle ressourcerne på færre klubber, der så vil kunne få bedre økonomi og dermed bedre spillere. Der vil sandsynligvis både være tale om at de penge bruges på undenlandske spillere og de bedste danske talenter. Dette vil kunne bruges til større europæisk succes, som igen kan generere flere penge. Man kunne køre med 1 nedrykker og så en play-off, så ville nedrykningsrisikoen ca. værre det samme som i dag. Der er dog kun FCK, BIF og FCM som føler sig sikre nok på kontinuerligt at være toppen,til at de går ind for en 10-holds liga. Alle andre er bange for nedrykningen, som vil kunne være katastrofalt. Derfor får vi ikke en 10-holds liga, men hvis målet er at skabe europæisk succes og bedre økonomi i klubberne, så er det vejen frem.