oros skrev: ↑9. okt 2017, 08:57
PH1978 skrev: ↑9. okt 2017, 06:12
Steffen am skrev:
Er lidt nysgerrig på om han er en del af Red Bull familien og kommer til at praktisere noget Brøndby light?
Men i øvrigt interessant at Randers også har kigget ud over landets grænser, når man tænker på guldtrænere Kuhn og Glen (+ Priske og Friis) er fri på markedet
Udover det, så også Søndergaard, Mølby og Jonas Dal ledige.
Glen kan sagtens være blevet dømt for besværlig, eftersom han nu to gange er blevet fyret/har sagt op efter kontroverser med ledelsen. Friis er ikke nødvendigvis cheftrænermateriale, men Priske givetvis er det. Jeg tror måske, at Glen skal ned i 1DIV og vende en tur, og hvis ikke Vejle havde én kunne det være en interessant klub for ham.
Jonas Dal har vel egentligt ikke præsteret noget, ud over en god sæson i Hobro med en dårlig afsked. Derudover, er han vist stadig i Kjellerup.
Sent from my iPhone using Tapatalk
I Randers begrunder man bla. valget med, at man havde brug for friske øjne fra én, der ikke havde en mening om Randers på forhånd. Derfor kiggede man udenfor landets grænse. Efter min bedste overbevisning er det også godt for suppen med nyt blod. Det har sq været indavl og klubrotation længe - omtrent ligeså længe som Morten Olsens røde tråd faktisk. Måske kan det inspirere andre?
Det er bestemt forfriskende, at Randers hiver en ubeskrevet udenlandsk træner til Danmark. Forhåbentlig kan han bringe nye ideer og fornyelse til ligaen og Randers med, men jeg må også indrømme, at jeg nærmere tror, at han flopper end bliver "den næste Zorniger". Jeg tror i Randers nuværende situation ville de være bedre stillet med et mere sikkert kort, der kender ligaen.
Jeg har ikke lavet en statistisk opgørelse, men for hver Roy Hodgson eller Zorniger, så er der altså også en Rene Meulensteen, Søren Åkeby, Ariel Jacobs og Roland Nielson, men de er jo forlængst gået i glemmebogen, da de netop aldrig blev en succes. Det er altid et sats og en risiko, når man hiver en mand ind, der ikke kender dansk fodbold, kulturen, ligaen og landet m.v.
Dog vil jeg gerne give point til Gravgaard for ikke at træffe det kedelige leverpostejsfarvede valg, der havde været Søndergaard, Mølby eller forfremme Enevoldsen, og i stedet for trække et lod i den klassiske danske tombola af de gammelkendte trænere. For os der ser på Randers fra sidelinjen glæder jeg mig i hvert fald mere til at se, hvad Moniz kan bibringe ligaen end nogle af de nævnte danske trænere, selvom jeg ikke vil være overrasket, hvis han ikke er i Randers om en sæson eller to, og i stedet for går over i historien som den næste Meulensteen fremfor den "nye Zorniger".