Efter at have fulgt diskussionen fra sidelinjen i et stykke tid, så synes jeg, at lige præcist det markerede er problemet. Vel at mærke fra begge sider.Kent skrev:Når jeg alligevel er lunken over for det, så handler det mest af alt om, at jeg ikke synes argumenterne for det hænger sammen. Divisionsforeningen taler om, at sørge for, at folk med karantæne ikke kommer på tribunerne - og det må så hænge sammen med, at dem der har karantæne, er dem, der skaber problemer, og ved at få dem fjernet effektivt, så regner man med at problemerne mindskes.
Jeg er helt enig i, at kortet ikke er blevet solgt særligt godt på nogen måde, men modstanderne er så sandelig heller ikke bedre.
I denne tråd er der f.eks. flere, som har efterlyst grunde til, at visse folk er imod kortet. Svarene er mere eller mindre i disse kategorier:
1. "Beskidte" svar, som angriber personen, der spørger
2. Generelle holdninger mod kortet uden at underbygge med data eller gode begrundelser
3. Bortforklaringer med et snert af sølvpapirshat
Jeg hørte også Politikens podcast, hvor de rørte ved emnet med Claus Thomsen og formanden for de danske fanklubber. Jeg synes ikke, at nogen af de to herrer kom med nogle gode argumenter for eller imod. Det handlede mest af alt om flueknepperi af enkelte ord i en tidligere udmelding.
Som jeg læser debatten så foregår det generelt på mudderkastningsniveau og med argumenter, som ikke er underbygget af reel data og det sender diskussionen ned på et lavere niveau end det vi kan forvente fra politikerne når der udskrives valg ingen længe.
Så bliver begge parter af modparten (og neutrale) opfattet som useriøse, og det er givetvist ikke den rigtige vej mod at finde en løsning, som begge parter er tilfredse med.
Men på den anden side, så ender det jo også bare med, at begge parter er enige om at være uenige og ellers fortsætte mudderkastningen
Nu hvor det er besluttet af klubberne gennem divisionsforeningen, at de støtter away kortet, hvad har fanklubberne så af reelle og dataunderbyggede argumenter for, at det ikke hjælper? Og hvilke forslag har man bragt på banen for at løse de problemer, som divisionsforeningen vil løse med away kortet?
Hvis modstanderne af kortet har ret, så vil det jo ret hurtigt blive klart, men så skal der findes en anden løsning. Og hvis man på det tidspunkt har en "hvad sagde vi" holdning, får man i hvert falde ikke mulighed for at komme med konstruktive forslag