Jeg har engang for længe siden peget på, at Erik kunne gå hen og blive det mest indbringende salg i klubbens historie, men Sisto er en spiller som jeg tror, der er muligheder for der kan opstå en decideret budkrig omkring. Hans stil og talent, flow, overblik mv vidner om, at der øjensynligt er tale om en stjerne i svøb. Det er desværre kun et spørgsmål om tid før hans dage på heden er talte. Det er jeg slet ikke et øjeblik i tvivl om. men billig bliver han (forhåbentlig) ikke.
Angående priser så er det særdeles svært at vurdere eftersom der dels er et VM under opsejling, hvilket kan gå hen og påvirke markedet, dels for vores eget vedkommende, at vi (trods de relativt gode indtægter fra tv-penge) stadig er økonomisk pressede og fx endnu ikke (i al fald ikke officielt) har en hovedsponsor i udsigt eller for den sags skyld fik den førsteplads, som måske var det egentlige mål og således baggrunden for, at man bl.a. afslog buddet på 12 mio. for Sylvester Igboun (Villareal?) i vinterens vindue...
Trods skaden i foråret er Erik en spiller der bør indbringe 2.5-3 mio. Euro, mens Banggård 1,5-2, JJ (grundet kontraktudløb og svingende præstationer) 0,5-1, Sylvester (har nu bevist han også kan score mål, hvorfor hans værdi må være stigende) 1,5-2, Izunna (skaden spiller ind, men ellers en mand der med sine kvaliteter kan og bør blive meget dyrere) 1-2, Lössel 1-1,5, Andersson 1,5-2,5, Duncan 1-1,5, Sisto 1,5-2,5+ --> måske er priserne i virkeligheden urealistisk høje sammenholdt med situationen klubben står i
Desforuden er der en masse men'er/ubekendte - både transfer og rent trupmæssigt... fx en Tim Janssen, der desværre ikke har haft den heldigste tid i klubben so far, hvilket i øvrigt også kan siges om Hedinsson. Hertil kommer spillere der vender eller ikke vender tilbage til klubben, folk der rykker op eller evt. sælges fra ungdomsrækken? Kontrakter - som fx forlængelsen med Dichov og det samtidige farvel til Kolja eller eventuelle indkøb (frie transfers evt.) som (realistisk set) må foretages såfremt, der virkelig skulle ryge 5-6 profiler.