AlwaysFCM skrev:Men tvivler også på, om lars vil til en klub som FCM. Det lyder til i ovenstående link, at hans ambitioner er høje, og at han regner med at spille på et meget højt niveau.
Jeg er sådan set enig, og selvom det var mig, der introducerede Lars Jacobsen i den anden tråd, så tror jeg heller ikke han er realistisk. Mest fordi jeg ikke tror, at han gider spille i FCM - det tror jeg ikke vil kunne motivere ham.
Men spørgmålet er, hvor kræsen han kan tillade sig at være. Hvor attraktiv er han egentlig? Når man ser på hans karriere efter skiftet fra FCK i 2007, så har han ikke været fast mand nogen steder, og har haft en del korte ophold uden succes i engelske midt- og bundklubber. Han har brug for nu at finde et sted med fast spilletid, og spørgsmålet er, hvor han kan finde det henne? Et bud kunne være en tysk midterklub, men han har floppet i både Nurnberg og Hamborg, så det er ikke sikkert at bundesligaen ligefrem længes efter ham. Et oplagt skifte ville være til OB, men de har lige forlænget med Ruud (og har også Mendy til pladsen), så det virker tvivlsomt. Mit gæt vil være, at han skifter til en udenlandsk sekunda-klub.