Albæk har helt sikkert potentiale til at blive en etableret spiller på førsteholdet, ligesom han desuden må regnes som en vigtig mand i rotationssystemet - ikke mindst hvis klubben skulle sikre sig europæisk deltagelse i næste sæson.
Når det så er sagt så virker det, alt efter eventuelle ændringer (salg) blandt de nuværende midtbanespillere i vinterens transfervindue, som en oplagt mulighed at forsøge at udleje ham i foråret. Dette dels med henblik på den kommende slutrunde, hvor fast spillertid selvfølgelig vil forbedre hans chancer og niveau (pris), og dels med henblik på næste sæson, hvor der i sommerens vindue, alt efter slutplaceringplacering, klubbens satsninger, udfaldet af Danmarks (og div. FCM-spilleres) præstation under den pågældende slutrunde mv., kan være sket væsentlige ændringer i truppen.
Med andre ord er Mads Albæk på flere måder en fremtidens mand. Hvad enten det bliver som etableret spiller i FCM

eller som et næstkommende transferhit, så kræver det imidlertid at han får lov at få fast spilletid.