Ulvegraven.dk

Jeg har længere tid reflekteret over, hvordan dommere bliver behandlet før, under og efter fodboldkampe. Senest har der været overfaldet på dommeren i kampem mellem Ankaragücü og Rizespor samt at der i græsk fodbold skal spilles uden tilskuere frem til midten af februar grundet trusler mod to dommere - bare for at opridse dagens nyheder.

Vi er stadig milevidt fra den adfærd i Danmark, men der er efterhånden også en del ulækre historier fra den danske andedam:
- Dommer truet på livet af spiller: - Han sagde, at jeg skulle slås ihjel
- Dansk dommer truet på livet: Spiller idømt fængsel

Derfor ønsker jeg at starte en dialog om dette emne her på Ulvegraven. Det er afgørende, at vi tager en åben og ærlig dialog om de uskrevne regler i fodbold og definerer klare grænser for adfærd. Jeg er udemærket klar over, at fodbold for mange af os, ikke blot et spil; det er en lidenskab, der fylder vores hjerter med glæde og smerte. Netop derfor er måden, vi behandler spillets vogtere - dommerne - på, et spejlbillede af vores samlede sportsånd og kultur.

Hvor går grænsen?

Jeg syntes at det foredrag med Jakob Sundberg som FCM afholdte i sidste uge var en aha oplevelse for mig. Der forklarede han hvorfor de tog de afgørelser de tager og hvordan alle dommerne kommunikerer med hinanden under kampe

Jeg tror mere af den slags åbenhed fra dommerne vil hjælpe meget


Der jeg er mest frustreret over kendelser, er de gange, de ikke forklarer hvorfor der dømmes som der gør.

Kan klart anbefale at se Viasats programserie om VAR, der er der en del åbenhed og AHA oplevelser

Vi skal være glade for at nogen gider dømme fodboldkampe. Dommere er ikke robotter og det vil aldrig blive ens. Vis en episode i slowmotion og spørg en fan fra hvert hold om det var rigtigt eller ej, ofte vil du få to svar, fordi fodboldfans er subjektive. Selv kommentatorer er subjektive. Jo nogle gange er en episode så indlysende, at det er hævet over enhver tvivl, men for det meste er det små ting der er afgørende.
Det er jo nærmest et milimeter-demokrati som vi fans vil have.

Det er ikke noget nemt job som dommerne påtager sig. Det må være svært at hverve nye. Tænk at dømme ungdomskampe hvor forældre også står og opfører sig dårligt, mon ikke vi alle har krummet tæer over nogen når selv børn spiller.

Men ja åbenhed er vejen frem. Lad os lære dommerne at kende. Hvem husker ikke Collina, ham den skallede. Eller Kim Milton Nielsen. Der er mulighed for at udvikle "faget". Professionalisme er også vejen frem, lad os få fuldtidsdommere i superligaen, og de øverste europæiske rækker. Med alle de penge der er i fodbolden, er det tosset at der ikke er mere fokus på dem som dømmer kampene.