Side 1 af 1

bold.dk blog

: 8. jul 2015, 16:16
af Arff
Jeg har skrevet en lille blog om den kommende sæson, om Glens pludselige opsigelse og omkring mange andre af mine tanker omkring FC Midtjylland. Jeg poster den her, da jeg tænker den kan være grundlag for en hyggelig debat, og for at høre Jeres tanker og holdninger omkring emnet, og også meget gerne også ris og ros, hvis I har det :-)

http://www.bold.dk/blog/vis.php?blog_id=2978&post_id=2

Re: bold.dk blog

: 8. jul 2015, 17:01
af WBW
Arff skrev:Jeg har skrevet en lille blog om den kommende sæson, om Glens pludselige opsigelse og omkring mange andre af mine tanker omkring FC Midtjylland. Jeg poster den her, da jeg tænker den kan være grundlag for en hyggelig debat, og for at høre Jeres tanker og holdninger omkring emnet, og også meget gerne også ris og ros, hvis I har det :-)

http://www.bold.dk/blog/vis.php?blog_id=2978&post_id=2
Fedt med den opblomstring af blogs og debatter vedørende FCM, som popper frem på nettet i denne sommer. Viser endnu engang at FCM pt er den mest spændende klub i DK.

Nu er det jo mere eller mindre kendt for alle at du er glødende FCM fan, hvilket jeg også synes din blog bærer præg af, i forhold til at du fint inde i alle tingene der sker i FCM. Jeg synes som sådan indlægget er ganske udemærket, den er velformuleret og giver en rigtig fin gennemgang af situationen samt et par personlige holdninger. Ved ikke om det er starten på at du vil til at skrive flere blogindlæg på bold, jeg vil ihvertfald følge med derinde hvis det er tilfældet :)

Hvis jeg skal komme med lidt forbedringsforslag til en anden gang, så kunne det være fint med lidt ekstra vinkler på tingene. Synes hurtigt det bliver en opremsning af kendte ting fra medierne. Det ville gøre indlægget langt mere interessant hvis der var flere personlige holdninger, uddeling af insiderviden (som man fornemmer du har) samt flere oplæg til debat og diskussion.

Af fremtidige emner kunne være: belysning af hierakiet i truppen, en gennemgang af de forskellige træners kompetencer og træningsansvar, måske du kunne undersøge lidt vedrørende ledelsen (især i forbindelse med din kritik af Steinlein). Snakke med trænere og spillere kunne også være interessant.

Men det afhænger alt sammen selvfølgelig af hvor meget tid man vil bruge på det og hvor meget man vil dele ud af den viden man får ved at se træningerne.

Men bliv endelig ved med at blogge om vores kære klub :D

Re: bold.dk blog

: 8. jul 2015, 19:53
af Sniper
Jeg ku godt li din blog Arff ;)

Re: bold.dk blog

: 9. jul 2015, 08:23
af Kent
Jeg er måske knap så optimistisk som dig ift den kommende sæson. Det er begrundet i, at jeg er stor fortaler for kontinuitet, og hvis der er noget, der mangler lige, så er det kontinuitet.

Udefra set ligner vi jo en klub i opløsning Herfølge-style, der ikke er i stand til at håndtere succes. Succestræneren, der om nogen har talt om kontinuitet, er smuttet, der er uro og utilfredshed i kulissen og vi står overfor en større udskiftning af profiler i spillertruppen. Det er ikke ligefrem den sikre opskrift på succes, hvis du spørger mig.

Derfor er der en række ting, som bliver afgørende:
1) Hvem bliver den nye træner? For mig at se, er der ingen tvivl om, at det er nødvendigt at hente en kapacitet ind. Vi skal et skridt op fra Glen. Det duer ikke med en Jonas Dal, der har for lidt erfaring. Det skal være en, der kan skabe ro i omklædningsrummet og klubben fra dag 1, og for at det kan lade sig gøre, skal det være en med noget pondus.

2) Kan vi skaffe erstatninger for de spillere, der smutter? Smartodds skal i den grad stå sin prøve, men det samme skal klubbens evner til at sælge projektet til spillere, der ikke umiddelbart tænker FCM som deres næste destination. Indtil videre har vi haft lidt blandet succes med det. Både i vinters og nu er vi blevet afvist af en del spillere, som ikke finder os attraktive nok. Det skal lykkes os at lukke nogle handler 'over niveau', hvis vi skal lukke hullerne efter Pione, Sly, , Izu, Erik mv.

3) Hvordan går det i Europa? Hvis vi skulle ende i et gruppespil, hvordan reagerer truppen så på det? Det er mange kampe, og kan man holde fokus på to turneringer? Det har vi ikke prøvet før, og erfaringen fra andre siger, at det er svært. Den anden vej rundt, kan man så også spørge, hvordan truppen reagerer, hvis vi ikke kommer i gruppespil? -Det er et af sæsonens store mål, som der har været bygget op til over 1 år - hvis det kikser, hvor dybt vil skuffelsen så sidde? Vi har før set, at vi mister pusten lidt i ligaen efter Europa-exit.

Så jeg synes, at der er rigtig mange udfordringer lige nu, og meget lidt der taler for at den kommende sæson bliver en gentagelse af den forrige. Der er rigtig mange ting, der kan gå galt og ikke meget, der taler for succes. Men ok, sådan havde jeg det også før starten på sidste sæson, og det gik jo meget godt :-) Ligesom der, tror jeg at starten bliver ekstremt afgørende. Hvis vi kommer godt fra land, så kan man overkomme mange ting, som ellers ville skabe problemer. Så det er vigtigt med medgang fra start - hvis vi så kan have lidt af de patenterede AaB-marginaler i Chl og ligesom dem kvalificere os til gruppespillet grundet enten en bestikkelsessag eller match-fixing, så tager vi gerne det med ;-)