@PR - jeg har intet dårligt at sige om dit svar - tvært imod

mange tak for det.
Min kommentar skal måske også ses i lyset af en anden bemærkning der faldt for nogle dage siden i en anden tråd - vist nok fra Hekler, der konkluderede at debatten, eller dele heraf, udgjorde den største trussel (endog eneste) mod holdet og klubben - hvilket jeg, undskyld formuleringen, synes er noget ævl. Ligesom jeg i øvrigt fandt tonen i det pågældende indlæg mere egnet som placeret under definitionen "dybt problematisk", end tilfældet var for dit. Hvilket jeg gerne vil beklage, idet jeg også noget overilet tolkede ovenstående som værende i en form for konsensus med hans, og derfor, trods det fremlagte initiativs fremragende formål, måtte give mit besyv med fra en unødvendig defensiv position. (Kom selv netop fra en stresset situation og var nok lettere nærtagende da jeg i S-toget læste og tolkede ovennævnte, hvilket jeg altså beklager såfremt det blev lidt bombastisk og overfortolket i mit indlæg)
Jeg forestiller mig ikke at du eller ret mange andre herinde måtte ønske at ødelægge debatkulturen på Graven. Der er altid undtagelser, men det er svært at komme udenom - hvilket du i øvrigt fint understreger mht. FB, hvor jeg personligt normalt afholder mig fra at skrive da det desværre ofte ender i en umoden gang hat og briller.
Jeg studsede som nævnt over begrebet syndebuk såvel som formuleringen vedr. opbakning. Dette mest af alt fordi jeg selv har både positive og negative holdninger til både kollektivet og de enkelte aktørers præstationer, og fordi jeg mener at sådanne er til debat - hvad enten det hjælper eller ej. Ting skal starte et sted og gerne nedefra hvis det kommer dertil. Også når det går dårligt - hvilket jeg, som en af dem der har fulgt med i mange år, jo er mere end alm. bekendt med som en vedvarende konsekvens af spillet i sig selv og følgelig heraf også det at være fan af fx FCM.
Mht. negative røster, og forsvaret for disse såfremt de er sobre og velovervejede og fleksible mht. modargumenter, så kan det tilføjes at det IMO farligt at forblive i en naiv tro på noget eller nogen, hvis betingelser for ideologien ikke er til stede. Der skal være minimum en der påpeger at kejseren står i bar røv på torvet for at der er andre (herunder også dem kritikken vedrører - personer som man altså ikke nødvendigvis bør ofre, men som man i princippet kan lade refleksionen komme til gode) som opdager eller tør erkende/vedkende sig denne realitet. Omvendt dog med forbehold for at dette altså ikke udspringe af et forsøg på hetz eller for den sags skyld ens egne ideologiske overbevisninger og stålsatte argumentation. Noget som der jo kan findes eksempler på flere steder

og som indrømmet gør debatten både problematisk og til tider ligefrem underlødig . Herved opnås kort sagt kun skyttegravskrig og refleksionen og debatten drukner til gengæld for dumme bemærkninger og en utilfredshed der (indrømmet) i princippet, eller i al fald i teorien, nok skal kunne nå helt ind i hovedet på den enkelte aktør og påvirke spillet på og uden for banen. --> BEMÆRK, at jeg her mener at initiativet omkring underskriftindsamlingen psykologisk set kan spille en større rolle end en debat herinde.
Jeg er på alle måder enig omkring syndebuks-problematikken - det er altid skidt når man vælger dette som kompensation for noget andet, men en aversion mod denne adfærd bør ikke resultere i en total afvisning af muligheden for også at pinpointe aktøren. Også selvom det gør ondt på denne, eller det kan virke usympatisk/kynisk at forholde sig realistisk.
Jeg håber du forstår hvor jeg vil hen, for jeg er helt på linje med det jeg mener at have forstået som din indgangsvinkel. Hav en god aften og weekend
