Omdefinering af "Den sorte tråd"?
: 2. okt 2012, 15:40
I kølvandet på i går, har jeg siddet og funderet lidt over tingenes tilstand i klubben. Det var egentlig ikke meningen, at det skulle ende i noget særligt, men jeg har alligevel brygget en mindre smøre sammen. Jeg påstår ikke at stå med noget facit; det er snarere for at få afløb for nogle af de ting, man uvægerligt kommer til at tænke på...
---
Mange Midtjylland-fans har på et eller andet tidspunkt (således også jeg) måttet spørge sig selv, om den gennemgribende reform, "Den sorte tråd", der blev sat i søen for cirka halvandet år siden i FC Midtjylland, var det rigtige for klubben. Det er der i den grad delte meninger om. Personligt kunne jeg dengang godt se fornuften i tiltaget, men det var også med visse forbehold - for kunne det nu lade sig gøre, at et hold som vores kunne transformeres til et tiki-taka-spillende mini-Barcelona?
Det mener jeg som sådan ikke, vi har fået et endegyldigt svar på. Dertil har vi behov for, at flere generationer ryger igennem "møllen". Til gengæld synes jeg at kunne skimte en allerede nu mærkbar konsekvens for førsteholdet.
Umiddelbart virker det som en rigtig god idé, at én spillefilosofi gennemsyrer hele klubben fra Superligatruppen til akademiholdene, for det skulle i teorien gøre overgangen fra den ene aldersgruppe til den næste mere naturlig. Jeg forstår og beundrer denne tanke.
Det problem, jeg ser, er i den endelige overgang fra U-19 til A-holdet. Nu er jeg på ingen måde ekspert i ungdomsholdene (det er der andre, der kan sige en masse mere om), men den væsentligste forskel på vores ungdomshold og vores Superligahold er vel, at det er okay med en del nederlag til førstnævnte, hvis bare spillestilen udvikler spillerne. Vi vinder ikke mesterskaber på stribe på ungdomsfronten lige nu, men mindre kan også gøre det.
Sværere er det med Superligaholdet, for de har logisk set den nærmest modsatte mission - point er vigtigst. Dog har man alligevel valgt at lægge strukturen om på førsteholdet pr. omgående, og jeg føler, at spillestilen bliver en hæmsko for vores trup, hvis vi bare møder en smule modgang. Spillerne virker i så fald forkrampede i deres spil, og det resulterer i, at vores boldbesiddelse (som er alfa og omega i hele filosofien) ikke bliver anvendt til noget positivt. Tværtimod prøver vi at pumpe vores boldbesiddelsesprocent kunstigt op ved endeløse tilbagelægninger til målmanden. For mig at se kan det ikke være et succeskriterie at holde på bolden, hvis det foregår på egen banehalvdel - endda samtidig med, at man ikke fører kampen.
Jeg ved, der lå en vis markedsføringsstrategi i, at man meldte ud, at FCM skulle gøre den som et dansk mini-Barcelona. Det skulle være underholdende. Men hvis man kigger på spillet i indeværende sæson og i store dele af sidste sæson (hvor man dog ikke brokkede sig alverden over det, fordi resultaterne og humøret i truppen var fint), synes jeg, man ser det stik modsatte. Nærmest alle vores kampe får prædikatet "kedelige", og hvis de ikke gør, er det som regel på grund af enkeltmandspræstationer, besynderlige forsvarsfejl, kogende temperamenter eller lignende.
Da jeg for en uges tid siden ville prøve at ruske lidt op i den grå havregrød med en åbning på en kamptråd til FCM-Brøndby, ville jeg hive nogle af de seneste head-to-head-opgør frem, der skulle bekræfte folk i, at det var en god idé at tage på stadion for at se FCM forsætte det gode tag på Brøndby. Vi havde jo vundet de sidste fire kampe imod de blå-gule, og jeg dykkede ned i arkiverne for at finde højdepunkter. Jeg droppede dog at tage videoerne med, da jeg så overskifterne på de klip, jeg fandt:
http://tv2sport.dk/midtjyske-ulve-aad-b ... amt-opgoer
http://tv2sport.dk/broendby-saenket-af- ... raffespark
http://tv2sport.dk/fcm-vinder-kedelig-dyst-i-broendby
FCM-SønderjyskE i går aftes er også et fint eksempel. Her tænker jeg ikke på det faktum, at vi lukker tre mål ind og taber kampen på skuffende vis, for anden halvleg blev en underlig konsekvens af rotationer og satsninger. Snarere tænker jeg på første halvleg, der må have kedet alle andre end FCM- og SønderjyskE-fans i søvn. Ja, det regnede, og ja, SønderjyskE's fornemste mission er vel netop at slå et hjemmeholds spil i stykker sådan en dag, men man må være pragmatiske og have en plan imod den slags. Det skal simpelthen være muligt.
Tilbage står tvivlen. Pt. befinder FC Midtjylland sig i en situation, hvor spillet ud over at være kedeligt heller ikke kaster nok point af sig. Er vi stadig på rette spor, eller er det galt, det her? Kan man finde en middelvej, hvor samtlige akademihold stadig praktiserer den boldbesiddende fodbold samtidig med, at førsteholdet har lidt friere tøjler til rent faktisk at lægge strategien efter de spillere, der er til rådighed?
---
Mange Midtjylland-fans har på et eller andet tidspunkt (således også jeg) måttet spørge sig selv, om den gennemgribende reform, "Den sorte tråd", der blev sat i søen for cirka halvandet år siden i FC Midtjylland, var det rigtige for klubben. Det er der i den grad delte meninger om. Personligt kunne jeg dengang godt se fornuften i tiltaget, men det var også med visse forbehold - for kunne det nu lade sig gøre, at et hold som vores kunne transformeres til et tiki-taka-spillende mini-Barcelona?
Det mener jeg som sådan ikke, vi har fået et endegyldigt svar på. Dertil har vi behov for, at flere generationer ryger igennem "møllen". Til gengæld synes jeg at kunne skimte en allerede nu mærkbar konsekvens for førsteholdet.
Umiddelbart virker det som en rigtig god idé, at én spillefilosofi gennemsyrer hele klubben fra Superligatruppen til akademiholdene, for det skulle i teorien gøre overgangen fra den ene aldersgruppe til den næste mere naturlig. Jeg forstår og beundrer denne tanke.
Det problem, jeg ser, er i den endelige overgang fra U-19 til A-holdet. Nu er jeg på ingen måde ekspert i ungdomsholdene (det er der andre, der kan sige en masse mere om), men den væsentligste forskel på vores ungdomshold og vores Superligahold er vel, at det er okay med en del nederlag til førstnævnte, hvis bare spillestilen udvikler spillerne. Vi vinder ikke mesterskaber på stribe på ungdomsfronten lige nu, men mindre kan også gøre det.
Sværere er det med Superligaholdet, for de har logisk set den nærmest modsatte mission - point er vigtigst. Dog har man alligevel valgt at lægge strukturen om på førsteholdet pr. omgående, og jeg føler, at spillestilen bliver en hæmsko for vores trup, hvis vi bare møder en smule modgang. Spillerne virker i så fald forkrampede i deres spil, og det resulterer i, at vores boldbesiddelse (som er alfa og omega i hele filosofien) ikke bliver anvendt til noget positivt. Tværtimod prøver vi at pumpe vores boldbesiddelsesprocent kunstigt op ved endeløse tilbagelægninger til målmanden. For mig at se kan det ikke være et succeskriterie at holde på bolden, hvis det foregår på egen banehalvdel - endda samtidig med, at man ikke fører kampen.
Jeg ved, der lå en vis markedsføringsstrategi i, at man meldte ud, at FCM skulle gøre den som et dansk mini-Barcelona. Det skulle være underholdende. Men hvis man kigger på spillet i indeværende sæson og i store dele af sidste sæson (hvor man dog ikke brokkede sig alverden over det, fordi resultaterne og humøret i truppen var fint), synes jeg, man ser det stik modsatte. Nærmest alle vores kampe får prædikatet "kedelige", og hvis de ikke gør, er det som regel på grund af enkeltmandspræstationer, besynderlige forsvarsfejl, kogende temperamenter eller lignende.
Da jeg for en uges tid siden ville prøve at ruske lidt op i den grå havregrød med en åbning på en kamptråd til FCM-Brøndby, ville jeg hive nogle af de seneste head-to-head-opgør frem, der skulle bekræfte folk i, at det var en god idé at tage på stadion for at se FCM forsætte det gode tag på Brøndby. Vi havde jo vundet de sidste fire kampe imod de blå-gule, og jeg dykkede ned i arkiverne for at finde højdepunkter. Jeg droppede dog at tage videoerne med, da jeg så overskifterne på de klip, jeg fandt:
http://tv2sport.dk/midtjyske-ulve-aad-b ... amt-opgoer
http://tv2sport.dk/broendby-saenket-af- ... raffespark
http://tv2sport.dk/fcm-vinder-kedelig-dyst-i-broendby
FCM-SønderjyskE i går aftes er også et fint eksempel. Her tænker jeg ikke på det faktum, at vi lukker tre mål ind og taber kampen på skuffende vis, for anden halvleg blev en underlig konsekvens af rotationer og satsninger. Snarere tænker jeg på første halvleg, der må have kedet alle andre end FCM- og SønderjyskE-fans i søvn. Ja, det regnede, og ja, SønderjyskE's fornemste mission er vel netop at slå et hjemmeholds spil i stykker sådan en dag, men man må være pragmatiske og have en plan imod den slags. Det skal simpelthen være muligt.
Tilbage står tvivlen. Pt. befinder FC Midtjylland sig i en situation, hvor spillet ud over at være kedeligt heller ikke kaster nok point af sig. Er vi stadig på rette spor, eller er det galt, det her? Kan man finde en middelvej, hvor samtlige akademihold stadig praktiserer den boldbesiddende fodbold samtidig med, at førsteholdet har lidt friere tøjler til rent faktisk at lægge strategien efter de spillere, der er til rådighed?