Side 1 af 2

Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 11:26
af JeppeO
Hej Alle

Indnu engang må man konstatere at der slet ikke er gang i salget til en kamp på MCH Arena.. Denne gang en meget afgørende Kvalifikationskamp til EL. Jeg synes det er en meget skidt tendens, vi er inde i.. Siden Zidan har vi stort set ikke været tæt på at fylde SAS/MCH Arena, bortset fra et par enkelte kampe mod FCK og Brøndby. Og det er på trods af, at der er et hav af fribilletter i omløb, så det næsten ikke kan lade sig gøre at få lov at betale for en billet....

Er godt klar over at tendensen er ens over hele landet, men det kunne da være sjovt med en analyse af hvad det skyldes her i Midtjylland.

Mangler der den ene store profil, som Zidan, som trækker de sidste 3,4, 5.000 tilskuere.?? Er det fordi alle kampe bliver vist på tv eller er der noget helt andet i vejen.....

Jeg syntes i hvert fald det er rystende, når man går ind og tjekker billetsalget til kampen FCM-Young Boys, og kan konstatere at der næsten ingen billetter er solgt til Faxe Kondi 1(Sæsonkort-afsnittet).. Dette midterste afsnit på Faxe Kondi tribunen burde da efter min overbevisning være total udsolgt til alle kampene.... Er sku lidt rystet, må jeg sige..

Men vi jo håbe at folk vågner op inden på torsdag, så vi kan komme op på et anstændigt tilskuertal..

/Jeppe O
BW. 584

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 12:21
af Acebone
Jeg er enig i, at det er en skam, men hvad kan vi gøre? Young Boys er åbenbart ikke attraktive nok.

Jeg har ikke købt billetten endnu, men jeg gør det da. Så er det bare at håbe, at som mange som muligt følger trop.

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 13:10
af Lupus1999
Er der nogen der har en gratis kode til kampen?

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 14:26
af 100x
En anden årsag kunne måske være vores utroligt lave bundniveau og den måde drengene falder ud af kampe på ?

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 14:35
af JeppeO
Ja det vil jeg da slet ikke udelukke kan være et svar på spørgsmålet. Jeg hører rigtig mange, som efter en dårlig periode ikke orker at køre efter at blive skuffet. Det er nok at man ser den i tv, og bliver sur.. Men hvis man også skal køre efter det, og oveni købet betale for det, så sætter folk grænsen.. Man kan jo også se det på udebane.. Hvis vi har spillet godt, så vil folk gerne køre efter det. Her tænker jeg på f.eks Horsens kampen, hvor rigtig mange havde taget turen.. Der havde vi også spillet rimeligt i de foregående kampe..

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 14:50
af Ravnen
Vi er altid gode på hjemmebane, stir nu ikke blindt på den kamp i Aalborg, vi har trods alt også leveret gode præstationer og lovende spil i denne sæson, og ikke mindst vundet begge vores hjemmekampe.

Jeg tror vi slår dem hjemme, og at det er godt for os at første kamp er på hjemmebane. Spillerne har en masse de gerne vil bevise nu, de er ramt på deres ære efter sidste kamp, og det kommer til at gå ud over Young Boys. Danske hold er altid bedst med ryggen mod muren, når ingen tror på dem.

Så kom af huse, det bliver årets kamp ;)

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 15:00
af JeppeO
Skrev forøvrigt i det første indlæg at det midterste afsnit på Faxe Kondi, hedder Faxe Kondi 1.. Det var en fejl.. Den hedder bare Faxe Kondi Sæson.

Men det ændrer ikke ved at billetsalget indtil videre er katastrofalt til kampen på torsdag..

Indtil videre er der solgt 859 på Faxe Kondi Sæson til på torsdag.. Det tribune afsnit, som skulle være den mest attraktive på hele MCH Arena.. Jeg syntes ikke det er godt nok...

Håber selvfølgelig til skyldes at folk er sent ude..

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 15:10
af Noerum
Jeg ved ikke hvad det skyldes, men de folk der kun kommer når modstanderen er Fck, Brøndby eller Barcelona er jo ligegyldige. Det er dumme medløberfans.

Nå det er sagt, så synes jeg godt nok heller ikke der har været meget omkring hjemmekampen og billet salget. Jeg er ikke fra Herning, så ved ikke om der har været nogen tiltag rundt om i byen for at få folk på stadion, men det kunne da være en ide ellers.


Jeg har personligt ikke købt billet endnu, og da der ikke er nogen chance for udsolgt, køber jeg bare billet ude ved stadion..

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 18:33
af 100x
Noerum skrev:Jeg ved ikke hvad det skyldes, men de folk der kun kommer når modstanderen er Fck, Brøndby eller Barcelona er jo ligegyldige. Det er dumme medløberfans.

Sikken en gang møg at lukke ud, du siger altså at uanset hvor ringe en præstation de leverer på banen så er du at finde på lægterne hver gang ?

Lad os forestille os et eksempel: de taber 10 kampe i træk, nogle af dem var de foran men set over hele linien så er det en stribe dårlige kampe, vil du så påstå at du indløser billet til den 11 kamp ? jeg tror det ikke..

At påstå at det er vitalt for spillerne at der er mange folk på stadion tror jeg ikke på, for bare tænk på forrige gang vi var i pokalfinalen der var vi omkring 10.000 afsted knapt så mange året efter men alligevel kunne de ikke mande sig op til at vinde de kampe.

Det "eneste" folk vil have er sku da at de kan finde ud af at spille røven ud af bukserne, tag kampen mod Manchester hjemme der spillede de sku da ok bold, ja de tabte men det skete sku med æren i behold.

Når de spiller som en sæk kartofler så bliver folk hjemme, så kan du kalde dem medløberfans men faktum er at vi er nogle der gerne vil have valuta for pengene, og ikke bare hjernedødt kaster penge efter noget uden at få noget igen.

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 20:21
af Mini Bager
Hvis jeg må svare dig 100x .....
Uanset hvor dårligt de spiller.... Jeg er der.. hver gang. For jeg STØTTER mit hold i medgang og modgang.

Skal vi bare sætte os derhjemme og være sure indtil holdet, vinder det antal kampe der lige passer dig, inden vi dukker op på stadion igen?? Ikke i min verden.

Der kan komme til at gå rigtig lang tid inden vi får en bedre chance for avancement til gruppespillet. Så kom dog ud af vagten. Det er håbløst at blive hjemme fra sådan en kamp, pga et par dårlige resultater

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 20:29
af Sylvester
Ingen tvivl om det dårlige billetsalg er et resultat af den svage sæsonstart og den indstilling som spillerne mødte til kamp med mod ÅB. Der er ingenting som kan demoralisere publikum som modløshed og manglende lyst til at kæmpe for klubben, det smitter værre end en forkølelse :lol:

Personligt så bliver jeg også væk, jeg gider ikke investere 2½ times transport og en træt og uoplagt dag på arbejde dagen efter, for et hold som opfører sig som de ikke gider :roll:

Og så kan Riddersholm pege alle de fingre han vil, bare han husker der også er en hel del der peger indad..

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 20:35
af Sylvester
Mini Bager skrev:
Det er håbløst at blive hjemme fra sådan en kamp, pga et par dårlige resultater
Hvis jeg skal svare på den her, så handler det ikke om resultater, men om indstilling eller mangel på samme. Vi kan jo altid tabe en kamp, men vi må for hulen ikke give op på forhånd og det mindste vi kan forlange er noget fight, at man kæmper for sagen.

Den attitude vi så i Aalborg kan jeg ganske enkelt ikke acceptere og det kommer jeg aldrig til og det kommer til at tage mig nogle kampe at komme mig over :evil: Mest fordi jeg jeg troede vi var ovre det syndrom og havde rykket os, men som altid så viser det sig at intet er forandret :cry: :cry:

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 20. aug 2012, 21:36
af Peter Ross
100x skrev:Sikken en gang møg at lukke ud, du siger altså at uanset hvor ringe en præstation de leverer på banen så er du at finde på lægterne hver gang ?

Lad os forestille os et eksempel: de taber 10 kampe i træk, nogle af dem var de foran men set over hele linien så er det en stribe dårlige kampe, vil du så påstå at du indløser billet til den 11 kamp ? jeg tror det ikke..
Ja, det kan jeg garantere dig, jeg ville.
100x skrev:At påstå at det er vitalt for spillerne at der er mange folk på stadion tror jeg ikke på, for bare tænk på forrige gang vi var i pokalfinalen der var vi omkring 10.000 afsted knapt så mange året efter men alligevel kunne de ikke mande sig op til at vinde de kampe.
Der findes desværre noget i fodbold, der hedder modstandere. Mange tilskuere er ikke nødvendigvis lig med sejre, men de skaber afgjort en mere motiverende ramme, end hvis der stod 3 ludere og én lommetyv.
100x skrev:Det "eneste" folk vil have er sku da at de kan finde ud af at spille røven ud af bukserne, tag kampen mod Manchester hjemme der spillede de sku da ok bold, ja de tabte men det skete sku med æren i behold.
Jeg kan garantere dig, at spillerne er decideret flove over indsatsen (eller manglen på samme) i fredags. Det var bøjede hoveder og undskyldende attituder der mødte de folk, der var dukket op til træningen i dag.
100x skrev:Når de spiller som en sæk kartofler så bliver folk hjemme, så kan du kalde dem medløberfans men faktum er at vi er nogle der gerne vil have valuta for pengene, og ikke bare hjernedødt kaster penge efter noget uden at få noget igen.
Det er vel ikke værre, end når folk betaler til et motionscenter, uden at bruge det? Eller du køber ét ekstra par bukser, fordi de er på tilbud, uden du egentlig har brug for dem. Folk har forskellige prioriteter i livet, så at stemple det som "hjernedødt" er vist at tage munden for fuld...

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 21. aug 2012, 07:59
af felisan
Peter Ross skrev:
100x skrev:Sikken en gang møg at lukke ud, du siger altså at uanset hvor ringe en præstation de leverer på banen så er du at finde på lægterne hver gang ?

Lad os forestille os et eksempel: de taber 10 kampe i træk, nogle af dem var de foran men set over hele linien så er det en stribe dårlige kampe, vil du så påstå at du indløser billet til den 11 kamp ? jeg tror det ikke..
Ja, det kan jeg garantere dig, jeg ville.
Og det ville jeg også. Jeg siger ikke det ville være sjovt, men derfor ville jeg stadig være der. De gode oplevelser er kun ekstra gode, når man også har været der i de svære tider.

Re: Ingen gang i salget til FCM-Young Boys!!!

: 21. aug 2012, 09:20
af Starbucks
Noerum skrev:Jeg ved ikke hvad det skyldes, men de folk der kun kommer når modstanderen er Fck, Brøndby eller Barcelona er jo ligegyldige. Det er dumme medløberfans.
Hvad er en medløber fan? Er medløber fans ligegyldige, og i så fald hvorfor/hvorfor ikke?

Jeg tror, at det vil være meget godt, at tage helikopter-blikket og zoome et par gange ud og se billedet og problemstillingen i et større perspektiv..

Jeg vil gerne understrege, at dette er et oplæg til debat og at jeg ikke påstår, at dette er den sandfærdige forklaring..

Jeg citerer fra følgende link http://www.fcm.dk/index.php?ID=1&nyhedI ... laes_nyhed
Claus Steinlein fredag d. 25. maj 2012 skrev: - Med sæsonrekorden på 10.289 tilskuere mod F.C. København har vi haft en tilskuerfremgang på 2,9 procent i denne sæson. I en tid, hvor tilskuertallet går tilbage for flere af Superligaens største klubber, er vi stolte over, at vi for anden sæson i træk kan notere os en fremgang i tilskuertallene på MCH Arena, siger ordførende direktør i FC Midtjylland Claus Steinlein.

- Selv om vi ikke har den samme befolkningstæthed som landets storbyklubber, så har vi med 7.422 tilskuere landets femtehøjeste tilskuergennemsnit på hjemmebane, siger Claus Steinlein.
Vi kan altså sort på hvidt konstatere, at FCM de seneste to sæsoner har oplevet en fremgang på lægterne, samt at vi ifølge artiklen, ligger over gennemsnittet for superligaen..
Dette er sket og opnået på 2 sæsoner, som har budt på en 4 plads og en 3 plads, på baggrund af 2 spillemæssige svingende sæsoner.

Det er ikke første gang, at problemstillingen bliver rejst her på graven, og sidst jeg blandende mig i debatten, var da den gik på, at der ikke var nok der tog med bussen til udebanekampe.

Jeg mener, at der sidder nogle fans ude bag skærmen som har mistet virkelighedssansen en smule. Hvis vi ser på FCM´s historie og geografiske placering, kræver det ikke meget at regne sig frem til, at det er svært at hive +10.000 til MCH arena hver gang.
FCM er stadig en ung klub, som har behov for tid til, at bygge en stabil fanbase op, som gør at der er nok personer til udebane-busser og så der er nok til at fylde MCH hver gang.

Hvis vi antager, at der er 40.000 FCM fans i Danmark ( Total tilfældigt tal) så kan det jo ikke forventes, at ALLE 40.000 fans, kan tage med til hjemmekamp og udebane-kamp bl.a. pga. Økonomiske årsager, familiære årsager, arbejdsmæssige årsager osv.,
Hvis der ud af disse 40.000 i gennemsnit er 7.422 tilskuere der kan deltage i hjemmekampene som der var tilfældet sidste år, så handler det får mig at se om, at FCM får en større fanbase og derved flere personer i ”puljen” der har mulighed og lysten til at tage på MCH for at se fodbold. Dette falder igen tilbage på FCM´s unge historie. FCM har også ifølge artikelen gjort rigtig meget for at tiltrække nye og flere mennesker til MCH arena, og dette hænger efter min vurdering sammen med, at man er klar over, at ”puljen” skal øges for at få flere mennesker på lægterne.

Også kommer vi efter min mening til det interessante i denne debat.. Medløberfans.. Et ord, der efter min smag ofte i debatter bliver kastet rundt med, uden nogen egentlig betegnelse for, hvad det i virkeligheden dækker.

Hvis påstanden er, at medløber fans er ligegyldige, så har jeg svært ved at se nogen sportsklub få nye fans. AG København fyldte mere eller mindre parken til en håndboldkamp udelukkende af ”medløberfans” eller af ”nye fans” eller ”første gangs AG København tilskuere” (Kært barn, mange navn)

Når FCM møder Brøndby eller FCK viser alle statistikker, at der er betydelig flere mennesker på lægterne end til eksempelvis HB Køge. Betyder det så ifølge nogle af jer, at den difference der er i mellem de ”normale” 7.000 fans der befinder sig på MCH og de 3.000 ”nye” fans der får tallet op på 10.000 til en FCK kamp er medløber-fans og at det er en negativ ting?

Det får mig til at tænke på følgende teser.

Kunne disse 3.000 ikke være en del af ”puljen” og nogle mennesker der har planlagt deres dagligdag til at se lige præcis denne kamp, fordi der evt. er nogle omstændigheder der gør, at de ikke kan tage til hver og en kamp?

Kunne en eller flere af disse 3.000 være nye potentielle fans, der bliver drevet til stadion pga. af en topkamp? Kunne en eller flere af disse potentielle fans ende med, at bliver såkaldte ”hardcore” fans, der følger holdet i tykt og tyndt?

Er det i virkeligheden ikke kampe som i mod FCK, at FCM som klub, skal udnytte sådan en storkamp, til at tiltrække nye fans til stadion og dermed øge antallet i ”puljen”?



Hvis betegnelsen for en medløber fan går ved, at det er en fan der kun kommer på stadion når holdet spiller godt eller har succes, eller kun opnår et x antal kampe hvert år, så tror jeg ikke, at der findes mere end et par tusinde ”rigtige” fans i hver fodboldklub( Minus BIF og FCK)

Debatten her starter på baggrund af et mindre godt salg til EL kampen..
Jeg finder det bestemt også interessant, at mange fans skriger på europæiske kampe, men at historien viser, at der kun bliver trukket mange fans til lægterne så snart at modstanderen har et stort navn. Min personlige konklusion her er, at Young Boys simpelthen ikke har navnet til, at tiltrække en stor nok del af ”puljen” til MCH og, at holdets svingende præstation gør, at en del af puljen vælger en sen Torsdags kamp fra…

Jeg kommer personligt heller ikke selv på Torsdag, og det har intet med præstationen i Fredags at gøre. Jeg nyder at være på stadion uanset hvordan de har spillet gangen før, men jeg hører til den del af ”puljen” der ikke har tid, råd eller mulighed for at rejse til Herning i hverdagene eller hver weekend.

Som jeg lagde ud med at skrive, så er dette et oplæg til debat og efterrationalisering. Jeg vil gerne høre jeres bud på, hvad en ”medløber fan” er og om en sådan han er ligegyldig?

Hate away!