Skolefodbold(Herning) endte med slagsmål
: 19. apr 2010, 13:45

Semifinale: Kerteminde Skole er klar til Parken. Ungdomscenter Herning kører flove hjem
Kilde: http://ekstrabladet.dk/skolefodbold/nyh ... z0lXuXCI1P
Der var stor dramatik i årets første semifinale i Ekstra Bladet Skolefodbold. Det begyndte på grønsværen. Gæsterne fra Ungdomscenter Herning greb chancen fra start styrede spillet og kom foran 1-0 på et mål af Abuukar Hashi Mohamed. Der lignede det en cruisetur til Parken.
Men hjemmeholdet fra Kerteminde vågnede til dåd sidst i halvleg. Først scorede Rasmus Schmidt på straffespark, og navnebror sørgede for Møller scorede nærmest på et indlæg fra hjørneflaget i sekunderne inden pausen. Kampen var vendt.
I anden halvleg var Rasmus Schmidt igen på pletten. Han sørgede for endnu en Kerteminde scoring til 3-1. Turen til Parken var hjemme for Kerteminde Skole.
- Det er så skønt. Det bliver en kæmpe oplevelse. Det havde vi ikke regnet med, sagde Ramus Møller
Og det gør det ekstra dumt, at Kerteminde-drengen Mathias Bærentsen spolerede københavner-turen for sig selv med et rødt kort. Han gad åbenbart ikke i Parken - det ligner en klokkeklar karantæne.
For efter en nærkamp mod Asanka Backx rejste de to spillere sig. Mathias nikkede Herning-spilleren en skalle. Og derefter udviklede det sig til rent tumult, og flere spillere røg i græsset. Blandt andet fik dommeren sprøjtet vand i hovedet fra Ali Jooda Al-Badri. En meget pinlig afslutning på en flot spillet semifinale.
- Det er simpelthen så pinligt det her, sagde Hernings Peter Jensen meget rammende efter kampen.
Kilde:
http://ekstrabladet.dk/skolefodbold/nyh ... 332267.ece