ATS: Århus forbereder sig på guldfesten
: 11. aug 2009, 17:06
Citeret fra: http://politiken.dk/bagsiden/atsbagside ... 764973.ece

SPORTSNYDT: ÅRHUS JUBLER
Af Sophus Krølben, fodboldredaktør
Fodboldfeberen raser i Århus, hvor byrådet nu har besluttet at gå i gang med forberedelserne til næste års guldfest, efter at AGF har indledt sæsonen med to sejre og en uafgjort kamp:
»Med denne fantastiske sæsonstart er der ikke længere nogen tvivl om, at AGF bliver danske fodboldmestre, så nu gælder det om at komme i gang med planlægningen. Vi har trods alt kun ti måneder at løbe på, inden guldmedaljerne skal overrækkes«, siger borgmester Nicolai Wammen og tilføjer:
»Vi bliver også nødt til at tænke på, hvordan vi skal tage imod de mange tusinde udenlandske fodboldfans, der vil strømme til Århus, når AGF skal spille i Champions League. Det bliver jo en kæmpemæssig transportopgave, som vi næppe kan klare uden at udvide Busgaden«.