Ulvegraven.dk

Debatten og kritikken er heftig i dag. Og berettiget.

Hvis man er lidt fantasifuld, kan man sammenligne fodbold med de første opdaglesesrejsende. De var hele tiden på jagt efter noget nyt og spændende. Nyskabelserne og spændingen er for tiden sjældne varer på FCM-hylderne.

I et historisk perspektiv findes der 2 ledelsesmetoder. Den ene er Columbus-metoden og den anden er James Cook-metoden. Jeg gennemgår dem lige kort:

Columbus-Metoden

Columbus var sikker på jorden var rund og ville bevise det ved at sejle til Indien på en i forvejen afstukket kurs. Kursen gik lige ud hele tiden. Skulle skuden komme ud af kurs under en storm, blev der hurtigt justeret og rettet op.

Cook-Metoden

Cook var mere nysgerrrig og siksakkede hele tiden. Derved opdagede han utrolig mange små øer og kortlagde store dele af farvandene på den anden side af jorden.

Det er jo rimeligt logisk, at Cook har haft det mest sjovt. Han vidste ikke hvad morgendagen bragte. Columbus vidste, at der enten var mere vand eller på et eller andet tidspunkt land. Han regnede med at det var Indien, som det jo så viste sik ikke at være.

I FCM har trænerteamet og ledelsen helt klart valgt Columbus. Kursen blev allerede for lang tid siden stukket ud med "Guld til Heden i 2011"
Og kursen fastholdes og udføres ved, at holdet spiller kedeligt, stereotypt fodbold (Nogle vil kalde det primitiv) med lange bolde og manglende fantasi. Ledelsen har bidraget ved konsekvent at sælge profilerne hver eneste gang checken var stor nok. Og uanset hvad der sker fra kamp til kamp, så fortsætter vi bare ufortrødent. Samme startopstilling (Hvis der ikker er skader/karantæner), samme spillestil (eller mange på samme) og samme resultat. Vi kan besejre de svagest hold i tabellen, spille lige mod midterfeltet og tabe til de bedste hold. Og så en gang i mellem kommer der en storm, hvor vi vinder en stor kamp eller taber til en af de modstandere vi skal besejre.

Men uanset hvad, sker der ingen ændringer i konceptet. Der bliver ikke ændret. Der bliver ikke nytænkt.

Står vi med guldmedaljerne om halsen om 2 år, har vi sikkert alle (også undertegnede) glemt alt om denne periode med svigtende underholdning og resultater.

Men træner og ledelse i FCM: HUSK COLUMBUS FANDT IKKE HVAD HAN SØGTE. TVÆRTIMOD VAR HAN LANGT FRA. HVIS INDIEN VAR GULDMEDALJERNE, FANDT COLUMBUS VEL NÆRMEST EN NEDRYKNING.

Jeg ved ikke om Cook-metoden er bedre, men Erik kørte jo med stor udskiftning af spillerne, og det fungerede langt hen ad vejen.

Men måske en mellemting, hvor man har en stamme på 6-8 spiller, hvor der er 1-2 der holder pause hver gang og lidt større udskiftning blandt marginalspillerne kunn være med til at motivere spillerne. Det vil uanset hvad give nogle forskellige spille-mønstre fra kamp til kamp. Det gør det mere seværdigt og sværer for modstanderne at dække op. Randers havde jo luret, at de bare skulle afvente lidt defensivt og så vinde de lange bolde.

Der skal i hvert fald ske noget nyt

Visionen fejler ikke noget og den har da, om noget, været medvirkende til at give klubben noget retning og noget at arbejde hen imod. At der så er ting som er mislykkedes undervejs er en anden side af sagen, men at vi fejler på det operationelle eller taktiske plan, behøves ikke nødvendigvis betyde at visionen og strategien er forkert.

Og jeg tror simpelthen ikke på at Thomasberg og spillerne træner den slags sørgelige ynk som spillerne praktiserer på banen p.t. gør han det, skal han ud af vagten og det kan kun gå for langsomt, så skal vi have nye idéer ind! Tror det planløse losseri er et resultat af både for dårlige individuelle kompetencer, men også rådvildhed over den manglende struktur og et ikke-fungerede koncept. Jeg ser ikke træningerne så ved ikke hvad det er TT og spillerne træner, men er ret sikker på det de træner ikke fungerer, snarere end det vi er vidner til er det vi træner.

Ved ikke helt om jeg forstår din allegori, men når nu vi er Columbus, hvad er det så vi gør forkert?

Sjov analogi, men jeg mener overhovedet ikke den er velegnet.

Du kan jo vælge at beskrive situationen således, at FCM flagre frem og tilbage i sin søgen efter et system og en gruppe spillere der fungere, undervejs får man fundet masser af spændende talenter, men vi styrer ikke ligefrem mod målet.

Altså den modsatte analogi.

Udemærket teori, dog uden teoretisk og analyserende indhold.

Metoderne er i sig selv beskrevet fint, men at indfatte FCM i den ene eller den anden "metode" er i mine øjne helt hen i vejret. Til det er der alt for mange udeladte variable, som der trods alt befinder sig en del af i en moderne professionel fodboldforretning.

Ege