Kammertonen tak!
: 6. okt 2007, 19:00
Efter henvendelse fra bestyrelsen skriver jeg dette indlæg:
Ulvegraven har i den seneste tid udviklet sig i en uheldig retning. Det er oftest noget der sker når klubben har en krise men denne gang må det udelukkende lægges på debattørerne, at udviklingen er gået så skævt.
Debattørerne har i stigende grad benyttet sig af ansvarsfralæggelse fra at være dem der skal skabe den gode debat og viser desuden mangel på viden om god netetikette. Der er en tendens til at ligge skylden på andre debattører, moderationen af Ulvegraven eller på selve layoutet af forummet.
1. Bestyrelsen har lagt moderationsopgaven ud til frivillige medlemmer af fanklubben fordi den ikke ser dette som et af dens primære opgaver. Ulvegraven ejes af Black Wolves, men alle kan frit benytte dette forum (efter at de er registreret som brugere). Bestyrelsen læser naturligvis med engang imellem, men vil man igennem med et budskab til bestyrelsen, bør man henvende sig direkte.
2. Moderator:
Ulvegraven drives af frivillige moderatorer. Disse har et liv ved siden af Ulvegraven og kan derfor ikke sidde og holde øje med Ulvegraven hver halve time døgnet rundt. Derfor er det ikke ens betydende med at der ikke er konsekvens af debattørernes handlinger, bare fordi de sker kl 2.30 om natten.
Moderationen af Ulvegraven foregår efter hver moderators individuelle skøn, ud fra de retningslinier der er udstukket og de regler der er på forsiden af dette forum.
Moderatorerne diskuterer ikke hvert enkelt indlæg igennem og er heller ikke altid helt enige. Derfor vil enkelte indlæg komme til at stå længere tid fordi en moderator enten overser indlægget, eller fordi en anden vurderer at det skal slettes.
Moderatorerne giver ikke begrundelse for hvorfor indlæg slettes og du får ikke nødvendigvis svar på din henvendelse selvom du syntes at du er blevet uretfærdigt behandlet. Ulvegraven og moderationen er ikke en service du betaler for og derfor kan du heller ikke forvente en service der svarer dertil.
3. Regler:
På forsiden af Ulvegraven står et sæt regler. Regelsættet er retningslinier for god opførsel på Ulvegraven men er ikke udtømmende. Dvs. at der ikke er taget forbehold for alle mulige siuationer og indlæg. I disse tilfælde bruger moderatorerne deres sunde fornuft.
4. Hold tråden! -Eller lad være!
Naturligvis skal samme emner holdes i samme tråd. Omvendt bør man lave en ny tråd om et emne hvis det er en helt anden indgangsvinkel. F.eks. Bør man ikke hive en gammel tråd om Simon Kjærs evt skifte til Real Madrid frem, for at diskutere hans præstation i en kamp. Har man frækheden til at hive en 4 måneder gammel tråd frem og er der 130 indlæg i tråden, bør ens svar også have direkte relation til det oprindelige emne. Men alt med måde. Hvis tråden er 4 måneder gammel og alt andet i den ikke har relevans, så lav en ny tråd om samme emne så folk ikke skal scrolle ned og en masse debattører, der ikke lige ser datoen, læser en masse "ligegyldige" indlæg igennem forgæves. (Det kan godt være du selv syntes at du er smart fordi du er god til at benytte søgefunktionen og lige kan finde "den der tråd" om "det der emne", men vi andre syntes bare at det er pisse træls og som du kan læse her, så er det faktisk tilladt at starte den nye tråd.)
5. Citatknappen
Citatknappen er et godt værktøj for at specificere hvad du svarer på i et indlæg. Den benyttes altså kun hvis det er bestemte ting i et indlæg du svarer på eller hvis du vil svare et langt indlæg i bidder hvor du skriver enkelte svar ind imellem det der citeres.
Svarer du generelt til et helt indlæg BRUGER DU IKKE CITATKNAPPEN!
I et emne med mange svar (over 50) kan det dog undtagelsesvis retfærdiggøres at bruge citatknappen, da det pga. trådstrukturen, kan være svært at se hvilket indlæg du svarer på.
6. Sund fornuft:
På forsiden står der desuden at der skal bruges almen netetikette. Det betyder at man som udgangspunkt skal "tale" til andre debattører som man taler til vildt fremmede man har en debat med. Dette gælder naturligvis mest for de debattører man rent faktisk ikke "kender" særligt godt fra debatten eller det virkelige liv, men også for de debattører man af erfaring ved er nærtagne eller ikke forstår ironi eller sarkasme.
Flabethed, sarkasme og ironi bør kun benyttes over for de debattører man kender godt, især det virkelige liv, men hvis det er folk der i forvejen har et horn i siden af hinanden, bør det totalt undgåes. Eks. er der visse debattører jeg personligt aldrig svarer på indlæg fra, da jeg simpelt hen ikke kan udstå dem og derfor sikkert ikke kan indgå i en saglig debat med dem.
Man ikke kalder andre debattører for idiot, fjols, nar eller tåbe osv. selvom de er uenige i det indlæg man har skrevet. Som udgangspunkt bør man forvente at nogle er uenige i ens holdninger og da dette er et debatforum, er de i deres gode ret til at udtrykke dette. Begge parter bør naturligvis argumentere HVORFOR de har disse holdninger, da kun denne forklaring kan give noget at debattere.
7. De garvede og de nye debattører:
Det kan ikke undgåes at nye debattører træder ved siden af i forhold til reglerne og god netetikette, men det er ikke ens betydende med at de erfarne debattører behøver at "sætte dem på plads". En venlig påmindelse om reglerne eller god netetikette burde være nok. De erfarne debattører bør også være opmærksomme på at det "interne" sprog der hersker imellem nogle af debattørerne der har brugt Ulvegraven i lang tid, kan opfattes som et meget fjendtlig skænderi af nye debattører.
8. Tolkning af indlæg og generalisering:
Mange svar til indlæg rammer helt ved siden af fordi indlægget tolkes helt forkert. En god regel er at lade være med at tolke indlægget, men rent faktisk at læse hvad der står og IKKE ANDET! Hvis du endelig tolker noget i et indlæg, så skriv det i dit svar (Jeg tolker det du skriver som....)
Lad være med at svare andre end den du debatterer med. Floskler som: "I syntes jo alle at" eller "alle er jo enige i at" eller "de fleste syntes at" fordrer ikke en god debat. Det bliver noget vås hvis du begynder at skyde med spredehagl, så derfor, læs det indlæg du svarer på og svar kun på det indlæg i dit eget indlæg.
Der bliver modereret efter ovenstående fremover. Det kan ikke være rigtigt at alt skal skæres ud i pap for at folk debatterer på en ordentlig måde. De fleste vil med sund fornuft tolke mit indlæg korrekt, men hvis nogle debattører vælger at læse ovenstående som fanden læser biblen er det deres valg, men så må de også tage konsekvensen.
God debat.
Lund