Side 1 af 6

FCM-AAB

: 7. aug 2007, 21:43
af Hausser
Så er det vist på tide at starte denne tråd.

Truppen mod Aab er følgende:

16 Martin Raska, 25 Lasse Heinze, 2 Magnus Troest, 3 Kolja Afriyie, 4 Simon Kjær, 15 Christopher Poulsen, 19 Leon Jessen, 29 Winston Reid, 10 Mikkel Thygesen, 11 Simon Poulsen, 13 Ayinde Jamiu Lawal, 21 Danny Olsen, 26 Oluwafemi Ajilore, 9 Serghei Dadu, 20 Christian Olsen, 23 Frank Kristensen, 30 Baba Collins.

Som Kent bemærkede tidligere så sidder Klimpl desværre over og Claus Madsen er ude med en mindre skade, begge spillere som højst sandsynligt ville være i starteren lige p.t, så vi stiller ikke op i stærkeste opstilling. Jeg håber på følgende formation fra start:

--------------------Raska---------------------

Kolja---------Ried---------Troest---------Leon

---------------------Femi---------------------
Danny--------------Thygesen--------------Simon

--------------Baba--------Frank---------------

Leon foretrækker jeg fordi han spillede en fantomkamp overfor farlige Nomvethe da vi sikrede sølvet. Desuden så CP meget slidt i sidste del af Viborg-kampen så han har nok godt af en pause.

Mener det bør være et hold så vil kunne sikre os sejren over et Aab-hold som ikke er kommet alt for godt ud af startblokkene og deres defensiv ser bestemt ikke skræmmende ud. Omvendt har de suppens skarpeste angriber (sidste år) overfor et centralt forsvar som ikke engang er 20 år i snit, så det lugter måske også lidt af de laver en pind.

mit bud må blive 3-1 til fcm

1-0 Baba
2-0 Frank
2-1 Prica
3-1 Danny

Re: FCM-AAB

: 7. aug 2007, 22:09
af Arff
Hausser Skrev:

> --------------------Raska---------------------
>
> Kolja---------Ried---------Troest---------Leon
>
> ---------------------Femi---------------------
> Danny--------------Thygesen--------------Simon
>
> --------------Baba--------Frank---------------
>
> Leon foretrækker jeg fordi han spillede en
> fantomkamp overfor farlige Nomvethe da vi sikrede
> sølvet. Desuden så CP meget slidt i sidste del af
> Viborg-kampen så han har nok godt af en pause.

Det er lang tid siden efterhånden, og jeg mener Christopher Poulsen er bedre end Leon, og han har også været en af de bedre FCM-spillere indtil videre i denne sæson.
Danny har været en skugge af sig selv, så jeg er ikke sikker på han starter inde, men måske Speedy på højre kant.

Re: FCM-AAB

: 7. aug 2007, 22:19
af Hausser
Syntes også Danny har været ringe, men med Claus Madsen ude mener jeg reelt ikke vi har nogen plausible alternativer og lad mig slå helt fast Christian O. er bestemt ikke noget ordentligt alternativ til højre kanten, det mener jeg faktisk ikke engang han er på venstre kanten. Knægten formår slet slet ikke at skabe bredde og placerer sig hele tiden helt på top, hvilket ødelægger meget af vores opspil. Endvidere syntes jeg hele tiden han tar de forkerte beslutninger med bolden og han smider derfor alt for meget væk..

Mener C.O så meget slidt ud mod VFF og Leon har også gjort det fint i de kampe han er skiftet ind i, så jeg vurderer det som en 50/50 hvem der starter af de to.

Re: FCM-AAB

: 7. aug 2007, 22:22
af mrjelle
Er enig med Haussers startopstilling. Dog vil jeg hellere have CP i stedet for Leon, god nok så CP MEGET træt ud i søndags men tror varmen havde en del af skylden.

Netop det at Danny ikke spillede bedre i søndags må være motivation nok for ham til at han bør knokle røven ud af bukserne.

Hvis vi vin der i morgen ser stillingen pludselig rigtig godt ud. Så kampen er meget vigtig.

Tror vi hiver en 2-0 sejr hjem.

Thyge x1
Femi x1 (Og nej det er ikke en joke :)

Re: FCM-AAB

: 7. aug 2007, 22:23
af Arff
Alternativet kunne vel se sådan her ud:

Raska
Kolja - Troest - Winston - Leon
Simon P - Femi - Thyge - CP
Frank - Baba

Så man altså bruger Simon på højre kant, og så Christopher Poulsen på venstre kant, som han også spillede i Viborg.

Re: FCM-AAB

: 7. aug 2007, 22:30
af Kent
mrjelle Skrev:
-------------------------------------------------------
> Femi x1 (Og nej det er ikke en joke :)

Så er det næste du vil forsøge at bilde os ind vel, at det bliver på langskud ;-)

Re: FCM-AAB

: 7. aug 2007, 22:32
af Hausser
Er enig i at det i teorien kunne fungere, men jeg tror dog kun det ville være som en nødløsning i så fald, tror nemlig ikke sådant har været prøvet på træningsbanen og syntes også det vil være risikabelt at fjerne en Simon P. i hopla fra han favoritposition.

En anden teoretisk starter som måske kunne fungere, er en midtbane som ser sådan her ud:

Thygesen----Femi----Salami----Simon

Mener Thyge har spillet flere kampe på kanten tidligere, men tvivler dog stærkt på man vil prøve noget sådant, det er simpelthen ikke gennemtestet ordentligt.

Re: FCM-AAB

: 8. aug 2007, 08:30
af Hausser
I en forsøg på at overbevise folk om at vi bare er et bedre hold, har jeg stillet mine forventede startopstillinger op over for hinanden for at sammenligne holdene spiller for spiller. Begge hold stiller med en 4-4-2 opstilling i dette scenarie, dog kan man måske forvente at Aab stiller mere defensivt op i en 4-5-1 med en stærk central midtbane. Det kan måske skubbe Lindstrøm eller Curth ud til fordel for Risgård.

Vurderingen af spillerne overfor hinanden er som følger:

Martin S - Raska: Martin S. er en stabil men ikke spetakulær målmand og Raska er så småt begyndt at vise de takter som han blev hentet til midtjylland for, efter en halvsæson hvor han ikke imponerede. Vurderer holdene som ret lige på denne position, måske et lille plus til fcm.

Allan Olesen - Kolja: Allan O. er way over the hill, mens Kolja stadig er en stærk back i superligasammenhæng med gode spidskompetencer. plus fcm

Jon Roi - Ried: Ried er uprøvet men et stort talent mens Jon Roi har spillet en del uden det har været prangende. Desuden er midterforsvaret bestemt ikke han favoritposition. Holdene vurderes som lige.

M. Jakobsen - Troest: M.J er et kæmpe talent og Troest lige så, begge har muligheder for større udenlandskarrierer og begge har gode kompetencer mht defensiven. Vurderingen er lige, måske et lille plus til Aab.

Martin P - Leon: Hvad enten det er Leon eller C.P som spiller, så vurderer jeg dem som bedre end Martin Pedsersen som tit får hjerneblødninger og spiller alt for uovervejet. plus FCM.

Lindstrøm - Simon P.: Klar fordel FCM, Simon er i kanon form p.t mens Lindstrøm aldrig har været nogen super kantspiller i mine øjne. plus fcm.

Enevoldsen - Femi: Enevoldsen er et stort talent som sagtens kan blive stor, men Femi er klasser bedre, ingen tvivl om det. plus fcm.

Nomwethe - Danny: Nomwethe har virket rigtig skarp i starten af sæsonen og også begyndt af score flere mål, mens Danny desværre har været skidt kørende. Derfor stort plus Aab.

Johansson - Thygesen: Kender ikke Aabs nye svensker så godt, men han skulle jo være en stor signing for dem, så det retter jeg mig efter. Thyge ved alle hvad står for. Uafgjort her.

Curth - Baba: Mener Baba har klart mest potentiale, men han mangler at blive lidt mere skarp og Curth havde en god sæsonafslutning sidste år. Det må også være uafgjort her.

Prica - Frank: Selv om Frank har megen klasse, så er Prica bare endnu mere. Fordel Aab.

Samlet vinder FCM 4-2, hvilket de også meget gerne må gøre i aften, det ville da være herligt underholdende :)

Vurderingen er forsøgt gjort så objektiv så mulig, selv om det selvfølgelig altid er svært. Kunne evt være interessant at høre hvad en Aab'er mener om sammenligningen.

Re: FCM-AAB

: 8. aug 2007, 09:49
af Kent
Jeg tror selv AaB'erne vil erkende, at vi i øjeblikket har det bedste hold, hvilket primært skyldes deres noget amputerede defensiv - der er heller ikke ligefrem den store optimisme at spore hos dem: http://www.debatside.dk/forum/viewtopic.php?t=7350

Dermed ikke sagt at vi vinder. Det kræver at vi er i brøndby-gear og ikke Viborg-gear.

Ift at vurdere udfaldet af kampen, synes jeg det er mere retvisende at se på de matchups der kommer i kampen frem for at sammenligne angriber m. angriber.

Deres-backkæde er ikke imponerende, og jeg forventer især at Simon kører rundt med Allan Olesen. Danny bør også kunne sætte sig igennem overfor Martin Pedersen, der ikke ligefrem er en topback. Ligegyldigt om vores centrale midt hedder Femi-Thyge eller Femi-Salami, bør vi kunne få overtaget der. Det der kan skabe problemer er, at vi står med et meget ungt centerforsvar, der vil blive angrebet af Prica og deres nye svensker. Jeg er egentlig ikke nervøs i hovedspillet, for selvom Prica er god der, så er Troest og Winston begge eminenter. Men i spillet langs jorden, kan jeg godt have mine tvivl. Men hvis vi kan vinde slaget om midtbanen (og det burde vi kunne), så bør vi kunne stække dem og tvinge AaB til at spille med lange bolde frem fra bagkæden, som Winston og Troest kan cleare.

Re: FCM-AAB

: 8. aug 2007, 13:13
af Arff
Thomasberg's opskrift på sejr.

"De har en af landets bedste angribere i Prica, så ham skal vi forsøge at holde nede. Det samme med Nomvethe, men ham plejer vi at have nogenlunde styr på, lyder det fra Thomasberg."

" De spiller meget offensivt, og det står godt til os. Og til trods for den store udvikling, som de gennemgik allerede sidste år, hvor de gik frem på banen, så kostede det altså ni point mod os, slutter Thomasberg."

Indkast.dk's på kampens profil:

"Vi tror på FCMs Simon Poulsen som kampens profil. Han blev skiftet ind i sidste kamp imod Viborg, hvor han bl.a. gennem en assist til Christian Olsen formåede at sætte sit store aftryk på kampens udfald. Derudover kommer han til at spille over for AaBs aldrende og ikke specielt hurtige back Allan Olesen, som indtil videre i sæsonen har haft det svært imod hurtige og gennembrudsstærke modspillere."

Det mener jeg, som andre også har omtalt er korrekt.
Hvis Simon Poulsen finder det niveau han havde mod Brøndby, tror jeg vi har gode chancer.
Men både FCM og AaB er svære at vurdere.
Vi rundbarberede Brøndby, tabte på Island, og mod Horsens.
AaB fik smæk af Randers, og spillede ufgjort mod Horsens, mens de samtidig har slået Genk ud af toto cuppen.

Resten af artiklen er her:
http://indkast.dk/index.php?nyhed=23281

Re: FCM-AAB

: 8. aug 2007, 13:15
af Kunji (AaB)
Jamen så vil jeg (AaB'er) da lige prøve at vurdere holdene.

> Martin S - Raska: Martin S. er en stabil men ikke
> spetakulær målmand og Raska er så småt begyndt at
> vise de takter som han blev hentet til midtjylland
> for, efter en halvsæson hvor han ikke imponerede.
> Vurderer holdene som ret lige på denne position,
> måske et lille plus til fcm.

MSJ er sgu en underlig størrelse. Det ene minut hiver han en mirakelredning frem, og det næste minut laver han et eller andet dumt. Kan han holde niveauet kan han blive vigtig for os. Raska kender jeg ikke så meget til. Jeg har aldrig set ham som noget spektakulært, men rygterne siger jo at han er blevet bedre og bedre. Jeg vurderer det til et lille plus til jer.

> Allan Olesen - Kolja: Allan O. er way over the
> hill, mens Kolja stadig er en stærk back i
> superligasammenhæng med gode spidskompetencer.
> plus fcm

Selvom jeg ikke synes at Kolja er noget specielt, så er Allan O. bare ikke på SASliga niveau længere. Han gør det indimellem ganske udemærket, men de kampe er der godt nok langt imellem. Plus til jer.

> Jon Roi - Ried: Ried er uprøvet men et stort
> talent mens Jon Roi har spillet en del uden det
> har været prangende. Desuden er midterforsvaret
> bestemt ikke han favoritposition. Holdene vurderes
> som lige.

Jon Roi var et af de største forsvarstalenter i 1. division, men han har så absolut ikke holdt et fornuftigt niveau i AaB-trøjen. Han har dog spillet kampe på et rigtigt fornuftigt niveau, men han er ikke stabil. Ried aner jeg intet om, men han er jo heller ikke fast mand. Det er vist meget lige.

> M. Jakobsen - Troest: M.J er et kæmpe talent og
> Troest lige så, begge har muligheder for større
> udenlandskarrierer og begge har gode kompetencer
> mht defensiven. Vurderingen er lige, måske et
> lille plus til Aab.

MJ er IMO et af de absolut største forsvarstalenter i DK. Dog har han til tider nogle off kampe, og han kan godt få det svært med at skulle bære forsvaret uden Califf. Men jeg vurderer ham trods alt til at være et niveau over Troest. PLus til AaB.

> Martin P - Leon: Hvad enten det er Leon eller C.P
> som spiller, så vurderer jeg dem som bedre end
> Martin Pedsersen som tit får hjerneblødninger og
> spiller alt for uovervejet. plus FCM.

Martin P har egentlig gjort det ganske fornuftigt for os, men han får nogle blødninger ind i mellem, og i Randers faldt han helt igennem. Jeg ved ikke ret meget om Leon Jessen, men det er nok et lille plus til jer.

> Lindstrøm - Simon P.: Klar fordel FCM, Simon er i
> kanon form p.t mens Lindstrøm aldrig har været
> nogen super kantspiller i mine øjne. plus fcm.

Lindstrøm kan alt med en bold. Men han er fandme sær. Han vælger de mest ulogiske træk og det ender ofte med at se dumt ud. Han arbejder altid 100 %, og har et fedt riv, men det bliver man nu ikke superfløj af :D Plus til jer.

> Enevoldsen - Femi: Enevoldsen er et stort talent
> som sagtens kan blive stor, men Femi er klasser
> bedre, ingen tvivl om det. plus fcm.

Enevoldsen er ganske givet et enormt talent, og har gjort det fremragende for os indtil videre. Men han har stadig ikke præsteret over mange kampe. Plus til jer.


> Nomwethe - Danny: Nomwethe har virket rigtig skarp
> i starten af sæsonen og også begyndt af score
> flere mål, mens Danny desværre har været skidt
> kørende. Derfor stort plus Aab.

Enig. Enormt plus til AaB. Han er rigtig rigtig skarp i år - dog ikke altid foran målet :D

> Johansson - Thygesen: Kender ikke Aabs nye
> svensker så godt, men han skulle jo være en stor
> signing for dem, så det retter jeg mig efter.
> Thyge ved alle hvad står for. Uafgjort her.

Enig. AJ ligner en fantastisk spiller og han har allerede et super øje til Prica. Pas på deres samarbejde :D

> Curth - Baba: Mener Baba har klart mest
> potentiale, men han mangler at blive lidt mere
> skarp og Curth havde en god sæsonafslutning sidste
> år. Det må også være uafgjort her.

Curth fungerer perfekt ved siden af Prica, men problemet er bare at vi ikke spiller med ham på toppen i år. Derfor et plus til jer.

> Prica - Frank: Selv om Frank har megen klasse, så
> er Prica bare endnu mere. Fordel Aab.

Prica er suveræn. Stort plus til os, selvom Frank faktisk stadig imponerer mig.

Alt i alt bør I vinde. I har flere spillere med som er prøvet af på dette niveau og vores defensiv er helt væk :D

Med til historien hører nok at vi ikke spiller 4-4-2 i år. Vi spiller 4-2-3-1, med Prica som ene mand på toppen. Derfor kommer er der højst sandsynligt kun enten Lindstrøm eller Curth der spiller, mens Risgård kommer ind på den defensive midt.

Vi spiller med 3 rigtigt offensive folk bag Prica, og det gør vi fordi at AJ er meget bokssøgende, og fordi at vores defensiv simpelthen ikke kan klare kun at spille med en defensiv midt.

Jeg tror på en FCM-sejr, men samtidig så ved man aldrig med AaB. Vi kan sagtens spille en drømmekamp i dag, og slå jer, og så gå ud og tabe til GF på søndag.

Den her kamp kan ende med alt, og det er så absolut ikke en jeg tør sætte penge på :D

Re: FCM-AAB

: 8. aug 2007, 15:20
af bistro
Jeg synes klart de skal have olde på toppen sammen med collins, så blir resultatet 4-0

Re: FCM-AAB

: 8. aug 2007, 15:43
af Casper Søe
bistro Skrev:
-------------------------------------------------------
> Jeg synes klart de skal have olde på toppen sammen
> med collins, så blir resultatet 4-0


olde? er det frank eller?

Re: FCM-AAB OT

: 8. aug 2007, 16:00
af Bhomaszz
Casper Søe Skrev:
-------------------------------------------------------
> bistro Skrev:
> --------------------------------------------------
> -----
> > Jeg synes klart de skal have olde på toppen
> sammen
> > med collins, så blir resultatet 4-0
>
>
> olde? er det frank eller?

Bistro er vidst blot endnu en ny useriøs bruger... Han har været oprettet i fire dage (har lige tjekket) Og alle hans fire indlæg er mere eller mindre ringe, og uden nogen form for debat... (Han har f.eks. skrevet i denne tråd om FCM-AAB, og BAGEFTER oprettet en ny tråd om emnet - dog med den "store" forskel at tråden handler om resultatet... Det er måske også nævneværdigt med den nye tilråbstråd, virkelig en "sang" der har taget lang tid og lave - godt gået!)...men velkommen SUMSAR/MIKKELGRE/BISTRO;-)

Re: FCM-AAB (OT)

: 8. aug 2007, 18:49
af BW - 665
Nogen der ved om kampen transmiteres i radioen for os som hverken kan se kampen live eller i TV? Og i så fald, hvilken radiokanal?