Mr. Skinke Skrev:
-------------------------------------------------------
> Hvem glemmer ikke Ambrosious og Lundbergs
> sammarbejde i toppen. Det var tider! Især ærgeligt
> og tænkte på den kamp på Herning Stadion hvor
> Lundberg brækkede benet, dog tog han det med et
> smil dengang:)
>
> Men Ambrosious var også udentvivl min
> yndlingsspiller dengang. Sammarbejdet med Lundberg
> var unikt! Når man skriver dette.. så føler man
> vel man er fan af en efterhånden gammel klub!
Ja, det godt nok to forskellige angrebstyper. Og Thomas Ambrosious husker jeg som om, at han heller ikke var videre populær blandt fansene. Han lavede masser mål, særlig i boksen på hovedstød, men jeg husker ham ikke nær så teknisk som Lundberg, som virkelig var en rigtig afslutter, når han fik kæmpet sig alene med målmanden.
Jeg husker, hvordan vi på vej til kamp mod AB måtte ind på en rasteplads for at mødes med ” Lunde”, som fansene kaldte ham. Lundberg var vel den eneste af vores stjernespiller som aldrig kom til udlandet. De fik Lundberg, men vi fik vores hævn senere med Zidan. He, særligt da han lavede 4 mål mod dem i kampen på SAS-Arena, da vi vandt 7 - 0, og han afdriblede 7 mand på deres hold i en af hans målgivende aktioner.
Det var sgu tider dengang; husker særligt engang over i Ølstykke, da vi spillede i 1 division: hvor jeg skulle hente en fad og deres helt fantastiske frankfurter ( næsten lige så gode som Haderslev – så kan i tag den SAS-Arena), så ud gik målscorene Ambrosious og Lundberg, og ind kom i stedet farlig Frank Kristensen og tror den anden var enten Baba Musa eller Pimpong. Pointen er, at inden jeg havde fået købt mine sager, så havde "Den Farlige" lynnet 3 gang, så de 3 mål gik jeg altså glip af.
Ja, det var tider dengang, hvor vi tævede de andre 7 – 0 nede i 1. division, og Ove P. elskede at sende Frank ind i 2 halvleg i stedet for en af de andre superangriber.
Det værste var sgu vores sidste kamp i Randers Freja, hvo vi fik ” klaps”, pga. de havde en spiller der hed Mogens Lauersen, som lynnede konstant for dem. For det ikke skulle være nok, så begyndte det også at øs regne så vi blev pladre våde, og da vi skulle køre, så kunne bussen ikke starte, så vi holdte oppe i Randers mens deres fans sang ” god tur hjem!”. Der lærte vi en dejlig håne sang. Og sæsonen efter så havde vi Mugge, og det tror jeg næppe Lyngby glemmer, da han lavede hattrick mod dem i hans første kamp for os mod ligaens nr. 4 – han lavede så hattrick igen, men så var han efterhånden luret af de andre hold.
Ja, når man tænker sådan tilbage, så har vi egentlig altid været forkælet med succes, succes og atter succes – så der er nok ikke uden grund, at vi nu vil have guldmedaljer – selvom vi da har vores suveræne guldmedaljer fra 1. division(--;